Lerup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Lerup kirke (Øster Han hr.)

Lerup kirke

Øster Han hr., Hjørring amt. Ålborg stift. Vendsyssel. Kirken var viet til Vor Frue i middelalderen, og stedet havde betydning i forbindelse med store markeder. Kor og skib er opført i romansk tid af fint tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel. Den romanske syddør er retkantet afsluttet og er stadig i brug, norddøren er tilmuret men anes under de nyere vinduer. To af korets romanske vinduer er stadig i brug. Tårnet er opført af genanvendte kvadre og munkesten samt en del kamp i sengotisk tid, våbenhuset er af nyere dato.

Skibet set mod øst

Skib 1.fag østkappe mod nord, våben for Gøye

Skib 1.fag østkappe mod syd, våben for Banner

Skib 1.fag østkappe mod syd, fugl i rankeværk

Skib 1.fag nordkappe mod øst

Døbefont

Den runde korbue med skråkantede kragsten er bevaret, men noget udvidet. Skibets vestende har fladt bjælkeloft, skibets østende og koret har sengotiske hvælv. Altertavlen er fra anden halvdel af 1600-tallet, tavlen blev stafferet i 1700-tallet på bekostning af Hans Rudolf Grabow til Bratskov og hustru Øllegård Rantzau, hvis våben ses i topstykket. Prædikestolen er fra begyndelsen af 1700-tallet. I korets nordvæg ses en gravsten over præsten Joh. Hornemann (død 1697).

I skibets hvælv ses kalkmalede våben omgivet af rankeværk, i rankeværket ses fugle. Kalkmalerierne dateres til første halvdel af 1500-tallet. Kalkmalerierne har en vis lighed med kalkmalerierne i den nærliggende Torslev kirke, der har hørt under ejeren til Kokkedal. Kalkmalerierne i Lerup nævnes i De danske kirker (1970) og Saxtorph nævner i 1997, at de blev afrenset i 1977, det må derfor antages, at kalkmalerierne i Lerup har stået fremme et stykke tid.

I skibets 1.fag i østkappen mod nord ses våben for Gøye, mod syd ses våben for Banner. Disse to våben er formodentlig anevåben for rigsmarsk Erik Banner (1484-1554), Erik Banners mor var Karen Stensdatter Gøye og faderen var Erik Andersen Banner til Asdal og Kokkedal. I nordkappen mod øst ses våben for Rosenkrantz. I Danske kalkmalerier (1997) tolker Saxtorph dette våben som et våben for Friis. Friis af Haraldskær havde et våben lig dette, men våbenet for Rosenkrantz havde også en skrå sort-hvid tern i blåt og rødt før 1524, efter 1524 blev der tilføjet to løver. Da der ikke er direkte familiære forbindelser til Friis, må våbenet tolkes som en Rosenkrantz, der knyttes til Mette Nielsdatter, som var Erik Banners 1.hustru, hendes far var Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm, han døde i 1516.

Våbnene i Torslev kirke markerer primært Margrete Henriksdatter, våbnene i Lerup kirke markerer primært Erik Banner og sekundært hans første hustru, Mette Nielsdatter, om de er udført før 1533 kan være svært at sige, men da udsmykningerne i Lerup og Torslev kirke er ret identiske kunne man tænke sig, at begravelsen af Mette Nielsdatter har foregået i Lerup og brylluppet mellem Erik Banner og Margrethe Henriksdatter har foregået i Torslev, men andre forbindelser er også mulige. (Tolkningen af våbenskjoldene er udført af bibliotekar Ane Krogh Nielsen).

Den romanske granitfont har primitive figurer, hvis betydning er uvis (Mackeprang 182). Kummen er udsmykket med en tovsnoning øverst og derunder nedadvendte tunger over en figurfrise. Til højre for en løvelignende figur ses en mur, der kan opfattes som en skillellinje. Læser man fontens kumme venstre om fra muren, ser man først en løve, en svært tolkelig figur, dernæst en slange over en taglignende konstruktion, Korsfæstelsen, en liggende figur, en stående figur, en fugl og en stående figur med sværd foran et kors. Slangen kunne tolkes som Syndefaldet, Korsfæstelsen som udfrielsen af Arvesynden, den liggende figur som den gravlagte Kristus, og de stående figurer som Opstandelsen og Nedfarten til Dødsriget. Alle symboler kan henføres til Dåben og danner en sammenhængende og logiks udsmykning til en døbefont. Udførelsen er dog noget kluntet, hvilket næppe kan forklares med, at fonten har været bemalet. Måske har den lokale præst forsøgt sig som stenhugger, fordi man ikke har haft råd til at få fonten hugget færdig hos stenmesteren. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vestjylland, Salling og Himmerland - Hanherrederne.