Lutherkirken

Tilbage til Liste over kirke

Lutherkirken

Billedserie

Liste over billeder

Lutherkirken

Østerbro provsti, Københavns stift. Storkøbenhavn. Kirken er opført i 1914-18 i røde mursten ved arkitekterne Martin Nyrop og Julius Smith. Kirken har kor med tresidet afslutning mod vest, på skibets teglhængte tag hviler en ottesidet tagrytter med spir. Kirkens ydre er præget af romanske og unggotiske stilarter. Østgavlen med den halvsøjleprydede hovedportal har blændingsdekorationer. Ved portalen står en statue af Luther.

På internetsiden for Østerbro provsti kan man læse mere om kirkerne i provstiet. Tryk på nedenstående link.

Østerbro provsti

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirkens arkitekt og kunstner.

Arkitekt og kunstner

Kirken har fladt, kassetteret betonloft. Koret er hævet otte trin over skibet. Over det fritstående alterbord er opsat et krucifiks efter Martin Nyrops tegninger. Korets fem vinduer har glasmosaikker af Ernestine Nyrop, motiverne er Englen vogter Paradis, Adam og Eva i Paradis, Syndefaldet, Uddrivelsen af Paradis og Det nye Jerusalem. Fonten af marmor har indgraveret Luthers signet med rose, hjerte og kors.

Østerbro provsti har i 2004 haft et projekt med fem yngre kunstnere, som har udført midlertidige udsmykninger i fem af provstiets kirker (Taksigelseskirken, Lundehuskirken, Hans Egedes kirke, Davids kirke og Frihavnskirken). Nogle af udsmykningerne står stadig fremme og kan ses i kirkerne. Udsmykningerne og forarbejdet er beskrevet i bogen "Kan et figentræ bære oliven" (Arkitektens Forlag ISBN 87-7407-331-1) med bogen medfølger en DVD. Tryk på nedenstående link og se udsmykningerne.

Kan et figentræ bære oliven