Nørre Alslev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Nørre Alslev kirke

Nørre Alslev kirke

Falsters Nørre hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Nikolaus. Kor og skib er opført i unggotisk tid af munkesten over høj skråkantsokkel. Koret har tresidet afslutning med spidsbuede vinduer. Korets murværk har gesims formet som en trappefrise, en spidsbuet præstedør spores svagt i korets sydmur. Begge de spidsbuede døre i kraftige murfremspring er bevaret, syddøren er stadig i brug. Skibets vestgavl, som kan ses fra tårnets mellemstokværk, er velbevaret med stigende rundbuer langs taglinjen og to savskifter. Tårnet og våbenhuset er opført i sengotisk tid, tårnets gavle har spidsbuede højblændinger, våbenhusets gavl har tre spidsbuede blændinger over savskifte.

Skibet set mod øst

Altertavle og apsis

Apsis, Deesis (1)

Apsis, Deesis (2)

Apsis, Deesis (3)

Apsis, Apostelrække og datering (1)

Apsis, Apostelrække og datering (2)

Apsis, Bort med fabeldyr og våben (1)

Apsis, Bort med fabeldyr og våben (2)

Apsis, Bort med fabeldyr og våben (3)

Apsis, Bort med fabeldyr og våben (4)

Skib 1.fag østkappe, Dommedag (1)

Skib 1.fag østkappe, Dommedag (2)

Skibets vestvæg og vestkappe

Skibets vestfag østkappe, Syndefaldet

Skibets vestvæg, Dødedansen (1)

Skibets vestvæg, Dødedansen (2)

Skibets vestvæg, Dødedansen (3)

Døbefont

Koret har kuppelformet hvælv med halvrunde ribber, der bæres af dværgsøjler. Den tresidede afslutning har hvælv med to kvartstensribber. Triumfbuen er spids og har murede kragbånd formet som hulkehl over rundstav. Skibet har puklede hvælv med trekløverformede ribber og gjordbuer, ribberne har muligvis hvilet på dværgsøjler. Det menes, at det nuværende hvælv i skibet er blevet ommuret, muligvis efter nedstyrtning, idet man har fundet tegn på ældre kapper, der har ligget højere. Altertavlen er udført af Jørgen Ringnis i 1653, i storfeltet og i topstykket indsattes i 1948 et alabastrelief af Luckow-Nielsen. Prædikestolen er udført af Jørgen Ringnis i 1643. Fire apostelfigurer fra lydhimlen er nu opsat på skibets nordmur.

Kirken har kalkmalerier fra fire forskellige perioder. Ud over de synlige har kirken haft udsmykninger på væggene fra 1400-tallet, disse er blevet afdækket men atter overkalket. Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret af Kornerup i 1895-96, i 1911-12 blev de genrestaureret af Rothe og i 1941 af Borre. Kalkmalerierne bærer præg af Kornerups ret kraftige restaurering men er ikonografisk interessante. Dødedansen på vestvæggen er især blevet kraftigt opmalet, men er trods alt interessant, fordi motivet er sjældent i danske kirker.

I den tresidede østafslutnings hvælv ses indskrifter med personnavne mod nord over apostelrækken: "HR.STUG KEC OG ANDREAS PRÆST FORSTANDERE FOR KIRKEN I .." "I HERRENS ÅR 1000 OG 300 FØRSTE AUGUST. FØRSTE OKTOBER. II" Dateringen noget kryptisk. På den nederste bort ses våbenskjolde bl.a. med nældeblad, som er et holstensk våben. Kirken stammer fra den tid hvor den holstenske Grev Johann den Milde fik Lolland som pant for uindfriede lån til kronen. Johann var fætter til grev Gert, der havde jyske områder som pant. I kirkens brochure nævnes, at Erik Klippings enke, Agnes, sad på Nykøbing slot, hun blev gift med den holstenske greve Gerhard II, deres fælles søn var Johan den milde, der fik Falster som len i 1326.

I østafslutningen ses en Deesis fra 1310-20. Kristusfiguren har stort hoved og store hænder, her ses skygger og højlys. Over Kristus ses Heligåndsduen, under Kristus ses Markusløven og Lukasoksen. Kristus flankeres af Maria og Johannes Døberen. Foran Maria ses en knælende munk, som beder til Maria og ikke til Kristus, man kunne ikke henvende sig direkte til Kristus men måtte bede gennem en forbeder. Over Johannes Døberen ses lammet og foran ham ses en stor kvinde uden glorie, hun beder direkte til Kristus (måske en stifter). Bag Maria ses en helgeninde med glorie og bag Johannes Døberen ses en biskop.

Under denne Deesis ses en apostelrække. Alle apostle har tekstbånd med navne, kun Peter og Paulus har attributter. En apostelrække er muligvis en huskeseddel til Trosbekendelsen, idet hver apostel repræsenterer en sætning i denne. I Neustadt ses en apostelrække som minder meget om denne. Stilen i disse kalkmalerier og i kirkens teglstensarkitektur stammer fra det nordtyske område. Nederst ses en bort med drage, løve, hest, hjort og et par fantasivæsener samt et våben med stjerne på lodret delt hvidt og blåt skjold (muligvis våben for Kyrning-Myre).

På triumfvæggen over korbuen ses en kalkmalet Dommedag, som dateres til o.1375. Fra den dømmende Kristus udspringer to sværd. Kristus flankeres af apostle med attributter, Peter nøgler, Paulus med sværd, Johannes med kalk, Andreas med skråkors og Jakob i pilgrimsdragt. Kunstneren har muligvis været ældre, stregen er tegnet med rystende hånd og her er mange rettelser.

Skibet har haft en fuld udsmykning af Elmelundeværkstedet (1500-20). I dag ses kun vestfagets udsmykning. I hvælvet ses i nordkappen Evas skabelse, i østkappen Syndefaldet, i sydkappen Uddrivelsen og i vestkappen mod syd Adam og Eva efter uddrivelsen, i vestkappen mod nord ses Adams. Historien begynder og slutter i vestkappen, historiens højdepunkt, Syndefaldet, ses i den vigtige østkappe. På vestvæggen ses Dødedansen.

I Danmark kendes Dødedansfriser desuden i Egtved og i Jungshoved. Dødedansen kendes fra flere europæiske kirkeudsmykninger, først og fremmest fra en nu ødelagte udsmykning i Lübeck, fra denne frise stammer udtrykket Døden fra Lübeck. Desuden kan den bl.a. ses i La Chaise-Dieu i Frankrig, i Basel på en dominikansk kirkegårdsmur fra 1439, hvor der findes fragmenter af en 60 meter lang frise med 39 figurpar, samt i Mariekirken i Berlin, hvor frisen er 22,5 meter lang. Motivet stammer fra pestperioden og skildrer mennesker, som bliver hentet af døden, alle samfundslag rammes og skildres i disse friser. I Nørre Alslev er pladsen knap og frisen noget forenklet, man ser en konge, en biskop, en herremand og en bonde, her ses ingen fra borgerstanden, at man har valgt bonden frem for borgeren er interessant. Dødedansen er et Memento Mori som muligvis stammer fra religiøse spil, som tiggermunkene lod opføre i forbindelse med bodsprædikener. Historien om de døde, som om natten vækkes af en spillemand og lokkes op for at danse går tilbage til de tidligste kristne samfund. Dødedansen er her kombineret med arvesynden i hvælvet. I kirkens brochure og på sognets hjemmeside har sognepræst Søren Kristiansen skrevet en spændende artikel om Dødedansen. Tryk på nedenstående link til sognets hjemmeside.

Nørre Alslev kirke

Døbefonten af gotlandsk kalksten er et eksportarbejde fra Gotland. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Spidsbuede.