Lundby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Lundby kirke

Billedserie

Liste over billeder

Lundby kirke

Hammr hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kor og skib er opført i romansk tid af kampesten og tilhugne hjørnekvadre af granit. Den rundbuede syddør med indvendig plankeoverdækning er stadig i brug, norddøren spores svagt i murværket. Østgavlens oprindelige vindue med lysning er bevaret men er tilmuret i lysningen. Tårn, våbenhus mod syd og sakristi mod nord er opført i sengotisk tid. Sakristiet har kamtakgavl med fem højblændinger, våbenhuset har tre rundbuede blændinger. Dørfløjen med foldeværk mellem våbenhus og skib er fra 1712. Bygningen gennemgik en større istandsættelse 1840-41 samt en mindre istandsættelse i 1936.

Korbuen er ændret i forbindelse med, at kirken fik indbygget hvælv i sengotisk tid. Altertavlen er udført af Rasmus Dam fra Beldringe i 1733, i storfeltet ses et maleri fra midten af 1800-tallet. Prædikestolen fra 1606 er muligvis fra Abel Schrøders værksted. På skibets nordvæg er opsat en krucifiksgruppe fra o.1525 af den såkaldte Store Fuglede-mester. I kirken er opsat fire helgenfigurer, som formodentlig stammer fra en sengotisk altertavle. I kirken ses en degnestol fra 1578 og stoleværk med gavle fra o.1630.

Den romanske granitfont er signeret Bondo Fris. Kummen har omløbende rundstav under mundingsranden og signaturen Bondo Fris på den glatte kumme. På skaftet ses fire tredelte stave, der er indskudt mellem vulst og kumme. Kummen er profileret med en rundstav mellem en skråkant og en hulkehl, hvilket er ret almindeligt. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, Bonde Friser.

I Danmark findes 19 romanske fonte med indskrift, heraf 9 med runer, Bårse, Egense, Lyngby (Børglum hr.), Ørum (Dronninglund hr.), Skyum, Selde, Hanbjerg, Bryndum (Skats hr.) og Hoptrup. Et forsøg på at datere runeindskriften er ikke lykkedes. Indskrifter med versaler og romanske majuskler giver bedre mulighed for datering. Bårse har foruden runeindksriften en latinsk indskrift, der nævner stifteren og mester Bondo Friso, og fontene i de nærliggende kirker i Lundby og Kastrup (Hammer hr.) er begge signeret af mester Bondo. De tre Bondo Friso fonte kan dateres til 1200-tallet p.gr.a. skriftens karakter, hvilket ornamentikken på fontene bekræfter. De øvrige fonte med latinsk indskrift kan dateres til tiden før år 1200, idet de næsten alle benytter den åbne majuskelform for bogstavet E.

I Danmark kendes syv signerede fonte. I Lundby, Kastrup og Bårse ses runeindskrifter, der fortæller, at Bonde Friser har hugget fontene. På alle står BONDO FRISO ME FECIT, i Lundby står dog kun FRIS. På fonten i Bårse står tillige hvem bestilleren var, ESGERVS RØTH ME FECIT FIERI. På fonten i Åstrup ved Fåborg står HVICMANNE ME FECIT og på fonten i Tikøb står ALEXANDER ME FECIT. På fonten i Grædstrup (Tyrsting hr.) står THROVVEND SCHAMI VUIGHET FECERVNT, her må SCHAMI være et efternavn til THROVVEND, da der ellers har været tre mænd om at hugge fonten, to mænd er muligt, idet kumme og fod er så forskelligt udformet både stilistisk og håndværksmæssigt, at der må være tale om to hænder.

Den skånske stenmester Morten, har udført andet end fonte, det samme kan kun påvises i forbindelse med Mester Bo og et af navnene på Græstrupfonten., idet kirkens løvetympanon har en vis lighed med fontens løver. Det kan dog ikke udelukkes, at mesteren for Skyumfonten også har hugget flere af områdets fonte. Bonde Fris kan også have hugget en lille række sydsjællandske fonte. Bonde Fris er en af de mere interessante mestre, ikke fordi hans fonte har høj kvalitet, tværtimod må fontene i Lundby og Kastrup regnes for middelmådige fonte, kun fonten i Bårse er et hæderligt stykke arbejde. Hans fonte er så forskellige, at hvis de ikke havde været signeret, ville man ikke gætte, der var tale om samme mester. I modsætning til Morten stenmester fra Skåne og andre af hans samtidige, har Bonde Fris ikke haft lyst til at gentage sig selv. Dette er prisværdigt, men for arkæologer og kunsthistorikere er det ret ubehageligt, idet arbejdet primært bygger på at påvise fælles træk i udførelsen, Bonde Fris er en advarsel om, at grupperinger ikke altid omfatter alle arbejder af samme værksted.

Angående selve skriften ser man den for romansk tid normale blanding af versaler og majuskler, navnlig vedrørende E og M, hvor begge former bruges i flæng, således er majusklen E snart åben, snart lukket. Kun Bonde Fris bruger udelukkende den yngre, lukkede form, på hans fonte i Kastrup og Bårse udgår tværstregerne i M og N ikke fra toppen men fra midten, O kan være linseformet i stedet vor oval. Også Tikøbfonten bruger denne variation af N samt et skarpkantet C. Granitten indbyder ikke til den store udsmykning af bogstaverne, dog har T og G en vis udsmykning på fontene i Tikøb og Grædstrup. På fontene i Ribe Sankt Katrine, Vang og Grædstrup forekommer ud over det normale versal-H et H, hvor tværstegen har en bøjle, som er almindelig i den tidlige renæssance. Det kendes dog fra Kong Henrik I af Englands segl fra o.1000, så dette H behøver ikke være omhugget i renæssancen.

(kilde: Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte, 1941)