Lübeck Maria kirke

Tilbage til Liste over kirke

Lübeck Maria kirke

Billedserie

Liste over billeder

Lübeck Maria kirke

Kirken er formodentlig den tredje kirke på stedet. En trækirke blev o.1200 efterfulgt af en romansk flerskibet basilika med søjler, i den nuværende kirke ses rester af en søjlerække fra denne kirke. I 1251 blev den romanske kirke så beskadiget af brand, at genopbygningen i virkeligheden var et nybyggeri. Den nye kirke blev opført som en langhuskirke med kor og koromgang, der har et lille kapel mod øst, to små korsarme og et tredelt skib med et stort midterskib og to smalle sideskibe, mod vest afsluttes kirken med to høje tårne. Skibets sydportal er bevaret med udsmykkede kragbånd. På murværket er opsat et stenrelief, hvor man ser Adam fælde et træ. Kirken blev opført i stil med de gotiske katedraler i Frankrig og Flandern, men som noget nyt benyttede man teglsten. Maria kirke blev siden et forbillede for senere tiders teglstenskirker i Østersøområdet som i Stralsund. Koret blev fuldendt i 1304 og skibet i 1310, i 1350 var kirkens to tårne på 125 meter fuldendt. Siden har kirken ikke ændret sig væsentligt i det ydre.

I 1697 forsvandt kirkens gotiske alter og et alter i marmor udført af Thomas Quellinus blev opstillet i koret, dette alter blev forbillede for flere altre i området, de fleste blev dog ikke udført i marmor men i marmoreret træ. Kirken fik i slutningen af 1600-tallet et stort orgel, hvorpå Tunder og senere Buxtehude spillede. Tunder grundlagde en tradition med aftenkoncerter i adventen og Buxtehude fortsatte denne tradition, da han blev ansat ved Maria kirke i 1668, ved koncerterne opførte man primært korværker, men Buxtehude har givet spillet sine orgelværker ved koncerterne, Händel hørte mesteren spille i 1703 og Johann Sebastian Bach gik 300 kilometer fra Arnstadt til Lübeck for at høre Buxtehude ved orglet i Maria kirke. Buxtehude havde tjenestebolig i Mengstrasse nr.8 til sin død i 1707.

I 1942 blev kirken ramt under et luftangreb, taget faldt ned og kirken blev stærkt beskadiget af brand. Efter krigens ophør begyndte man genopbygningen af kirken, som kunne genindvies i 1959. Kirkens klokker styrtede ned under luftangrebet og kan nu ses i mindekapellet i kirkens vestende, ved klokkerne står et jernkors, som er støbt af metalrester fra katedralen i Coventry, der blev ødelagt under et bombardement i 1940.

Thomas Quellinus marmoralter blev delvist ødelagt under bombardementet og resterne er nu opstillet i koromgangen. I højkoret er opstillet et Maria-alter fra o.1495, som tidligere har stået i et sidekapel, over alteret er ophængt et krucifiks af Gerhard Marcks. Foran alteret er opstillet et Nadveralter udført i 1986 af Heinz Heber. I kirken ses epitafier og glasmosaikvinduer med heraldik. Bag orglet ses en glasmosaik udført i 1892 af Johannes Schreiter.

I den nordre korsarm har man frem til 1942 kunnet se den berømte dødedans, som blev malet i 1463, formodentlig af Bernt Notke. I 1701 blev Dødedansen kraftigt restaureret, men i Tallin domkirke kan man se en Dødedans af Bernt Notke, der er en gentagelse af Dødedansen i Lübeck. Ved branden i 1942 blev Dødendansen totalt ødelagt. En dødedans fremstiller skeletter, som danser med repræsentanter for alle samfundslag, den er et Memento Mori (:husk du skal dø), der minder om, at ingen kan undslippe døden, hverken høj eller lav, gejstlig eller verdslig. Dødedansen i Lübeck var i middelalderen berømt og kaldtes Døden fra Lübeck. Frisen som den så ud efter 1701 er kendt fra både stik og fotografier. I kapellet er opsat en fotografisk gengivelse af frisen, og i kapellets nordvindue ses motiver fra Dødedansen i en nyere glasmosaik udført af Alfred Mahlau.

På nedenstående link kan man læse mere om Dødedansen i Lübeck og andre fremstillinger af Dødedansen.

Dødedansen

I koromgangens østkapel ses et alter udført i Antwerpen i 1518, alteret stod i et sidekapel under branden i 1942 og blev kun let beskadiget. Alteret fremstiller scener fra Marias liv, i midterfeltet ses Marias død, omkring Marias dødsleje ses apostle, i feltet t.v. ses apostle med bøger, i feltet t.h. ses Anna og Joakim blive jaget ud af templet, fordi de er barnløse, under midterfeltet ses Marias ligfærd, yderst til venstre ses Marias første bebudelse, hvor Gabriel bebuder Jesus fødsel, yderst til højre ses Marias anden bebudelse, hvor en engel bebuder Marias død. I fløjen til venstre ses øverst Marias fødsel nederst Jesus fremstilling i templet, barnet har ikke tøj på, hvilket ofte betyder, at det drejer sig om Omskærelsen, men man ser ingen kniv, så det må være Fremstillingen. I den højre fløj ses nederst Jesus som tolvårig i templet, det er én af Marias fem (eller syv) smerter og normalt er Maria og Josef mere fremtrædende i denne scene, her står Maria og Josef til højre i baggrunden, de lærde i templet er blevet mere væsentlige, og man ser den forvirring, som drengen skaber blandt de lærde, der læses i bøger og ruller, man tæller på fingre og man diskuterer indbyrdes. I den højre fløjs øverste felt ses en særegen udgave af Jesse rod, her holder Joakim og Anna to grene, som bærer Maria med barn, normalt udspringer træet fra en liggende Jesse og på træets grene ses konger og profeter. På altertavlen i Ringsaker kirke i Norge ses en identisk fremstilling af Marias stamtræ, denne altertavle er fremstillet i Antwerpen o.1530 hos Robert Moreau. På predellaen ses Marias tempelgang, Marias trolovelse og Besøgelsen.

Under branden i 1942 faldt væggenes pudslag ned, hvorved de gamle kalkmalerier fra 1300-tallet atter blev synlige. Efter krigen har man restaureret de gotiske kalkmalerier, så kirken i dag står udsmykket som den var i slutningen af 1300-tallet.