Lund Domkirke, Skåne

Tilbage til Liste over kirke

Lund Domkirke

Billedserie

Liste over billeder

Lund Domkirke, Skåne

Ved stiftindelingen i 1060 under Svend Estridsen blev Skåne stift selvstændigt og var ikke længere underlagt Roskilde. I begyndelsen havde Skåne to biskopper, muligvis af politiske årsager. Henrik var biskop i Lund og Egino i Dalby (se Skåne/Dalby). Henrik døde dog kort tid efter indsættelsen og Egino flyttede til Lund, som blev Skånes stiftsstad. Knud den Hellige lod opføre en kirke i Lund som blev indviet til Sankt Laurentius 21.maj 1085, gavebrevet fra denne begivenhed eksisterer endnu og de jordegodser som fulgte med gavebrevet giver stadig indtægter til Lund Domkirke. Spor efter Knud den Helliges kirke er fundet under nordre sideskib i den nuværende domkirke.

Da Norden blev frigjort fra Bremens Ærkebiskop og fik selvstændigt ærkebispesæde i 1103 besluttede ærkebiskop Asser, at ærkebispesædet skulle ligge i Lund. Man anså Knud den Helliges kirke var for lille og besluttede at opføre en større domkirke. Den nuværende basilika med hovedskib, to sideskibe og korsarme samt kor med apsis og krypt blev grundlagt, og arbejdet blev overdraget til Donatus, som formodentlig stammer fra Norditalien, nogle forskere mener dog han stammer fra Köln-området. Knud den Helliges kirke stod indtil den nuværende krypt var færdigbygget i 1123. Den udvendige apside er Donatus mesterværk fra o.1130. Over den massive sokkel ses en tredelt etageinddeling, nederst blændarkader, derover arkader med frie søjler og øverst et søjlegalleri. Stilen kendes fra romanske apsider i nord og mellemitalien, f.eks. apsiden på Pieve di Santa Maria i Arezzo.

Efter Donatus død i 1130'erne fortsatte arbejdet under en stenmester kaldet Regnerus. Til arbejdet har været benyttet norditalienske stenhuggere, der har ført den lombardiske stenhuggertradition til Norden. I flere skånske kirker ses stenarbejder, som enten er udført af disse norditalienske stenhuggere eller inspireret af deres stil. Når den lombardiske stenhuggertradition passer så godt ind i de nordiske traditioner, kan det skyldes, at lombarderne (eller longobarderne) var et folkeslag som oprindelig stammede fra Norden. Efter opførelsen af apsiden påbegyndte man nedrivningen af den gamle kirke i takt med opførelsen af den nye kirke, idet man begyndte med de sydlige dele, nordmuren var det sidste man opførte. Hovedalteret blev indviet i 1145 under ærkebiskop Eskil. Til domkirkebyggeriet har man brugt en blålig sandsten fra Höör og en gullig sandsten fra Helsingborg.

Sydportalen har en rigt udsmykket baldakin med fantasidyr i rankeværk. Baldakinen bæres af halvsøjler med kapitælbånd, udsmykket med duer og løver. På portalens tympanon ses Korslammet omgivet af evangelistsymboler. Skibets syddør mod vest har tympanon med løvekroppe om fælles hoved.

Nordportalen har en rigt udsmykket baldakin, i tympanonfeltet ses David redde en vædder fra løvens klør (eller Samson overvinde løven). Portalen har løvevagt og kapitæler med fantasidyr. Skibets norddør mod vest har tympanon med fantasidyr i rankeværk. Nordportalen var afslutningen på domkirkebyggeriet, den vender ud mod Lundagårdshuset, hvor ærkebispen havde bolig, og gennem denne portal gik ærkebispen gik ind i kirken.

I 1235 blev domkirken hærget af brand, som medførte alvorlige skader på kirken. Da Carl Georg Brunius påbegyndte restaureringen af kirken i 1833, var den stadig præget af branden i 1235. Efter Brunius død fortsatte Zettervall restaureringsarbejdet fra 1860-80, bl.a. blev de gamle hvælv nedtaget og de nuværende hvælv indbygget. Desuden blev store dele af den vestlige del genopbygget, bl.a. de to tårne og vestportalen, som er udsmykket af Karl Johan Dyfverman, der også har udført bronzeportalens relieffer i 1888-89. Om kirken oprindelig har haft to tårne vides ikke, men tegninger viser, at kirken havde to tårne i 1500-tallet. Kirken har også været rigt dekoreret med kalkmalerier, af disse er kun et fragment bevaret på Lunds historiske museum.

Nord for domkirken står Lundagårdshuset, der blev opført 1578-84 som residens for den danske konge Frederik II. På dette sted stod tidligere ærkebispens bolig. På universitetspladsen bag Lundagårdshuset er samlet flere runesten fra Skåne. Øst for kirken står Lunds historiske museum og kapitelhuset, som har en glimrende samling af romansk kirkekunst fra Skåne samt oprindelige bygningsdele fra domkirken, som blev fjernet ved restaureringen i 1800-tallet. På museet kan man desuden se fund af lokal kristen kunst, som stammer tilbage fra o.990.

Tryk på nedenstående link og se Lund Domkirkes hjemmeside.

Lund Domkirke

Tryk på nedenstående link og se hjemmesiden for Lunds historiske museum.

Lunds historiske museum

I de to sideskibe ses mod øst nedgange til krypten. Den nordre nedgang har rundbuet portal med halvsøjler og over rundbuen ses et trekantet gavlfelt og øverst en retvinklet afslutning, hvor man kan se et relief med en løve (eller en hund), der angriber et dyr, på kapitælbåndene ses modstillede løver og to løver med ét hoved (bicorporates) samt duer, søjleskafterne har dekorativ udsmykning. På sydnedgangens rundbue ses en engel. Stilen virker inspireret af såvel nordisk som lombardisk kunst. Stenhuggerkunsten i Lund fik afgørende betydning for udsmykningen i de øvrige danske granitkirker.

Ordet krypt kommer af det græske Kryptos (:hemmeligt) og finder sin oprindelse i de tidlige underjordiske kristne kirker. Hovedalteret i krypten blev indviet til Johannes Døberen i 1123. Søjlerne i krypten har spiral og siksakmønstre, som kan findes i antikken. I kryptens vestmur ses et vindue, som var åbent til begyndelsen af 1200-tallet, fra dette vindue faldt lyset på alteret.

To af søjleskafterne i krypten har ejendommelige figurer, en opretstående figur, der holder om søjleskaftet, og en siddende figur, der holder om søjleskaftet og har et barn i favnen. I folkemunde kaldes de jætten Finn og hans kone. Ifølge sagnet skulle jætten Finn have bygget kirken for Sankt Laurentius. Hvis Laurentius ikke havde gættet jættens navn inden arbejdet var færdigt, skulle Finn enten have Solen og Månen som betaling eller Laurentius øjne som legetøj til jættens barn. Laurentius hørte en jættekvinde synge til sit barn om faderen Finn, og kunne sige navnet Finn til jætten. Finn blev så rasende, at han gik ned i Krypten for at vælte søjlerne, men han blev forvandlet til sten og har stået her siden. En anden tolkning af de to søjleudsmykninger kan være Samson der bryder søjlerne (prototype for Kristus) og Abraham der sidder med Lazarus i sit skød (symbol på Paradis).

I Krypten ses en del interessante gravminder. Foran alteret står en sarkofag med ærkebiskop Birger Gunnarsen (død 1519), sarkofagen er udført af Adam von Düren. Vest for sarkofagen ses en gravsten over ærkebiskop Jens Brostrup (død 1497). Nord for sarkofagen ses en romansk gravsten genbrugt til Simon Tinchelius (død 1601) og en romansk gravsten over en ukendt biskop. Syd for sarkofagen ses gravsten over biskop Herman af Schleswig (død o.1148) og en romansk gravsten over en ukendt. I kryptens søndre del ses en figurgravsten med anevåben over Claus Podebusk og Anne Krognos samt gravsten over bl.a. ærkebiskop Tuve Nielsen Juul (død 1472) og ærkebiskop Magnus Nielsen (død 1390). Mod nord ses gravsten over bl.a. ærkebiskop Hans Laxmand (død 1450) og ærkebiskop Jacob Gertsen Ulfstand.

På siden Gravsten og epitafier er et større antal gravsten fra Lund Domkirke behandlet. Tryk på nedenstående link, vælg kirker, tryk på L, hver gravsten har sin egen indgang med navnet Lund, før markøren hen over navnet Lund, en lille gul mærkat vil fortælle hvilken gravsten dette link behandler.

Gravsten og epitafier

I kryptens nordre del står en brønd med relieffer udført 1513-14 af Adam von Düren, reliefferne fremstiller mod øst en konge og en købmand, kongen siger: "Æren står over alt", købmanden siger: "Nej, siger pengene, der hvor jeg vender mig mod, er det slut med kærligheden". Mod syd ses en borgerkone som skrifter for en munk, teksten siger: "Mange giver et godt råd, men følger det sjældent selv". Mod vest ses en lænket lus bide et får, teksten siger: "Den sultne lus bider fåret, sådan er det. Gud hjælper fåret, som er skurvet og kan ikke klø sig selv, og den sultne lus er glad ved det". På nordsiden står teksten: "At love meget og holde lidt, det tilfredsstiller kun tåber, det har jeg set, vær forsigtig før du bliver fanget, hvis du bliver fanget er det kun Logikken som giver dig et alternativ, det er sandt. Åh Logik, du er en mærkelig ting, hvad du fanger, beholder du".

Midterskibet åbner sig mod sideskibene ved arkader båret af 16 piller, som stammer fra 1100-tallets kirke. Midterskibet får lys fra de højtsiddende vinduer. Domkirkens skib havde oprindelig fladt træloft, men ved branden i 1235 blev store dele af tagkonstruktionen ødelagt, hvorefter man indbyggede hvælv. Indtil 1833 var skibet skilt fra koret ved en fem meter høj mur med et lægmandsalter.

Ida Pedersdatter til Gladsax lod altertavlen udføre i 1398. Den har oprindeligt været dobbeltfløjet, kun det ene sæt fløje er bevaret. I midten ses Marias Himmelkroning, omkring Maria og Kristus ses 40 helgener i arkitekturindramning. I 1830 indsatte man figurer fra andre tavler i 14 tomme felter. Apsismosaikken blev udført af Joakim Skovgaard 1925-27 og regnes for et af hans hovedværker. Trappen op til koret blev bygget i 1830. I korets tre østvinduer er indsat glasmalerier udført i 1930 af den norske kunstner Emanuel Vigeland (1875-1948), glasmalerierne skildrer menneskets skabelse frem til Uddrivelsen.

Korstolene i koret er udført o.1400. De er præget af den fransk-inspirerede stil fra Rhinlandet. Mod nord ses motiver fra Det gamle Testamente, mod syd allegoriske fremstillinger af årets måneder samt profeter. På gavlene ses bl.a. Bebudelsen, Kongernes tilbedelse og Fremstillingen i templet. Prælatstolen (eller biskopstolen) er udført nogenlunde samtidigt med korstolene og har oprindeligt stået i koret men står nu i søndre korsarm. Den høje gavl har udskårne dyrebilleder i rankeværk, her ses en violinspillende kat (løve?), en hare som blæser på lur og en abe som spiller på harpe. I søndre korsarm ses også et fem meter højt nadverskab.

Prædikestolen er udført i 1592 af den tyske billedhugger Johannes Ganssog, selve stolen er udført i sort kalksten, reliefferne er udført i hvid alabast. I midterskibet ses et epitafium over Jonas Wåhlin (død 1777) samt et epitafium over biskop Birger Engeström (død 1778) og hustru Margareta Benzelstierna (død 1792).

skriftlige kilder, da ærkebiskop Johannes Laxmand holdt en gudstjeneste 25.november 1442. Uret beskrives i 1587 og blev nedtaget i 1837. I 1923 blev det rekonstrueret og genopsat på nordre sideskibs vestvæg. Uret viser en kalender med dage og ugedage, desuden vises 12 zodiaktegn omkring kalenderen. Urskiven viser solens faser, Zodiaktegnenes dyrekreds og månens faser, på urværket ses desuden syv koncentriske cirkler, som viser stjernetegnene Tvillingerne og Løven, Tyren og Jomfruen, Fisken og Skorpionen, Vandmanden og Skytten samt Krebsens og Stenbukkens vendekreds. Under uret ses den tronende Maria med Jesusbarnet, klokken 12 og klokken 15 åbnes lågerne, og man ser De hellige Trekonger med følge passere Jesusbarnet, mens uret spiller In dulce jubila. I nordre sideskib ses på arkadepiller mod midterskibet et epitafium over Lave Brahe (død 1567) og hustru Görvel Fadersdatter Sparre (død 1605) samt portrætter af Lave Brahe og Görvel Fadersdatter Sparre. Nordportalens indvendige karm har søjler og kapitæler med fantasidyr, ærkebispen kom ind i domkirken gennem denne dør, som var nærmest ærkebispens bolig.

I søndre sideskib ses på vestvæggen en urtavle fra 1623. På arkadepillerne mod midterskibet ses epitafier over Mathias Janus (død 1636) og hustru Mette Wibe, kannik Ericus Clementius (død 1650) og hustru Anna Resenia samt over dekan Nicolaus G. Aerylaerus (død 1619).

I nordre korsarm mod øst ses et alter, som blev indviet i 1145 til Sankt Stefan og Sankt Mauritius, vinduet mod øst er indrammet af en fornemt dekoreret karm og to reliefkvadre med løver, i vinduet er indsat et glasmaleri af Emanuel Vigeland. Alteret er indrammet af en fornem baldakin, som muligvis har været placeret et andet sted i kirken men er flyttet hertil på et tidligt tidspunkt. Under baldakinen står en kerub, foran englens fødder ses to mennesker som rider på to uhyrer, omkring englen står to løver. Portalen symboliserer indgangen til Himmerige, som bevogtes af en kerub og løver, man kan se svage farverester på indramningen. Baldakinnichen mod vest i nordre korsarm har engle og løvevagt. I denne niche sad ærkebiskoppen under messerne, bl.a. Absalon har siddet på dette sæde. Midt på nordvæggen ses en sarkofag med de jordiske rester af ærkebiskop Andreas Sunesen (død 1228), som ifølge legenden modtog det danske flag fra himlen under korstoget til Estland. I en blændet niche står en Maria-figur fra 1300-tallet, nichen var tidligere forbundet til ærkebispens bolig ved en korridor.

I søndre korsarm ses en baldakinniche mod vest, baldakinens søjler bæres af løver, i dette sæde sad domprovsten. På sydvæggen ses tre relieffer udført af Adam von Düren i 1510, reliefferne fremstiller Laurentius, Maria i strålekrans og Knud den Hellige.

Nordre korsarm fungerer nu som dåbskapel. Døbefonten er af gotlandsk kalksten og er udført i 1200-tallet. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Keglestubstypen.