Mariager klosterkirke

Tilbage til Liste over kirke

Mariager klosterkirke

Billedserie

Liste over billeder

Mariager klosterkirke

Onsild hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Kirken er opført som klosterkirke til et birgittinerkloster, der blev grundlagt o.1430. Tårn, vestparti og korsarme er resterne af den anselige klosterkirke, som formodentlig stod færdig o.1460. Østpartiet er opført ved en restaurering i 1931-33. Den oprindelige bygning var opført af gule munkesten med samme plantype som Maribo Domkirke. Den bestod af et treskibet langhus på fem hvælvingsfag samlet under ét tag. Midterskibet havde krydshvælv og sideskibene stjerneribbet hvælv. Arkaderne hvilede på ottekantede piller.

Tårnets underum har været forhal for munkenes kor, der var indrettet i den vestlige udbygning. Nonnernes kor har været i langhusets østlige ende. Langs østgavlen har der indvendigt været et pulpitur. Enkelte steder kan man endnu se rester af de oprindelige arkitektoniske detaljer, som de firkløverformede blændinger af formtegl omkring vinduerne. I slutningen af 1400-tallet fik kirken tilføjet sidekapeller, der har tjent som gravkapeller, desuden har kirken haft et Sankt Anna-kapel. Efter reformationen blev klosteret nedlagt i 1588 og kirken blev sognekirke for byen. Udgifterne til vedligeholdelsen af den store bygning tyngede sognets økonomi og i 1787 befalede kongen, at kirken skulle ombygges for midler, der kom fra alle landets kirker. Denne ombygning betød en voldsom reduktion af den oprindelige klosterkirke. Vest for kirken kan man se rester af det gamle kloster.

Ved kirkens østmur er opstillet flere romanske granitfragmenter, som menes at stamme fra den nedbrudte kirke i Hov, på Nationalmuseet kan man se en døbefont af Himmerlandstypen, som ligeledes menes at stamme fra Hov kirke.

Tryk på nedenstående link og læs mere på kirken hjemmeside, her kan man bl.a. se en rekonstruktion af den oprindelige kirke.

Mariager kirke

Birgittinernes kirker har normalt hovedalteret placeret mod vest, hvor munkekoret findes, og nonnekoret mod øst. Ved restaureringen i 1931 opførte man det nuværende kor mod øst og placerede hovedalteret mod øst. På munkekorets nordvæg afdækkede man et kalkmaleri fra o.1460, Korsbæringen. I tårnrummet kan man se en figur, Kristus som Smertensmand, fra et Kristi legems-alter. I tårnrummet ses desuden en kiste med en Kristusfigur, som formodentlig har været en rekvisit til påskeprocessioner.

Altertavlen i barok er fra o.1690, i midterfeltet ses Nadveren flankeret af apostle, midterfeltet fik i 1907 indsat et maleri af Axel Hou, men i dag er det oprindelige relief genindsat. Øverst ses Kristus flankeret af Jakob d.æ. og Andreas samt Johannes og Peter, derunder ses en korsfæstelsesgruppe flankeret af Filip og Bartolomæus. Prædikestolen i renæssance fik malerier i felterne og blev stafferet i 1724. I kirken er bevaret flere stolegavle med heraldik for Jakob Seefeld, Sophie Rosenkrantz og Sophie Bille. På skibets sydvæg er ophængt et sengotisk lægmandskrucifiks. Fonten af gotlandsk sandsten er udført i 1892. I tårnrummet ses en trædøbefont fra midten af 1700-tallet. På nordre korsarms nordvæg er ophængt et krucifiks af Niels Helledie fra 1979.

I kirken ses en række gravsten og epitafier. En rød granitsten med indskriften "Her ligger Krumpens slægt" stammer fra Krumpernes kapel. I søndre korsarm er ophængt et epitafium over klosterets to sidste abbedisser, Sidsel og Hilleborg Lykke (døde 1582 og 1585). I gulvet ses en figursten over Jens Madsen Munk til Visborggård (død 1501) og hustru, en figursten over Laur. Mogensen Løvenbalk (død o.1500) og hustru Anne Flemming (død o.1488), en gravsten over Fru Kirstine Høg (død 1542), en figursten over biskop i Børglum Stygge Krumpen (død 1551), en figursten over rigsråd Otte Krumpen (død 1569) og hans to hustruer samt en figursten over Gertrud Lykke.

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirkens heraldik på siden Gravsten og epitafier. Vælg Kirker, vælg M og søg Mariager.

Gravsten og epitafier