Maribo Domkirke

Tilbage til Liste over kirke

Maribo domkirke

Maribo Domkirke

Musse hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var viet til Jomfru Maria og Sankt Birgitta i middelalderen og blev opført som klosterkirke til et Birgittinerkloster, der blev grundlagt o.1400. Birgittinerordenen blev oprettet af Den hellige Birgitta, som grundlagde moderklosteret i Vadstena. Klostrene husede både munke og nonner, der blev holdt adskilt, så det fysiske samvær var minimal og det åndelige samvær var maksimal. Efter reformationen blev klosteret omdannet til et adeligt jomfrukloster, som kirken var knyttet til. I 1596 brændte byens sognekirke, hvorfor Maribo Domkirke blev fælleskirke for byen og jomfruklosteret. Klosteret blev nedlagt i 1621, hvorefter kirken blev sognekirke for byen. I 1803 blev Lolland-Falsters stift oprettet og i 1924 fik kirken prædikat af Domkirke.

Kirken er opført af røde mursten og består af et skib med tre lige høje skibe under fælles tag, i vest har den et smallere kor. Koret vender mod vest efter reglerne i Birgittinerordenen, som også påbyder, at kirken skal ligge i nærheden af vand, vest for kirken. Fra kirkens vestende gik en mur ud i søen, hvorved munke og nonner blev adskilt. Rester af klosterets fundamenter kan ses nordvest for kirken. Koret menes opført 1408-16. På korets nordside har været opført en såkaldt skriftemålsbygning, som ligeledes er opført efter forskrifterne.

Skibets fire vestfag er bygget af samme slags sten og i samme forbandt som koret, men en fortandning mellem kor og skib tyder på en pause i byggeriet. Skibets fire østfag er blevet færdige o.1470 og er stilmæssigt i overensstemmelse med de fire vestfag, detaljer tyder dog på, at de fire østfag er opført af en anden bygmester. I østgavlen ses et sengotisk stenrelief med et krucifiks omgivet af marterredskaber samt judas-pengene, i relieffet er udhugget et hul som pilgrimme muligvis har stukket deres hænder ind i, der kunne dog også være tale om et relief fra skriftemålsbygning, hvor man kunne skrifte gennem hullet. Kirken gennemgik en større restaurering i 1891 ved Storck, der mod vest opførte et tårn, som ikke er i overensstemmelse med forskrifterne, under udgravningerne fandt man dog fundamenter til et tidligere tårn.

Kirkens østgavl

Granitrelief i østgavlen

Skibet set mod vest

Altertavle

Prædikestol

Døbefont

Skibet set mod øst

Fragmenter af kalkmalerier i østhvælvet

Sakristi bag koret, Mariaaltertavle

Alterskab for Augustin i sakristiet

Kirkens søvtøj, i midten Margrethekalken

Gravsten i nordre sideskib over Georg Mathias Mohr

Gravsten i søndre sideskib over Margrete Urne (1)

Gravsten i søndre sideskib over Margrete Urne (2)

Gravsten i søndre sideskib over Margrete Urne (3)

Gravsten i søndre sideskib over Margrete Urne (4)

Gravsten i forhal over Johannes Pøiske

Koret er efter Birgittas forskrifter hævet seks trin over skibet. Under koret har man udgravet en krypt, der ikke synes at have haft anden funktion end at hæve koret. Sideskibene har samme højde som midterskibet men er halvt så brede. Som moderkirken i Vadstena bæres skibets hvælv af ottekantede piller. Vinduesåbninger over hvælvet kunne tyde på, at midterskibet oprindelig har haft åben tagstol, midterskibets hvælv har form af ufuldstændige stjernehvælv, som biskop Gisicos hvælv i Sankt Knuds kirke i Odense. Langs sideskibenes ydermurer løber gallerier båret af rundbuede arkademure. Nonnerne overværede messen fra dette galleri, mens munkene overværede messen på gulvet. Efter et nøje udregnet system kom nonner og munke til kirken uden at komme i kontakt med hinanden. Kirken har ifølge ordenens forskrifter store klare glasvinduer så kirken oplyses af sollyset. Leonora Christina opholdt sig i en fløj af klosteret efter sit fangenskab i Blåttårn. Hun boede i Maribo fra 1658 til sin død i 1698. Hun hviler nu i krypten under kirken.

Altertavlen i bruskbarok er udført af Henrik Werner i 1641, i midterfeltet ses Nadveren med flere frie figurer på arkitektonisk baggrund, i fodstykket ses Jesus i Gethsemane, tavlen er desuden udsmykket med englehoveder og evangelisthermer, på bagsiden står, at tavlen er skænket af borgmester Sørensens enke i 1641. Prædikestolen har malet årstal 1606, i arkaderne ses udskårne figurer der forestiller Kristus og de fire evangelister. Døbefontens søjle stammer fra en kalkstensfont fra o.1600, de øvrige dele af fonten er senere. Over orglet har man afdækket fragmenter af en kalkmalet udsmykning.

Mens kirken var klosterkirke, har der været 12 apostelaltre i kirken efter Birgittas forskrifter, desuden har der været et antal sidealtre og et Birgittakapel under det nuværende orgelpulpitur mod øst. Reformationen medførte ikke nogen ændring i dette, først i 1572 blev sidealtrene fjernet. I Engestofte kirke ses en Mariatavle, som stammer fra Maribo Domkirke (se Tidligere viste/Lolland-Falster og Møn/Engestofte kirke). I sakristiet bag alteret opbevares et gotisk alterskab fra o.1480, i skabet ses en figur, der fremstiller den hellige Augustin, på lågerne ses fragmenter af malerier, som fremstiller Nådestolen og Gregormessen samt Bebudelsen og Anna selv tredje. Desuden ses et alterskab med Maria malet på lærred, maleriet menes at være af nordtysk oprindelse og dateres til o.1475, det anses for at være Danmarks ældste maleri på lærred, det er dog tvivlsomt om hele billedet er originalt. I sakristiet opbevares den såkaldte Margrethekalk, Margrethe havde som ung fået uddannelse hos birgittinerne og var hele livet tæt knyttet til Birgitta-ordenen, i begyndelsen af 1400-tallet skænkede hun kalken til Maribo Domkirke. I sakristiet ses også et højmiddelalderligt krucifiks. Sakristiet kan kun beses i forbindelse med rundvisninger i kirken, på kirkens hjemmeside kan man se, hvornår disse rundvisninger finder sted (se under Kordegn), tryk på nedenstående link og se Domkirkens hjemmeside.

Maribo domsogn

Tryk på nedenstående link og læs mere om birgittinerne på siden om Mariager kirke.

Mariager kirke

Birgittinerordenens hovedkloster i Vadstena fungerer stadig og kan besøges. Tryk på nedenstående link og læs mere på klosterets hjemmeside. Under Lšnkar kan man se den oprindelige kirke i Vadstena, som nu er museum, vælg Sancta Birgitta klostermuseum.

Birgittaklosteret

På internettet findes en række sider om Birgitta af Vadstena, nedenstående henviser til en række af disse sider. På siderne findes flere henvisninger.

Birgittinerordenen

Den heliga Birgitta

Esrum kloster udstilling om Birgitta

I kirken ses et større antal gravsten i nordre og søndre sideskib samt i forhallen mod øst. Af disse skal her nævnes et udvalg, nummerering og placering er fra Danmarks kirke. På siden Gravsten og epitafier kan man finde en nærmere omtale af gravsten med adelsvåben, tryk på nedenstående link og vælg Maribo.

Gravsten og epitafier

Gravsten i nordre sideskib

Nr.6 Gravsten over abbedisse Margrete Norby (død 1602) datter af Peder Norby til Urup. Skriftfeltet flankeres af 16 anevåben uden hjelme. I hjørnerne cirkler med siddende evangelister.

Nr.13 Gravsten over Christopher Jacobsøn (død 1620) og hustru. De afdøde står med foldede hænder under et fladbueslag båret af pilastre. Over bueslaget ses et bomærke mellem liggende engle, i hjørnerne ses evangelister i medaljoner.

Nr.16 Gravsten over rådmand i Maribo Hans Pedersen (død 1621) og dennes hustru og dennes anden mand Thor Hansen. Hustruen står i midten flankeret af sine to ægtemænd. Nederst en indskrift i et ovalt kartouchefelt, langs randen en religiøs indskrift.

Nr.17 Gravsten med figurer over oberstløjtnant Georg Mathias Mohr (død 1729) og hans to hustruer, Sophia Amalie Lassen og Anna Dorothea Rhowerders. Over figurerne ses tre våben, på siderne ses 24 våben, alle noget nedslidte, nederst ses en indskrift.

Nr.18 Gravsten over rådmand i Maribo Frans Hansøn (død 1624) og hustru Margrethe Albresdatter. I midterfeltet står de afdøde under en rundbuet arkade, i hjørnerne ses evangelistsymboler, nederst står en gravskrift.

Gravsten i søndre sideskib

Nr.1 Gravsten over abbedisse i Maribo kloster Margrete Urne (død 1582) datter af Knud Urne til Søgård på Fyn. Margrete Urne klædt i ordensdragt står i en arkadeniche med bog og blomst i hænderne, ved hendes fødder ses en løveklippet hund. På nichens sider og i buevinklen ses otte anevåben. Arkaden flankeres af joniske halvsøjler med prydbælter, løvehoveder på postamentfremspringene og englehoveder i frisefremspringene, over arkaden et felt med en religiøs indskrift.

Nr.3 Gravsten o.1577 over Margrete Hansdotter, enke efter Jacop Andersen, anden gang gift med Jens guldsmed. Indridset gravskrift i midterfelt og langs rand samt bomærke.

Nr.7 Gravsten over borgmester i Maribo Søren Sørensen (død 1639) og hans to hustruer Sitzele Fransdaater (død 1630) og Mergrete Albretsdaater (død 1657). Den afdøde borgmester står mellem sine to hustruer under bueslag, under figurerne ses en indskrift i et ovalt felt.

Nr.8 Epitafium over Rasmus Hansen (død 1565). I midterfeltet Nådestolen, langs stenens rand en gravskrift, i hjørnerne evangelistsymboler, øverst ses to skjolde med bomærke og initialerne M.R.

Gravsten i forhallen mod øst

Fragment af gravsten over provst Jørgen Christensen Faxe (død 1623). Øverst en latinsk indskrift derunder det øverste af en figur under en arkade, på arkadens søjler ses en kartouche med en høstmand og en kartouche med et bomærke.

Gravsten over Jacob Lauritzen Ful (død 1643). I midterfeltet en gravskrift, i hjørnerne evangelister, på randen en religiøs indskrift.

Gravsten (1571) over landsdommer Lauris Vasspyd til Olstrup. Nederst skriftfelt, over skriftfeltet to søjler, som bærer en trekantgavl med brystbillede af en mand, mellem søjlerne 6 delvist udslettede våbenskjolde.

Gravsten over Christopher Jørgensen fra Maribo og hustru Margrete Tomasdatter (død 1622). I den ovale kartoucheramme står en ufærdig tekst, derunder et felt med engle som holder dødssymboler, øverst ses tre skjolde med initialerne MTD, CIS og KCD, nederst står en religiøs tekst på latin, langs randen ses en akantusbort.

Gravsten (o.1425) over Claus van Hafn, i hjørnerne evangelistsymboler i sekskantede rammer, randskrift på plattysk, på stenens midte et hjelmet våbenskjold med tre stormhuer.

Gravsten over Johannes Pøiske til Berritsgård (død 1478), latinsk randskrift, i hjørnerne gotiske firblade, i midten våbenskjold med et morianhoved med krans om håret.