Randers Sankt Mortens kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sankt Mortens kirke

Billedserie

Liste over billeder

Randers Sankt Mortens kirke

Støvring hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Kirken er i dag en treskibet bygning med polygonalt afsluttet kor mod øst og et tårn mod vest. Mod syd ses et kapel, der har karakter af en korsarm. Kirken er opført af munkesten over en granitsokkel, der visse steder har skråkant, denne granitsokkel menes at stamme fra en romansk kvaderstenskirke på stedet som nævnes i skriftlige kilder fra 1346. Den nuværende kirke menes opført i 1400-tallet.

Det nordre sideskib har glat sokkel af granitkvadre og ti murede arkadebuer til en påtænkt korsgang til et klosteranlæg, korsgangen er formodentlig ikke blevet fuldført, i hvert arkadefelt ses dobbelte cirkelblændinger. Murværket har en treleddet gesimsprofil, som forbinder nordre sideskibs spidsbuede vinduer, hvis udvendige lysning er udformet som en hulstav, i det spidsbuede spejl ses en cirkelblænding, i vinduernes vederlagshøjde ses endnu en gesimsprofil. Hovedgesimsen bæres af murede konsoller, der forbindes af fladbuer. Denne gesimsopbygning gentages overalt på kirkens murværk undtaget korets. Vinduerne i hovedskibet og søndre sideskib har samme opbygning men mangler cirkelblændinger. Hovedskibets østgavl har en murbue, som også ses i kirkens triumfvæg. Koret er noget lavere end skibet og afsluttes mod øst af en polygon. Mod syd ses Kong Hans kapel, der nærmest kan minde om en lille korsarm, bygningen har stilmæssigt slægtskab med Århus Domkirke.

Vesttårnet blev opført i 1795, dørfløjen menes skåret af Lauridtz Jensen fra Essenbæk o.1700, altså før tårnet blev bygget, formodentlig har den tjent som dørfløj i en tidligere vestdør. I dørens felter ses bl.a. Profeten Ezekiels syn samt Begravelsen af enkens søn fra Nain (her er ligbærerne klædt i dragter, som blev anvendt af Randers Liglav o.1700). Kirken blev hovedistandsat i 1868-70 ved arkitekt Fritz Uldall.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside

Sankt Morten

De ottesidede murpiller fortsætter over det nedre kragbånd som tresidede murpiller til det øvre kragbånd under hovedskibets hvælv. Murpillerne er lavere mod nord af hensyn til et planlagt trioforiegalleri. Mod syd er felterne over murpillerne opdelt af spidsbuede blændinger, mod nord er de tilsvarende felter opdelt af spidsbuede åbninger, som nu er tilmurede. I korets østhvælv ses en inskription: "I 1494 byggede prior Jens Mathiesen først dette eller rettere Gud." I østkappen i skibets østfag ses våben for Christian IV og hans dronning, disse våben blev malet, efter genopførelsen af hovedskibets hvælv i 1634.

Prædikestolen, korgitteret, dåbsgitteret og pulpituret under orglet er skåret af Lauridtz Jensen fra Essenbæk. Prædikestolen er skænket af Søren Simonsen og hustru i 1686, på opgangspartiet og i de elleve fag er fyldningerne flankeret af apostelfigurer, som har fået udskiftet deres attributter, således står Simon nu med en spade i stedet for en sav, i fyldningerne ses scener fra Passionen, flere af scenerne er tydeligt inspireret af kobberstik af Hieronymus Wierix fra midten af 1500-tallet. Korgitteret er skænket af borgmester Niels Jacobsen og hustru i 1685, det har oprindelig været højere og de to fritstående figurer i kirken, Peter og Paulus, har flankeret den dobbelte dør, de fire evangelistfigurer er oprindelige og har stået øverst på korgitteret. Dåbsgitteret i Kong Hans kapel har oprindelig stået omkring døbefonten, det blev skænket af Christen Nielsen og hustru i 1695, på gitteret ses apostelfigurer og relieffer med indskrift og Bibelhenvisninger, som alle handler om vand og dåb: Syndfloden, Missionsbefalingen, Filip døber hofmanden, Johannes Døberen døber folket i Jordanfloden, Kristi dåb, Lader de små børn komme til mig, Peter prædiker for hedningene og endelig Paulus brev til efeserne "Han helligede menigheden efter han havde renset dem ved vandbadet i ordet." Pulpituret under orglet er skænket af Peter von Spreckelsen til Dronningborg i 1693, pulpiturets ni felter flankeres af apostelfigurer, i felterne ses scener fra Passionen.

Kirken har oprindelig haft en trefløjet gotisk altertavle, som i 1765 blev solgt til Hald kirke sammen med en krucifiksgruppe, begge dele kan stadig ses i Hald kirke. Den nuværende altertavle er skænket af Niels Brock og hustru i 1765. Ifølge en indskrift er tavlen skåret af viceborgmester Søren Simonsen. I storfeltet har oprindelig siddet et maleri, som tillægges Laurids Friederich Weise, det er nu ophængt i kirken. Storfeltet flankeres af to figurer som symboliserer Tro og Håb, over storfeltet holder to engle monogrammer for Louise, Frederik V og Juliane Marie. Nederst ses relieffer med Uddrivelsen, Nadveren og Kongernes tilbedelse. Maleriet i storfeltet blev i 2004 udskiftet med Per Kirkeby's fortolkning af Gethsemane-motivet.

Se altertavlen i Hald kirke på siden Middelalderlige altertavler. Tryk på nedenstående link, vælg "Simpel søgning", skriv Hald kirke i feltet og tryk på Start søgning, vælg Hald. Tavlen blev i 2007 nedtaget for at blive restaureret, det er ikke oplyst, hvornår den atter bliver genopstillet.

Middelalderlige altertavler

Den firkantede døbefont er udført af Jais Nielsen i 1951. Den er opbygget af okseblodsfarvede kakler, på de fire sider ses Kristi Dåb, Kristus velsigner de små børn, Gravlæggelsen og Kristus som Verdens hersker. Den latinske tekst lyder i oversættelse: "Lad de små børn komme til mig. Formén dem det ikke, thi Guds rige hører sådanne til".

Orgelfacaden er ifølge optegnelser udført i 1751 af viceborgmester Søren Simonsen, der også har skåret altertavlen, desuden byggede han egenhændigt et 24 stemmers orgelværk fordelt på to manualer og pedal. At Søren Simonsen egenhændigt har udført både facade og værk kan være rigtigt, idet skriftlige kilder fortæller, at han også har bygget et orgel til Grenå kirke i 1747. I dag rummer facaden et værk af P.G. Andersen fra 1994.

Kirken har en række fornemme kirkeskibe bl.a. Danmarks ældste kirkeskib, orlogsfregatten Randers fra 1632. Kirkeskibe er ikke nogen dansk opfindelse, man kender traditionen fra katolske kirker, hvor hjemvendte søfolk skænkede et votivskib, hvis de havde overlevet en hård storm. I dag er disse skibe forsvundet, men i kystbyer er der tradition for at ophænge skibe i kirkerne. Imidlertid har få lande så mange kirkeskibe som Danmark, man regner med, der er 14-1500 kirkeskibe i Danmark.

Helligåndsordenen

I Apostlenes Gerning kan man læse om de første kristne menigheder, hvor diakoner havde til opgave at tage sig af syge og fattige. Da Konstantin indførte kristendommen som statsreligion i Romerriget, opførte man kirker med tilhørende hospitaler. Da Benedikt grundlagde det første kloster på Monte Casino i 520, var en vigtig klosterregel, at man skulle modtage fremmede som var det Kristus. Dermed overtog klostrene hospitalsvæsen og fattighjælp. Efter det første korstog, da man erobrede Jerusalem, grundlagdes Johanitterordenen i 1099, denne ridderordens hovedopgave var at pleje pilgrimme og korsriddere i Jerusalem på Johannes Døberens hospital. Johanitterordenen bredte sig over hele Europa og blev et væsentligt element i plejen af syge og fattige. I 1100-tallet grundlagde Gui de Montpellier et borgerligt modstykke til Johanitterordenens stiftelser. Da Innocens III blev pave i 1198 kaldte han Gui de Montpellier til Rom og gjorde ham til forstander for San Spirito in Sassia, der blev Helligåndsordenens hovedsæde. Innocens III gav Helligåndsordenen sin endelige form, medlemmerne fik et varigt kald, som byggede på de tre klassiske løfter: fattigdom, kyskhed og lydighed, og ordenen skulle tage sig af fattige og nødlidende, herunder især uønskede børn, som var et af tidens store problemer.

Innocens III sørgede for ordenens finansiering gennem syndsforladelse, havde man skriftet og angret kunne man gøre skaden god igen ved gaver til Helligåndsordenen, som på den måde kunne finansiere sit hjælpearbejde. Man kunne også støtte ordenen ved at indtræde i broderskabet og yde en passende gave efter stand og arbejde med pasning af fattige og syge. Ud over Helligåndshusene var de såkaldte Sankt Jørgensgårde en væsentlig del af middelalderens hospitalsvæsen. Sankt Jørgensgårdene tog sig af de spedalske og lå derfor uden for byerne p.gr.a. smittefaren, hvorimod Helligåndshusene lå i byens midte. Helligåndsordenen kom i dyb krise under pavestolens forflytning til Avignon, men pave Eugen (pave 1431-47) genrejste ordenen og lod bygningerne restaurere. I jubelåret 1450 kunne danskere vende hjem fra Rom og fortælle om det genoprettede San Spirito. Helligåndshuset i Ålborg søgte om optagelse i Helligåndsordenen og efter sin rejse til Rom i 1474 fik Christian I også interesse for denne orden og dens hospitalsvæsen, og Helligåndshusene i København og Malmö blev optaget i ordenen. I 1480'erne blev Helligåndsklosteret i Randers grundlagt.

Grundlæggelsen af Helligåndsklosteret i Randers kan ikke dateres nøjagtigt, da Jens Mathiesen i 1489 ansøgte Innocens VIII om stadfæstelse underskriver han sig som "prior for Helligåndshospitalet i Randers". Jens Mathiesen var en central person i den danske Helligåndsorden, han har formodentlig været tilknyttet Helligåndsordenen i Ålborg, som Randers i begyndelsen var underlagt. Kong Hans arvede faderens interesse for Hellingåndshusene og dets hospitalsvæsen. Kong Hans overdrog i 1484 Randers Sankt Mortens kirke til Helligåndsordenen, som skulle drive det lokale Helligåndshus, der allerede eksisterede, og benytte indtægterne fra kirken til Helligåndshusets drift. Kong Hans betingede sig, at man skulle læse sjælemesser for kongen og hans familie i et dertil indrettet kapel. Efter godkendelse fra paven i 1489 lod Jens Mathiesen påbegynde en større ombygning af kirken og opførelse af et klosteranlæg. Det nuværende kor blev bygget i forlængelse af det gamle og stod formodentlig færdig o.1500. På alterbordet lod han opstille en altertavle fra Lübeck, som han havde bestilt, altertavlen blev solgt til Hald kirke i 1700-tallet, hvor den stadig kan ses. I midterfeltet ses Nådestolen flankeret af Maria med barn og Sankt Martin (Sankt Morten), det menes, at Sankt Martin er et portræt af Jens Mathiesen.

Det såkaldte Kong Hans kapel i søndre sideskibs østende har højere hvælv end det øvrige sideskib og lysindfal fra et stort sydvindue, her har man formodentlig haft et alter, hvor man har læst sjælemesserne for Kong Hans, i hvælvet ses det danske kongevåben og mindeord om Kong Hans. Samtidig har man påbegyndt opførelsen af et større klosteranlæg, hvoraf man kun har fundet sparsomme rester. Formodentlig er det bevarede Helligåndshus en fløj af dette kloster, her har man haft sengepladser til syge samt et lille kapel til den daglige sjælepleje, som var en vigtig del af datidens sygepleje. Til kapellet lod Jens Martinsen udføre en fornem kalk, som nu kan ses på Randers museum. Bægeret er nyt men foden er den oprindelig, her ses Nådestolen, Sankt Martin med en tigger ved sin fod, Sankt Barbara med tårn, En biskop (muligvis Bernhard af Clairvaux), Anna selv tredje, Laurentius, Ursula og Et dobbeltkors flankeret af engle som er Helligåndsordenens mærke, der også ses på seglet for Sankt Mortens fra 1496. Barbara er med på kalkens fod fordi Sankt Barbara-gildet blev optaget i Randers Helligåndsordenen mens Jens Mathiesen levede. Da Jens Mathiesen rejste til Rom for at deltage i jubelåret indskrev han Kong Hans, dronning Christine, prins Christian og hovmester Erik Ottesen Rosenkrantz i San Spiritos broderskabsbog. Senere søgte man om oprettelse af en Helligåndsorden i Haderslev, oprettelsen blev aldrig gennemført, men formodentlig har man bevaret rester af tanken i det såkaldte Kong Hans hospital.

Jens Mathiesen døde i 1504 og blev efterfulgt af Laurids Nielsen, der fuldendte ombygningen af Sankt Mortens kirke. Laurids Nielsen var dygtig til at skaffe donatorer til kirkebyggeri og hospital bl.a. ved at lade hvælvene udsmykke med våben for de rige donatorer. De fleste af disse våben forsvandt, da midterskibets hvælv faldt ned i 1632 og måtte genopbygges, ved den lejlighed malede man i 1634 våben for Christian IV og dronning Anna Katharine i skibets østlige hvælv. Kun i Kong Hans kapel kan man se enkelte af kirkens mange våben, i østkappen ser man kongevåbnet og en mindetekst med Kong Hans dødsår 1513, i sydkappen ses våben for Jens Oluf Væbner til Kallø, i nordkappen ses våben for væbner Jens Nielsen (Munk) til Restrup.

(Kilde: Sct. Mortens kirke 1494-1994, Randers amts historiske samfund, 1994, ISBN 87-87416-40-9).