Lyngsjö kirke

Tilbage til Liste over kirke

Lyngsjv kirke

Billedserie

Liste over billeder

Lyngsjö kirke

Gärds Herred, Skåne. Kirken er opført i 1100-tallet af gråsten, som er indsamlet i området. Koret havde oprindelig apsis, som blev nedrevet i 1796. De øverste vinduer i koret er oprindelige. Kirken er pudset og det er umuligt at se detaljer i murværket, det brede tårn kunne dog tyde på, at kirken oprindelig har haft to tårne mod vest.

Skibet har fået indbygget krydshvælv, koret har fladt loft. Alterets forgyldte frontale er fra 1100-tallet og er formodentlig udført af en håndværker fra Lund, der også har arbejdet for Domkirken. Frontalet har 13 relieffer, i midten ses den tronende Maria med barn. I de omkringsiddende felter ses bl.a. Moses med Lovens tavler og Aron med stav. Altertavlen og prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Karl XI og Ulrika Leonoras monogrammer har afløst de tidligere danske monogrammer på altertavlen.

Kalkmalerierne i korbuen og i koret tillægges Finja-værkstedet (1125-50), de blev afdækket i 1954 af B. Bengtsson. I korbuen ses medaljoner med engle, over korbuen på korets vestvæg ses en fornemt udført engel med vinger, der også kendes fra andre af Finjaværkstedets udmalinger bl.a. i Fjenneslev kirke. Kalkmalerierne på korets nord og sydvæg er ret fragmentariske og svære at tolke, men man har udlagt motiverne mod nord som scener fra Jesus barndom og mod syd som scener fra Peters legende. På korets vestvæg syd for korbuen ses Cornelius åbenbaring, Cornelius var ifølge Apostlenes Gerninger kap.10 en romersk høvedsmand i Cæsarea, der blev døbt som den første hedning af Peter, fortællingen spiller en stor rolle i beskrivelsen af evangeliets udbredelse. På sydvæggen mod vest ses i øverste frise 2 figurer med glorie, det kunne være Æneas helbredelse eller Tabithas opvækkelse. Ifølge Apostlenes Gerninger kap.9 v.36-43 var Tabitha en kristen kvinde i Joppe, som blev opvækket fra de døde af Peter, ifølge Apostelens Gerninger kap.9 v.32-35 var Æneas en mand i Lydda, der blev helbredt for lamhed af Peter. I nederste frise mod vest på sydvæggen ses Peters udfrielse af fængslet.

På korets vestvæg nord for korbuen ses Bebudelsen for hyrderne på marken. På nordvæggen i øverste frise mod øst ses Bebudelsen og derunder Kongernes tilbedelse. På nodvæggen mod vest ses nederst Fremstillingen i templet. På nordvæggen i øverste frise mod vest ses Jesusbarnet bades, som er et sjældent motiv i Norden. Denne tilføjelse til Fødselsscenen stammer fra den byzantinske ikonografi og kaldes ofte Jesus første dåb. På fonten i Simris kirke i Skåne ses to damer som bader Jesusbarnet under en fremstilling af Kristus Dåb, her er scenen klart sat ind som prototype på Dåben. Motivet kendes ikke fra evangelierne eller de apokryfe skrifter. Men ifølge en apokryf legende fødtes Jesus i en grotte, og to kvinder blev vidner til fødslen. I billedkunsten begyndte disse kvinder at fungere som badekoner fra 500-tallet, og efter ikonoklasmen i Byzans var denne scene en populær del af den byzantinske tradition. Derfor er det ofte et tegn på byzantinsk indflydelse, når man ser denne scene i vesteuropæisk kunst. Badekummen har her form som en kalk, og kan have haft betydning som prototype for Nadveren. På en af de byzantinske mosaikker fra 1100-tallet i Capella Palatina i Palermo ses dette bademotiv, der i udformning kommer tæt på billedet i Lyngsjö. (Kilder: Danske Kalkmalerier bind 1, Nationalmuseet 1986 ISBN 87-480-0466-9 og A catalogue of wall-paintings in the churches of medieval Denmark 1100-1600, Akademisk forlag 1976 ISBN 87-500-1746-2)

Døbefonten tilskrives stenmesteren Tove (o.1200), som også tillægges fontene i Gumlösa, Bjäresjö og Kvinge samt den mærkelige tympanon i museet i Lund, som har tilhørt den nedrevne kirke i Källs Nöbbelöv. Karakteristiske enkeltheder for de tre arbejder er de sammenkoblede, snoede søjleskafter, bueslagene med latinske indskrifter og figurstilen, navnlig ansigtsformerne og dragternes foldekast. Lyngsjö-fonten er udført i sandsten fra Höör og er meget velbevaret. En beskrivelse fra 1800-tallet nævner, at fonten var bemalet. Man ser stadig farverester. Fonten består af en kedelformet kumme, sat oven på en rigt udarbejdet fod.

Mundingsranden er en rundstav med flettet mønster, der kan minde om halmløb. Derunder ses en arkadefrise med bl.a. mordet på Thomas Beckett, som fandt sted i 1170. Arkadebuerne støttes med uregelmæssige mellemrum af ottekantede søjler. Hver bue omslutter et hoved af de fremstillede figurer. Kongen af England sidder på sin tronstol. Han er den eneste, som betegnes med navn, Rex Hericus (Kong Henrik). Henrik 2. var indirekte skyld i drabet på Beckett. Henrik taler med en ridder, mens andre riddere med dragne sværd overfalder Beckett, som får et sværdhug i hovedet, mens han læser messen. I faldet løfter han hænderne til bøn. En præst søger at afbøde slaget, men bliver hårdt såret. Denne dramatiske handling optager 7 buer. Derefter følger 3 rundbuer, hvorunder Kristus modtager Thomas Beckett som helgen. Så kommer 3 rundbuer med en fremstilling af Kristus, som overdrager apostlen Peter en nøgle og apostlen Paulus en bog, den såkaldte Lovoverrækkelse (Traditio Legis). Dette motiv kendes bl.a. fra sydportalen på Slesvigs Domkirke, og fra adskillige nørrejyske tympanonrelieffer og kalkmalerier. Under 3 buer ses Marias himmelkroning, og under de sidste 3 buer ses Jesus dåb, som er fontens hovedmotiv.

Kummens indtrukne bund har et antikt romansk ornament, en krans af fordybede bladformer. Overgangen til foden formidles gennem en båndomviklet rundstav, der støtter kummen. Som på andre skånske fonte er foden i højt relief med fremspringende figur. En løve, en vædder, en kvinde diet af to vingede drager samt en mand med klæde over hovedet og vrængende mund, det sidste motiv kendes fra nordiske guldbrakteater. I de fire mellemrum ses planter i lavere relief. Det er vanskeligt at inddrage dette mesterværk mellem Tove Stenmesters mere beskedne arbejder. Ligheder i ansigter og foldekast er tidens fællestræk, mere væsentligt er Lygsjö-fontens indhold og billedrigdom i forbindelse med en fornem og stram komposition. Kummens relieffer følger dens form, kun på den koniske fod bryder skulpturerne ud med usædvanlig kraft i en høj, næsten rundhugget plastik.