Måløv kirke

Tilbage til Liste over kirke

Måløv kirke

Måløv kirke (1150-75 og 1460-80)

Smørum hr., Københavns amt, Helsingør stift. Nordsjælland og Hornsherred. Kirken har muligvis været viet til Sankt Ib (Jacob d.æ.). Kor og skib er bygget i romansk tid af kløvet kamp over en skråkantsokkel, som nu næsten er forsvundet, hjørnekvadrene er af faksekalk og frådsten. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid af munkesten. I korets øst og nordmur har man genåbnet de oprindelige romanske vinduer. Blændede romanske vinduer ses i skibets nord og sydmur. Kirken blev istandsat 1960-61.

Måløvmadonna

Skib nordvæg

Døbefont

I koret ses en apsislignende niche. Korbuen er delvist bevaret, i toppen ses kalkmalerier fra romansk tid. Koret har oprindelig haft fladt loft men fik i gotisk tid indbygget hvælv. I 1935 styrtede hvælvene ned, og de væggenes kalkmalerier kom til syne. Tidligere havde E. Lind afdækket og restaureret triumfvæggens nordre niche med Måløv-madonnaen. Alterbordet står i dag uden altertavle, så lyset fra østvinduet kan trænge ind i kirken. Den gamle altertavle hænger i tårnrummet. Prædikestolen dateres til 1600-25. Den romanske granitfont hører til Roskildetypen.

Kirken er opført af Hvideslægten, og familiens foretrukne kalkmaleri-værksted, Jørlunde-værkstedet, har udført de romanske kalkmalerier på skibets nord og østvæg. Glorier og borter er udhugget i malepudsen og modelleret op i stuk som er forgyldt, hvilket er et særkende for Jørlunde-værkstedet. I denne kirke ses stærk indflydelse fra byzantinsk ikonografi som er sjælden for danske kalkmalerier. Her ses den første Opstandelse i danske kalkmalerier. På sydvæggen ses rester af Isefjord-værkstedets udsmykning fra 1460-80.

Nordvæggen har billedserier i to rækker. Den kunstneriske kvalitet er høj, de er sikkert malet af udlændinge. I Danmark overtog man pludselig både en ny religion, et nyt billedsprog og nye legender, her var ingen langsom udvikling, man fik det hele på Ún gang, det må have virket som et chok. På nordvæggen i Måløv kirke ses i øverste billedfrise fra vest, Pilatus som vasker sine hænder, Kristus føres væk af soldater og derefter Judaskysset, denne omvendte fremstilling er der ingen forklaring på. I nederste billedfrise ses fra vest Abraham omgivet af træer og med sjæle i skødet, hvilket er en Paradis-fremstilling, derefter ses en fornem dame og det nederste af en fornem herre, dette er muligvis stifterportrætter. Øst for Abraham ses en spillende person og et træ i sinopia, den spillende figur har været kunstnerens første udkast, muligvis til en Davidfremstilling, dette motiv er blevet forkastet af bestilleren, hvorefter kunstneren har ændret motivet til et Paradismotiv.

Længst mod øst på nordvæggen ses den tronende Kristus (hovedet er gået tabt) med en person (engel?) med kors på den ene side og en engel med flagrende kappe på den anden side. Fremstillingen af Paradis med Abraham på Kristus højre side passer med Dommedagsfremstillingen, men her mangler de fortabte i Helvedet, muligvis har ændringen af motivet (måske ønsket af stifterne) stillet kunstneren i en knibe, da han ikke kunne sætte en skildring af Helvedet så tæt på Madonna i nichen.

På sydvæggen ses rester af en udsmykning udført af Isefjordsværkstedet (1460-80). Øverst Bønnen i Gethsemane og Judaskysset, nederst Korsfæstelsen.