Marie Magdalene kirke

Tilbage til Liste over kirke

Marie Magdalene kirke

Marie Magdalene kirke

Sønderhald hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Apsis, kor og skib er opført o.1425 af røde munkesten over sokkel af kvadre fra en ældre kirke. Den fladbuede syddør er bevaret i brug, norddøren er tilmuret. Tårnet er opført i 1593, våbenhuset er er opført i slutningen af middelalderen. Gravkapellet ved korets sydside er muligvis opført i 1639 som begravelse for familien Kruse. Kirken blev hovedistandsat i 1962-64.

Skibet set mod øst

Skib 1.fag hvælv

Skib 1.fag hvælv østkappe, Dommedag

Skib 1.fag hvælv sydkappe, våben for Birgitte Olufsdatter

Skib 1.fag hvælv nordkappe, våben for Niels Eriksen Rosenkrantz

Skib 1.fag hvælv vestkappe, kvinde pines af djævle (1)

Skib 1.fag hvælv vestkappe, kvinde pines af djævle (2)

Skib 1.fag hvælv vestkappe, kvinde pines af djævle (3)

Døbefont

Døbefont (Våben for Rosenkrantz)

Skibet fik indbygget hvælv o.1500, formodentlig bekostet af Niels Eriksen Rosenkrantz og hustru Birgitte Olufsdatter, hvis navne og våben er malet i skibets 1.fag omkring en Dommedag, navne og våben har aldrig været overkalket. Altertavlen fra 1757 bærer våben for Jørgen Fogh Wilster, der ejede Ryomgård 1753-56, altertavlen er bekostet af hans enke Anne Margrethe Galten. Prædikestolen er fra o.1650. I åbningen til sydkapellet er opsat et gitterværk med våben for etatsråd P. Fogh (død 1753), i sydkapellet er ophængt et sandstensepitafium over P. Foghs tre hustruer. Tårnrummet har været indrettet som gravkapel, kisterne er flyttet til gravkælderen under sydkapellet, i rummet står nu orglets spillebord. Et sengotisk korbuekrucifiks er ophængt på skibets nordvæg.

I 1904 afdækkedes kalkmalerierne i apsis, kor og skib, de blev restaureret af E. Rothe i 1909 og genrestaureret i 1960'erne. I apsishvælvet ses en Dommedag og derunder malede våben for Otte Nielsen Rosenkrantz til Hevringsholm og hans hustru Else Holgersdatter Krognos samt for Århusbispen Ulrik Stygge (1423-49), disse våben daterer kirkens opførelse til o.1425. I korets hvælv ses plantedekorationer.

I skibets 1.fag ses en Dommedag i østkappen, Kristus troner på regnbuen, fra munden udspringer lilje og sværd, Kristus flankeres af Maria og Johannes Døberen, nederst står de døde op af gravene. Flere opstandne indfanges af djævle og føres bort til en formodentlig pinefuld skæbne, en halshugget står med sit afhuggede hoved i hænderne, en opstanden indfanges af en djævel og strækker fortvivlet sin hånd op mod Kristus. Her er ingen Himmelborg i nordkappen og ingen helvedfremstilling i sydkappen, hvad der sker efterfølgende er op til fantasien. I nord og sydkappen ses våben for Niels Eriksen Rosenkrantz og Birgitte Olufsdatter, som formodentlig har bekostet indbygningen af hvælv. I sydkappen ses to fantasivæsener omkring våbenskjoldet. Bortset fra østkappen ses skader i fagets kapper.

I vestkappen ses to djævle, som piner en kvinde på det grusommeste, motivet kendes fra flere udsmykninger, men de fleste steder har man valgt at kalke det over, da billedet kan virke anstødeligt. De to djævle straffer kvinden, som sikkert har levet et usømmeligt liv. Kvinden kravler på alle fire med bar ende og har et ris i hånden, riset symboliserer, hun har redet på djævlen (som det f.eks. ses Brarup kirke). Den ene djævel stikker en fakkel op i kvindens bare ende. En kat slikker sig i enden, hvilket har været et symbol på seksualitet i middelalderen. På tysk siger man, at når man møder en heks, skal man sige, hun kan kysse sin bare ende. Kvinden brækker sig i et krus, over djævlen med fuglefod ses en galge med to hængte, yderligere en hentydning til straf. Billedet er placeret i vestkappen, man så det på vej ud af kirken som en påmindelse om ondskaben uden for kirken. I Christian Jensens Jægerpostil (1515) fortælles om en død adelsdame, der fortæller, hvorledes hendes øjne fortæres af padder, fordi hun i levende live havde sendt ublu øjekast til mænd.

I skibets 2.fag ses dekorativ udsmykning, som har tilknytning til Liljemesterens værksted, desuden ses en markblomstbuket og en pelikan, som hugger sig i brystet, et symbol på Korsfæstelsen. I skibets 3.fag ses dekorativ udsmykning og en Haltefanden, fra toppen udspringer slyngplanter, der kan minde om slyngplanterne hos de sydfynske træskomalere.

Kirkens granitfont bærer våben for Otto Rosenkrantz, Else Krognos og biskop Ulrik Stygge samt et skjold med bomærker og navnet Clemens, der var værnehelgen for Århus Domkirke, derfor dateres fonten til første halvdel af 1400-tallet. Fonten blev udstyret med udskårne guirlander i 1716 ved etatsråd Peder Fogh og hustru, der også har bekostet dåbshimlen. Fonten er ikke registreret i Mackeprang men nævnes under Almindelig del - Antal og datering.