Næstved Sankt Peder kirke

Tilbage til Liste over kirke

Næstved Sankt Peder kirke

Næstved Sankt Peder kirke

Tybjerg hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Den første kirke på stedet nævnes første gang i 1135, den brændte i 1280. I slutningen af 1200-tallet opførtes en teglstenskirke med ét skib og korsarme. Det nuværende midterskib stammer fra denne senromanske kirke, udvendigt ses rester af søndre korsarms murværk i den vestlige del af udbygningen på det søndre sideskib. I 1375 påbegyndtes udbygningen til den nuværende gotiske kirke med syvkantet korafslutning, sideskibe med trekantet afslutning mod øst og tårn. Sideskibene blev på et tidspunkt forlænget mod øst, men blev atter ført tilbage til oprindeligt leje ved istandsættelsen 1883-85. Korpartiet har høje spidsbuede vinduer og derunder frise af glaserede sten. Francis Becket peger på, at korpartiets afslutning kan minde om nordtysk arkitektur, især Sankt Maria zur Wiese i Soest. Kirken har hørt under benediktinernes Skovkloster. Under istandsættelsen i 1883-85 fandt man en mursten med aftryk af Sankt Katarina, den er nu indsat i søndre sideskibs vestvæg.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside

Sankt Peder kirke

Korafslutning

Skibet set mod øst

Kalkmaleri på korets nordvæg

Prædikestol

Dronningestolen, gavl med våben

Døbefont

Nordre sideskib 1.fag østkappe, Døden

Nordre sideskib 2.fag østkappe, Tekstbånd med signatur

Nordre sideskib pille mellem 2. og 3.fag, Korsnedtagelsen

Nordre sideskib 4.fag vestkappe, Veronikas svededug

Gravsten med præst og munk

Epitafium over Abel Schrøder d.y.

Epitafium fra 1672 over magister Christiern Clemmensen og hustru

Epitafium fra 1674 over rådmand Hans Hornemand

Kirken har elegant murede hvælv, overvejende krydshvælv, men i søndre sideskib dog stjernehvælv. I korpolygonen ses et muret prælatsæde. I pillernes profiler er der indføjet små nicher med formstensmurede gavle med bregnebladskrabber og kalkmalede helgenbilleder.

Korbuekrucifikset på nyt kors er fra o.1250 og stammer fra Fodby kirke, det er nu placeret på alterbordet. Kirkens malmfont er støbt i 1502. I koret står sengotiske korstole. Korgitteret blev påbegyndt af Abel Schrøder d.æ. og fuldendtes af hans værksted efter hans død i 1602. Stoleværket blev udført i 1579-80 af Hans Snedker, forrest i nordrækken står den såkaldte Dronningstol med våben og monogram for Frederik II og dronning Sofie af Mecklenburg. Prædikestolen er udført af Lorentz Jørgensen i 1671.

I forbindelsen med istandsættelsen 1883-85 blev kalkmalerierne i koret og på nordre sideskibs piller afdækket af Kornerup, der restaurerede dem hårdt. På en pille afdækkedes et billede af to præster, som celebrerer nadveren, den ene holder hostien den anden ringer med messeklokken, kalkmaleriet blev kopieret og nedhugget, kopien er nu opsat i nordre sideskibs østende. På to af korets piller ses Laurentius og Antonius (eller Thomas) i små nicher.

På korets nordvæg ses Valdemar Atterdag og dronning Helvig omkring Nådestolen. Nådestolen fremstiller normalt Treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden), men her mangler Helligånden. Man ser et ændret livssyn, tidligere henvendte man sig til Maria eller Johannes Døberen, som gik i forbøn, her beder kongen og dronningen direkte til Gud. Tidligere skildrede man de bedende mindre end Gud for at understrege ydmyghed, her har de samme størrelse som Gud, og kongen er klædt i rustning, en manifestation af hans verdslige magt. Bag kongen ses en hund, som symboliserer troskab, desuden ses en tekst, der nævner Valdemars død i 1375. Kalkmaleriet blev genrestaureret i 1933. Billedet har karakter af et epitafium og med denne fremhævelse af kongen og dronningen har munkene måske ønsket at erklære deres loyalitet til Margrethe og hendes seksårige søn Oluf efter Valdemars død.

Under en istandsættelse i 1977-80 afdækkedes kalkmalerier i nordre sideskibs hvælv, de blev restaureret i 1984-85. Kalkmalerierne dateres til 1400-1425 og er signeret af Martin Maler.

I 1.fags hvælv ses en rytter med et hoved på en stage samt et indsvøbt lig i en kiste, i tekstbåndet står på plattysk ICH BIN DER … DOT, IK BIN … ND WOT (:jeg er den … død, jeg er … og vrede), formodentlig døden, som kommer ridende, under sadlen stikker et par horn ud, i nordkappen ses et par hornede dyr, der også kan ses i Mogenstrup kirke. I 2.fags østkappe står Martin Malers signatur: MARTINUS HOC FECIT, MARIA ORA PRO NOBIS (Martin gjorde dette, Maria bed for os), i sviklen ses et bispehoved, i nordkappen ses fablen om storken og ræven. Martin Malers signatur ses også i Gimlinge og en række andre sjællandske kirker. Martin maler placerer sin signatur provokerende centralt, og han understreger ofte, hvor fint det er lykkedes. Stilen er naiv med mange allegorier, som kan findes i samtidige illuminerede bøger. Historien om Storken og ræven kendes også fra Æsop, moralen er, gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig.

I nordre sideskib på arkadepillen mellem 2. og 3.fag ses Korsnedtagelsen. Kristus døde krop er løsnet fra korset og glider ned mod Josef af Arimethea, som peger på sidevunden, bag ham står Maria (de bare fødder kan være en restaureringsfejl) hun holder Kristus hånd, bag Maria ses Johannes, en bøddel rækker Kristus anden hånd ned til to stående mænd, billedet har karakter af et andagtsbillede. I buerne mod hovedskibet ses i den første bue mod øst bomærkevåben fra 1430'erne for Karl Matesson, i den anden arkadebue fra øst ses våben for familien Mone.

I 4.fags hvælv ses i vestkappen Veronikas svededug. Veronika tørrede blod og sved af Kristus ansigt under Korsbæringen, på hendes klæde så man bagefter aftrykket af Kristus ansigt, i middelalderen opbevarede man i Rom et relikvie, som man hævdede var Veronikas svededug. Pave Johannes XXII (1316-34) gav aflad for 10.000 dage i skærsilden til mennesker som bad Salve sancta facie (Hil dig hellige ansigt) foran et billede af Veronikas svededug. Martin maler har ikke brugt konturstreger til dette ansigt men modelleret det op i farver. I nordre sideskibs hvælv ses desuden toprosetter og vegetativ udsmykning, som er typisk for Martin Maler.

Kirken er rig på gravminder, især over byens bedre borgerskab fra 1600-tallet. I nordre sideskib ved prædikestolens opgang ses en mindetavle for billedskærer (og organist) Abel Schrøder d.y. (død 1676). I nordre sideskib ses desuden en mindetavle fra 1602 over en søn til organisten Jacob Leippe. Flere af epitafierne har snitværk fra kredsen omkring Abel Schrøder. I kirken ses desuden romanske gravsten og figursten fra 1500-tallet. I nordre sideskib står en gotisk figursten af gotlandsk kalksten, på stenen ses en munk og en præst, teksten fortæller, at stenen er rejst over to dominikanermunke og en præst, munkenes dødsår er 1497 og 1522, efter reformationen blev stenen genanvendt til et ægtepar, gravstenen stammer formodentlig fra sortebrødreklostret og kom til kirken i 1880'erne. I nordre sidekor står en sten over Mickil Sested til Gaunø (død 1583) og Regisse Gyldenstjern (død 1576), ægteparret knæler under en dobbeltarkade, hvorover ses Kristus som smertensmand, på stenen ses ægteparrets anevåben.

På siden Gravsten og epitafier kan man se gravstenen over Mickil Sested og Regisse Gyldenstjerne samt deres. Tryk på nedenstående link og søg Næstved.

Gravsten og epitafier