Løgumkloster kirke

Tilbage til Liste over kirke

Løgumkloster kirke

Billedserie

Liste over billeder

Løgumkloster kirke

Tønder-Højer-Lø hr., Tønder amt, Ribe stift. Sønderjylland. Kirken består af senromansk kor med sidekapeller, korsarme af samme længde som koret og med hver to kapeller mod øst og ét ved den nordlige korsarms sydside. Hertil slutter sig i vest et skib på to fag med sideskibe. Hele bygningen er opført af munkesten. Planen følger cisterciensernes strengt regelbundne skema, som det udgik fra klosterkirken i Fontenay i Burgund. Ordenen blev grundlagt i Frankrig i 1098, og en vigtig del af ordenens påbud var at undgå unødig udsmykning i ordenskirkerne. Den søndre korsarm er forbundet med klosterets bevarede østfløj og har stået i forbindelse med brødrenes sovesal.

I midten af 1100-tallet foranledigede Ribebispen Radulf, at benediktinerklosteret i Seem overgik til cistercienserne fra det skånske Herridsvad kloster. Foruden bispegodset i Seem fik cistercienserne overdraget jord i Løgum. Det lave og frugtbare område mellem Møllesøen, Brede å og Slotsbækken var ideelle for cistercienserne, og de valgte at bygge et kloster i dette område. Overdragelsen blev endelig færdig i 1173 og man har formodentlig påbegyndt byggeriet kort efter. Stedet kaldte cistercienserne Locus Dei. Kort efter byggeriets start blev det ramt af en brand, der også ødelagde klosterets privilegiebrev. I 1206 blev klosterets besiddelser og rettigheder stadfæstet af Pave Innocens III, og i 1212 udstedte Valdemar II et kongeligt privilegium, som er det ældste kendte i Danmark. O.1225 påbegyndte man byggeriet af den nuværende teglstenskirke. Byggeriet strakte sig over ét århundrede og blev ikke fuldført, idet man ikke nåede at lukke klostergården, hvor kirken skulle være nordfløjen, skibet er uforholdsmæssigt kort vest for korsskæringen. Som alle cistercienserordenens kirker er den viet til Den i himlen optagne Maria.

Kirkens datering knyttes sammen med cistercienserkirken i Jouy sydøst for Paris, denne kirke blev indviet i 1220 eller 1221. Denne kirkes østgavl har stor lighed med østgavlen i Løgumkloster. Ud over de generelle cisterciensertræk, har bygningen fået indflydelse fra Ribe Domkirke, hvis midtkuppel og seksdelte hvælv må have haft betydning for Løgumkloster kirke, der altid har været overhvælvet. Kirkens ydre er præget af stor detaljerigdom, der udnytter teglstensbyggeriets muligheder. Alle udvendige hjørner har kraftige lisener, som dog forsvinder ved de fornyede murkroner. Der er god forbindelse mellem højkirkemurens rekonstruerede buefriser og taggavlenes stigende rundbuefriser.

Rundbuede enkeltvinduer ses i kapellerne forneden i nordre korsarms gavl og i midtskibets østlige fag, som hører med til den første bygningsperiode inden et langvarigt ophold i arbejdet. En gruppe med to vinduer findes i søndre korsarm, ellers har kirkens gavle vinduer med tregrupper. Men tregrupperne er forskelligt opbygget, hvilket afspejler den lange byggeperiode. Nederst i østgavlen er de tre rundbuede vinduer lige høje og tæt sammenstillet, øverst er de svagt spidsbuede og vokset sammen til en regulær gruppe. I vestgavlen dominerer tregruppen hele gavlen med rigt falsede og delvist glaserede karme. Østgavlen har de rigeste blændingsdekorationer med fem stigende, lidt spidsbuede højblændinger, som kun adskilles af rundstave. Desuden har gavlen en stejl rundbuefrise, der stiger i rytmen fra gavlens nedre del. Sydgavlen er fornyet og den vestre taggavl er formodentlig aldrig blevet færdig, i 1844-45 havde den bræddebeklædning på tømmeret.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside.

Løgumkloster kirke

Kirkens piller er rigt leddelte med kraftige halvsøjler, tynde trekvartsøjler samt afrundede og retkantede led. Næsten alle pillerne i østpartiet har en profileret sokkel, som ikke findes i vestpartiet. Terning og trapezkapitæler findes kun i østpartiet. Kragbånd med tre rundstave findes ligeledes kun i østpartiet. Arkadebuerne er i de nord-sydgående mure spidsbuede og i de øst-vestgående mure rundbuede, de er næsten alle let styltede med tendens til hesteskoform. Overhvælvingen er sandsynligvis oprindelig. Korsskæringen har et ribbeløst kuppelhvælv, formodentlig inspireret af Ribe Domkirke. De østlige hvælv er otteribbede, men kan betragtes som seksribbede idet ribbeparret fra gjordbue til gjordbue kun har dekorativ betydning. Mod vest er der et krydshvælv og et almindeligt otteribbet hvælv. Kapeller og sideskibe har krydshvælv.

Dørene til klosteret er ganske almindelige. Hovedindgangen er i nordre korsarms gavl gennem den såkaldte Døbeport, der er udformet som en åben, oval forhal med seks søjler, hvis murede skafter blev erstattet med granitskafter i 1840'erne. Cisterciensernes kirker skulle fremstå på en sådan måde, at de ikke unødigt afledte brødrenes tanker, derfor ser man i Løgumkloster kirke kun ornamentdekorationer på ribbehvælv, man kan dog ane konturerne af Sankt Jørgen på en arkadepille. Efter reformationen afsluttedes klosterets eksistens, og midlerne til vedligeholdelse blev små, derfor var kirken ret forfalden, da W. F. Meyer fik ansvaret for restaureringen i 1844. Han gik meget hårdhændet til værks og benyttede cement i vid udstrækning. En påtænkt genrestaurering i 1902 blev stærkt forstyrret af 1.Verdenskrig. Efter genforeningen genoptog man arbejdet med restaurering af kirken, og i 1926 kunne den genindvies.

Reformationen og restaureringen i 1844-45 har været hård ved kirkens inventar. En alterbordsforside med Kristus som verdensdommer og seks scener fra Marias historie findes på Nationalmuseet. På højalteret står en sengotisk altertavle fra Jerne kirke. Den er fra slutningen af 1400-tallet og tilskrives Imperialissima-mesteren, den har en vis lighed med tavlen i Hald kirke. I midterskabet ses Nådestolen mellem Maria og en biskop, muligvis Sankt Morten, i fløjene ses apostelfigurer. En unggotisk sidealtertavle er bevaret i kirken, den har en vis lighed med et skab i Doberan klosterkirke i Rostock. Midterskabet er opdelt i 16 rum, antageligt til relikvier af de 16 helgener, som er malet på fløjenes indersider. Forskellige steder i kirken er anbragt figurer fra sidealtertavler, Maria fra begyndelsen af 1400-tallet, en Nådestol ligeledes fra begyndelsen af 1400-tallet, en Anna selvtredje og en Jakob d.æ., i et alterskab fra slutningen af 1400-tallet ses Bernhard af Clairvaux. Fra begyndelsen af 1500-tallet ses en Pietá og en Smertensmand, der er tilskrevet Claus Bergs værksted. I koret står en unggotisk celebrantstol med tre sæder for messens leder og hans hjælpere, diakon og subdiakon. Ni korstole fra 1502-14 er i behold, på gavlene ses Benedikt og Bernhard samt Kristoffer og Maria på månesegl. Under reliefferne er der våben for Frederik I og hans hustru Anna af Brandenburg, de blev gift 1502 og hun døde 1514. Fonten er af træ og stammer fra 1707. På en bjælke mellem korsskæringen og koret er anbragt et unggotisk krucifiks fra slutningen af 1300-tallet, sidefigurerne er nye. Prædikestolen er fra o.1580. I klosterfløjen er ophængt et krucifiks af Astrid Noack fra 1945. I klosteret er desuden ophængt et Gøglerkors af Bent Exner, og i refugiet er ophængt et relief af Niels Helledie.