Trodheim Nidaros domkirke

Tilbage til Liste over kirke

Nidaros vestfacade

Billedserie

Liste over billeder

Trodheim Nidaros domkirke

Kirken består af en oktogon mod øst, et højkor, korsarme mod nord og syd samt et skib mod vest. Hovedparten af den oprindelige kirke har været udsat for brand og henlå som ruin fra midten af 1500-tallet. I 1869 besluttede man at genopføre katedralen, som den så ud i 1200-tallet, arbejdet varede frem til 1969, hvor man kunne indvie den genopførte katedral. Oktogonen og de to korsarme er det mest velbevarede af middelalderens bygningsværk. Oktogonen er et selvstændigt bygningsværk, der er tilsluttet koret ved en åbning. Her stod Olavs helgenskrin frem til reformationen, i 1540 blev skrinet ødelagt, men ifølge legenden skjulte man Olavs jordiske rester og begravede dem et sted i kirken. Endnu i dag ved man ikke hvor Olavs ben er gemt. Efter slaget ved Stiklestad i 1030 blev Olav gravlagt i et kapel ved Nidelven, omtrent på det sted, hvor Nidarosdomens kor nu står. D.3.august 1031 blev han helgenkåret og skrinlagt i den nyopførte Kristkirke, som siden har udviklet sig til Nidarosdomen.

Oktogonen blev påbegyndt i 1180 og fuldført i begyndelsen af 1200-tallet. Inspirationen til den ottekantede bygning kan muligvis være Karl den Stores kroningskapel i Aachen eller Gravkirken i Jerusalem, som Konstantin lod opføre efter år 330. I midten har Olavs helgenskrin stået og pilgrimmene har passeret skrinet i rundgangen. Ved rundgangen er tre små kapeller samt en 10 meter dyb brønd, hvor vandet sprang, da man gravlage Olav. Udvendigt er brønden markeret med en slange på taget over brønden. I det østlige kapel ser man en alterbordsforside med fire scener fra Olavs helgenlegende. Alterbordsforsiden er fra o.1300, i Nidarosdomen står nu en kopi, originalen er i ærkebispegårdens museum syd for kirken. På alteret ser man nederst t.v. Olav ride mod Stiklestad, en bonde får en pose penge, som skal bruges til sjælemesser for de af Olavs fjender, som falder under slaget, Olavs egne mænd er sikret adgang til Paradis, hvis de falder. Øverst t.v. ser man Olavs drøm natten før slaget ved Stiklestad, han ser en stige rejst mod himlen og øverst står Kristus. Nederst t.h. ser man Olavs død under slaget ved Stiklestad, han rammes i knæet af en økse og falder, hvorefter han bliver stukket med spyd. Øverst t.h. ser man Olavs gravlæggelse, hans sår er tydeligt markeret. (under Sarpsborgs Borgarsyssel museum på denne side kan man se billeder af en kopi i Sarpsborg af alterbordsforsiden).

Oktogonen skulle i store træk være oprindelig, dog virker det, som om de udvendige figurer og pynteligheder er af nyere dato. Olavsfiguren mod øst er udført af Gustav Vigeland i 1898. Dragen over Olavsbrønden er en kopi af originalen fra o.1200, som kan ses i ærkebispegårdens museum. Dele af den sydøstlige portal virker oprindelige, den har dog været restaureret flere gang bl.a. i 1510-25 under Erik Walkendorff, som har tilføjet sit våben over portalen. Indvendig virker de fleste af oktogonens kapitæler oprindelige, her ses mange interessante skulpturer. Kapittelhuset nord for oktogonen blev opført under ærkebiskop Øystein i 1165-70 og er domkirkens ældste del. Øystein blev i 1153 Norges første ærkebiskop og han står som grundlæggeren af Nidarosdomen.

Koret blev opført i begyndelsen af 1200-tallet men blev delvist ødelagt under en brand i 1531. I 1877-90 blev de indre vægge med søjler og gallerier genetableret. Koret består af et hovedskib og to smalle sideskibe. Korvæggen mod øst åbner sig mod oktogonen, hvor Olavs helgenskrin har stået, i 1328 blev koret ramt af en brand, der delvist skadede korvæggen, efter branden fik korvæggen sit nuværende udseende. De syv figurer på korvæggen mod øst er udført af Gustav Vigeland i 1910. I koret står en døbefont udført af Vigeland i 1904, fonten er en rekonstruktion efter fragmenter af kirkens gamle font. Prædikestolen er fra 1880'erne. Koret har portaler mod nord og syd, den søndre kaldes kongeindgangen og er rigt udstyret med skulpturer og dekorationer, disse indgange blev brugt til processioner i middelalderen.

Korsarmene blev opført i perioden 1150-70 og er de ældst bevarede dele af katedralen. Korsarmene er opført i tre etager, den nederste del er bygget i normannisk stil med chevronner (zigzag-borter) omkring portalerne. Flere af de indvendige kapitæler fra o.1160 er bevaret. Anden og tredje etage er præget af en mere enkel stil, som formodentlig er inspireret af cistercienserne. I søndre korsarm ses Johanneskapellet med en indskrift, der fortæller, at kapellet blev indviet i 1161 af ærkebiskop Øystein til Johannes Døberen, San Vincens af Saragossa og pave Sylvester. I søndre korsarm er ophængt to flag, det norske kongebanner som vajede på det skib, der bragte kong Håkon til Norge i 1945, og et engelsk orlogsflag fra det første allierede skib, som anløb Trondheim i 1945. I nordre korsarm ses kvindernes mindekapel for krigens ofre og ved søndre korsarm er der nedgang til en krypt, hvor man har udstillet en række middelalderlige gravsten, fundet i Nidarosdomen. I bogen "Her hviler" (Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeiders forlag 2001 ISBN82-7693-051-4) kan man læse om og se billeder af gravstenene.

Over korsskæringen er opført et tårn, hvis nederste del stammer fra romansk tid, den mellemste del er fra 1230-40 og det øverste spir fra 1890-1900. Korsarmenes portaler er i den normanniske chevron stil med zigzagborter på bueslaget. Over indgangsportalen til nordre korsarm ser man Sankt Mikaels kapel, som blev opført 1220-30, en dobbeltbue åbner sig fra kapellet ud mod pladsen foran portalen, herfra kunne præsterne prædike til en større folkemængde og måske fremvise relikvier i forbindelse med helgenfester. Åbningen har aldrig haft glasruder men to luger, de nuværende er kopier af luger fra 1710. Over åbningen ses et relief med Mikael dragedræber.

På korsarmenes murværk ses konsolfigurer, som er kopier af originaler på ærkebispemuseet. På det sydlige tværskib ses bl.a. en lille kvindefigur med antydning af bryster, hun holder sine arme under benene og åbner sit køn med hænderne. I Nidaros er det svært at se, hvad hun foretager sig, men motivet er kendt i Irland og i England, hvor motivet kaldes Sheela-na-gig, her er forskerne uenige om, man i middelalderen har opfattet motivet positivt, som det livgivende skød, eller negativt som dødssynden Utugt. I bogen "Elefantene i Nidarosdomen" (Communicatio forlag 2006 ISBN 82-92400-24-9), skriver Sverre Krüger om motivet.

I nordre korsarm ses orgelfacaden til kirkens orgel fra 1741, bygget af den tyske orgelbygger Joachim Wagner (1690-1749). I 1741 blev Wagners orgel opstillet i kirken under hovedtårnet i korsskæringen. Skibet var på det tidspunkt styrtet sammen og koret var afskilret fra skibet efter korsarmene. I 1930 blev orglet nedtaget og piberne lagt i kælderen, facaden blev sat op foran et nyt orgel fra Steinmeyer. I 1993 blev orglet renoveret og placeret i nordre korsarm. For øjeblikket arbejdes der med at føre orglet tilbage til Wagners orgel fra 1741 ved hjælp af piberne, som stadig ligger i kælderen.

Skibet blev opført i perioden 1240-80 men blev ødelagt under den store brand i 1531 og henstod som ruin til 1869, da man påbegyndte den store genopbygning. Skibets arkitektur er tydeligt inspireret af de engelske katedraler, især katedralen i Lincoln, de to vesttårne og vestfacadens nicher med figurer er typisk for de engelske katedraler i middelalderen. Da man skulle genopbygge vestfacaden havde man kun fem figurer tilbage af de 59, som facaden nu består af, originalerne kan ses på ærkebispemuseet. I 1929 udarbejdede professor Anders Bugge et program for skulpturarbejdet efter de principper, som man på den tid mente, var middelalderens tankegang. I midteraksen ser man Himmelfarten øverst, derunder Dommedag og nederst Korsfæstelsen, under Korsfæstelsen ser man de døde stige op af gravene, dette motiv hører til Dommedag men binder de tre motiver sammen i den lodrette akse. Omkring midteraksen har Bugge placeret Jesus åndelige og legemlige forfædre mod nord og syd.

Øverst ses gammeltestamentlige konger og profeter, mod nord Abraham, Samuel, Esajas, Esekiel, Jonas, David, Josafat og Esekias, mod syd Josias, Salomon, Zakarias, Daniel, Jeremias, Elias og Jakob. Flere figurer har symboler, der kan identificere dem, således ser man Abraham med Isak og kniven, som han skal ofre sin søn med, på foden ses lammet, som Abraham ofrer, da en engel griber ind, på soklen under Jonas ser man en hvalfisk, som han blev slugt af og senere udspyet af, David sidder med en harpe, Salomon sidder med templet og på soklen ses Salomons dom, på soklen under Daniel ses Daniel i løvekulen, på soklen under Elias ses Elias himmelfart i ildvogn og Jakob sidder med himmelstigen fra Jakobs drøm, på soklen under Jakob ses Jakobs kamp mod englen.

I den midterste vandrette række ses norske og nordiske helgener, mod nord ærkebiskop Øystein, han holder Nidarosdomen, som han grundlagde, Sankt Hallvard med pil og møllesten, Sankt Sunniva med klippe og Sankt Olav med økse samt tre dyder, der beskriver disse helgener, Tro, Håb og Kærlighed, mod syd ses biskop Torlak, Magnus jarl af Orkneyøerne og ærkebiskop Sigurd Erlendsson (ærkebispen står med en kirkebygning i hånd, hvilket symboliserer, at han stod for opførelsen af skibet), desuden ses dyder, som beskriver disse helgener, Sandhed, Barmhjertighed, Fred og Retfærdighed. Omkring Korsfæstelsen ses mod nord Bebudelsen med Josef, Gabriel og Maria, mod syd ses Uddrivelsen med Mikael, Adam og Eva.

I den nederste vandrette række ses apostle og helgener. Mod nord ses en kriger med et afhugget hoved mellem benene (måske Olav Tryggvason), Sankt Nikolaus med de tre klerke i gryden, biskop med kirke der brænder (muligvis ærkebiskop Sigurd), apostel med kors og apostel med hånd under hagen, efter vinduet ses fire figurer nord for Korsfæstelsen, en apostel, Andreas med skråkors, Johannes med bog (originalen på ærkebispemuseet har mistet hænderne, bogen er en fri tilføjelse og skal vel henvise til Evangeliet eller Apokalypsen, formodentlig har Johannes oprindelig haft et bæger), og Peter med nøgle, syd for Korsfæstelsen ses Paulus med sværd, Jakob d.æ. med pilgrimshat og pilgrimsstav, en apostel (tolkes som Jakob d.y. originalen findes på ærkebispemuseet), og en apostel med bog (tolkes som Matthæus, originalen findes på ærkebispemuseet). Efter vinduet mod syd ses en mand med stav, en mand med bog, en biskop med afskåret hovedbeklædning, Dionysios med sit hoved mellem hænderne (originalen findes på ærkebispemuseet) og Den hellige Frantz, hvis tov om livet har knuder.

Skibets sider mod nord og syd har et righoldigt program af konsolfigurer og anden udsmykning, alt er skabt af norske billedhuggere, som arbejdede på Nidarosdomen i perioden 1869-1969. Middelalderens stil er forsøgt genskabt, og man har ladet sig inspirere af de fragmenter, man har fundet omkring domkirken, men man har også ladet sig inspirere af samtiden, flere ansigter er portrætter af personer fra samtiden, og man ser en mand med en harmonika, som først blev opfundet i 1829.

I middelalderen havde kirken glasmosaikker i vinduerne. I perioden 1908-34 udførte Gabriel Kielland de nuværende glasmosaikker inspireret af glasmosaikkerne fra 1200-tallet i Chartres. Vinduerne på nordsiden har blå baggrund og motiver fra Gamle testamente, vinduerne på sydsiden har rød baggrund og motiver fra Ny testamente. I de øverste vinduer ses helgener og bibelske figurer. I kirken findes 118 vinduer med figurmotiver og en række med geometriske mønstre. Hovedværket er vinduesrosen mod vest, rosen er 8 meter i diameter og derunder ses 9 spidsvinduer, den samlede højde er 12 meter. Kirken kan i dag virke mørk med det farvede glas i vinduerne og de mørke stenvægge, men man skal forestille sig vægge og skulpturer bemalet med kraftige farver og belagt med guld, der førte lys fra vinduer og fakler rundt i rummet og oplyste det med en varm og gylden farve.

Nordvest for kirken har man opført en bygning, hvor man kan købe billetter til Nidarosdomen og museet i ærkebispegården. Her kan man se det rige udvalg af litteratur, som er skrevet om Nidarosdomen, og man kan købe en kop kaffe, som man kan nyde udendørs, mens man fordyber sig i vestfacadens skulpturer. Af bøger skal her nævnes Nidarosdomen af Gunnar Danholt (Andresen og Butenschøn 2000 ISBN 82-7694-024-2), som har et glimrende billedmateriale fra kirkens indre samt en uddybende forklaring om bygningens historie sat ind i et historisk sammenhæng, desuden skal nævnes Elefantene i Nidarosdomen af Sverre Krüger (Communicatio forlag 2006 ISBN 82-92400-24-9), bogen tager udgangspunkt i fragmenter på ærkebispemuseet af en tronende figur på en tronstol med elefanter som armlæn, forfatteren beskriver en fiktiv stenhugger fra England, som kommer til Norge og deltager i arbejdet på Nidarosdomen i 1100-tallet, det sammenlignende billedmateriale fra England er glimrende, desuden beskrives ærkebiskop Øystein og hans samtid, især inspirationen fra England, men også en mulig forbindelse til Paris og kredsen omkring Hugo af Saint Victoire, hvor man opbyggede en verdensforståelse gennem kort, hvor fantasidyr i verdens yderkanter var en anerkendt del af Guds verden, desuden gør forfatteren opmærksom på en mulig forbindelse til de normanniske konger på Sicilien, som var efterkommere af nordiske slægter i Nordfrankrig og som styrede Syditalien fra o.1000 til o.1200.

Historien om Nidarosdomen er fyldt med brande. Ærkebispemuseet syd for kirken blev også ramt af en brand i 1938, mange gipsafstøbninger og forarbejder gik tabt ved denne brand, men alterbordsforsiden med Olavs legende og de fleste af de originale fragmenter fra domkirken blev reddet. Museet er interessant at besøge og i bogen "Museet i Erkebispegården" (Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeiders forlag 1997 ISBN 82-7693-029-8) kan man læse om restaureringsarbejdet og se billeder af de bevarede fragmenter.

Endelig skal vi her gøre opmærksom på en række hjemmesider, som kan supplere disse oplysninger om Nidarosdomen. Tryk på nedenstående link og se Nidarosdomens hjemmeside.

Nidarosdomen

Wikipedia har en stor artikel om Nidarosdomen, tryk på nedenstående link og læs artiklen

Nidarosdomen på Wikipedia

På den norske katolske hjemmeside kan man læse en større gennemgang af Olavs liv og levned. Tryk på nedenstående link og få en oversigt over artiklerne.

Sankt Olav

På den norske katolske hjemmeside kan man læse om Sankt Hallvard. Hans attribut er en møllesten og pile, Sankt Vincens af Saragossa har også en møllesten som attribut, i Nidaros står på en indskrift i Johanneskapellet, at Øystein har indviet kapellet i 1161 til bl.a. Sankt Vincens af Saragossa. Figuren på domkirkens vestfacade er udført i 1900-tallet, men spørgsmålet er, om Sankt Hallvards helgenlegende er en omskrivning af Sankt Vincens helgenlegende.

Sankt Hallvard

Tryk på nedenstående link og læs Sankt Sunnivas helgenlegende. Det menes, at Sankt Sunnivas helgenlegende er en videreudvikling af Sankt Ursulas helgenlegende.

Sankt Sunniva