Kongsted kirke

Tilbage til Liste over kirke

Kongsted kirke

Billedserie

Liste over billeder

Kongsted kirke

Fakse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Af den oprindelige romanske kirke står skibets langhusmure og vestgavl, som er opført af kampesten, faksekalk og kridt. O.1425 blev det oprindelige kor nedrevet og erstattet af et langhuskor med tresidet afslutning. Forlængelsen blev opført i munkesten med anvendelse af kalk og kridtkvadre, murene hviler delvist på skråkantsokkel og har savskifte under gesimsen. I korafslutningen ses store spidsbuede vinduer med profilerede karme, i koret er rammeværket affaset i skibet er rammeværket retkantet. Våbenhus, sakristi og tårn er opført i sengotisk tid af munkesten med bånd af kridtsten. Tårnet er blevet ombygget flere gange og indgangen er nu flyttet til tårnets sydside. Gravkapellet ved korets sydside er bygget i 1575, under gavlgluggen sidder en sandstenstavle med byggeindskrift for Ejler Grubbe 1575.

I forbindelse med udvidelsen af kirken o.1425 blev skibet forhøjet og hele langhuset fik indbygget krydshvælv, som hviler på støttepiller langs væggen. Altertavlen bærer årstallet 1600 og er formodentlig udført af Bertel Snedker i Vordingborg, på postamenterne ses våben for Kirsten Lykke og hendes to ægtemænd Ejler Grubbe og Niels Gyldenstjerne. Korgitteret og prædikestolen er udført o.1620 på Abel Schrøders værksted i Næstved. Herskabsstolene er fra 1586 og bærer våben for Ejler Grubbe og Kirsten Lykke, de er ligeledes udført på Abel Schrøders værksted i Næstved. I tårnrummet ses på sydvæggen et epitafium fra 1624 over Ejler Grubbe, Kirsten Lykke og Niels Gyldenstjerne, epitafiet har en sandstensramme omkring en figursten med tre figurer og anevåben. På tårnrummets nordvæg er opsat en gravsten over Sivert Grubbe og Mette Ulfeldt, på gravstenen ses ægteparret omgivet af anevåben. Over syddøren er opsat et epitafium over Else Bjørnsdatter Laxmand (død 1575), på epitafiet ses en skrifttavle omgivet af anevåben, yderst ses to figurer der fremstiller Moses og Johannes Døberen, tavlen blev opsat i 1625 af hendes børn. I korets 2.fag på sydvæggen ses et epitafium over Christian Grubbe og Jytte Gyldenstjerne fra 1626 med tre knælende figurer, på topstykket ses anevåben omkring Opstandelsen.

På siden Gravsten og epitafier kan man se forklaring og anetavler. Tryk på nedenstående link og vælg Kirker, søg Kongsted kirke under K (der er fire indgange til Kongsted, hvert epitafium har sin egen indgang).

Gravsten og epitafier

Hvælvene i korets to fag samt korrundingen og korvæggene har kalkmalerier udført af Kongsted-værkstedet o.1425, skibets hvælv har kalkmalerier udført af Brarup-værkstedet o.1490. Alle kalkmalerier blev afdækket i 1885 af Kornerup, som restaurerede og komplementerede Kongsted-værkstedets billeder, restaureringsrapporter betegner dog kalkmalerierne som værende i god stand, derfor må de nuværende billeder anses for rimeligt ægte. Brarup-værkstedets kalkmalerier blev atter overkalket i 1885. I 1961 blev kalkmalerierne i skibets tre fag atter afdækket og restaureret af Olaf Hellvik.

Tryk på nedenstående link og se siden om Kongstedmaleren.

Kongstedmaleren

På væggene i koret ses helgener, figurerne står lige, nærmest søjleagtigt, nogle er svære at identificere og deres betydning er uvis, muligvis har de fungeret som små altre, hvor man kunne bede en bestemt helgen om at gå i forbøn hos Gud. Der er engle med røgelseskar i kappefligene, måske har der oprindelig været glasmalerier i vinduerne som har kædet helgenfigurerne sammen. I korets nordvæg ses en vinduessmig med fresker, her er rammeværket firkantet som vinduerne i skibet. Muligvis har vinduessmigen mod nord været en midlertidig løsning, til man senere fik råd til et glasmosaikvindue. I nordvæggens vinduessmig ses Laurentius med risten samt Johannes Evangelisten med en kalk, op af kalken kravler en slange. Ifølge legenden gav man Johannes en kalk med forgiftet vin, han gjorde korsets tegn over kalken, og giften kravlede ud af kalken i form af en slange, hvorefter Johannes kunne drikke uden der skete noget. Øst for den murede vinduessmig ses en kvinde med hovedklæde og en biskop. Der er flere hentydninger til Birgitta af Vadstena i kirken, derfor tolkes kvinden som Birgitta, men ingen kilder underbygger dette. I korrunding fra nord til syd ses helgener som enkeltfigurer mellem vinduerne, Barbara med tårn, Dorothea med kurv, en biskop, Andreas med skråkors, Katarina med sværd og hjul, Gertrud med kirkebygning, Peter med nøgle og Paulus med sværd.

Over alteret ses et Majestasbillede udformet som en Nådestol. Gud sidder frontalt med den korsfæstede søn foran sig, Helligånden flyver fra Guds mund ned mod Kristus. Motivet med Nådestolen stammer fra illuminerede messebøger, bønnen Te igitur clementissimi Pater... (Dig, milde fader, beder vi til gennem Jesus Kristus, din søn...) begyndte med bogstavet T, der blev udformet som et kors båret af Gud, fra bøgerne kom motivet op på væggene i 1300-tallet, da man begyndte at betone Kristus lidelser mere end hans sejr, derfor blev det naturligt at udskifte Majestas-motivet med Nådestolen, ofte ændrede man blot den Majestas man allerede havde og tilføjede et kors samt ændrede lidt på Kristus, så han blev til Gud og tilføjede en Helligåndsdue som i Bäresjö kirke i Skåne. Nådestolen blev også et symbol på Treenigheden. Nådestolen er central i Kongsted-værkstedets udsmykning, i 1.fags østkappe ses Korsfæstelsen og i 2.fags østkappe ses Kongernes tilbedelse. Tilbedelsen, Korsfæstelsen og Nådestolen danner den vigtige akse mod øst. Nord for Nådestolen ses Maria med barn. Maria er kronet og har udslået jomfruhår. Hun rækker barnet en pærelignende frugt, hvilket symboliserer, at Maria udløser Evas synd (da hun gav Adam et æble fra Kundskabens træ). Maria og englene knækker bagover, det er den kantede stil fra 1420'erne. Mod syd ses Johannes Døberen med et offerlam (Kristus). Østvæggen kan tolkes som en Dommedagsfremstilling med den tronende Gud/Kristus i midten flankeret af de to forbedere for menneskeheden, Maria og Johannes.

I korets 1.fag ses i sydkappen Kristus for Herodes, i vestkappen Piskningen og Tornekroningen, i nordkappen Korsbæringen og i østkappen Korsfæstelsen. Her ses slutningen af Kristus liv, som begynder i korets 2.fag med Bebudelsen. I sviklerne ses engle med røgelseskar.

I Fremstillingen for Herodes har den ene bøddel bundet sine bukser op bagtil, så man kan se hans nøgne bag, et middelalderligt tegn på foragt. I Piskningen og Tornekroningen har bødlerne opskårne næsefløje, som i middelalderen var straffen for tyveri. De fleste bødler er skildret i profil, Kongsted-værkstedet skildrer onde mennesker som grimme og i profil. I Korsbæring bærer Simon af Kyrene pilgrimstøj, han hjælper med at bære korset, bag ham ses en soldat og Maria. Foran Kristus går Ductor, som var en fast figur i middelalderens passionsspil, hatten med spids er en jødehat. Han har ladet bukserne glide ned om haserne og blotter sin bagdel som tegn på foragt. I bæltet ses en taske med en dolk, i kurven bærer han økse og hammer samt andet værktøj, i hånden holder han de tre nagler, hans tøj er slidt og han har hul på skulderen, han er skildret som en lurvet person. Her ses forsøg på at arbejde med rummet, Ductors venstre fod er forsøgt gengivet i et rumligt perspektiv, Kristus vender sit hoved bagud mod Simon af Kyrene, også et forsøg på rumlig beskrivelse.

I østkappen ses Korsfæstelsen. Kristus er vågen. De tre mænd mod syd er fornemt klædt, Høvedsmanden peger op på Kristus, men her er intet tekstbånd med ordene "Dette var Guds søn". Gruppen mod nord er ikke så fornemt klædt, Maria besvimer og støttes af Johannes evangelisten, Maria Magdalena ser op på Kristus. Bag denne gruppe stikker en lille mand sit hoved frem, han holder lansen, som er stukket i Kristus side, det er den blinde Longinus her vist i profil som en ond mand. Først efter Kristus blod har ramt hans øjne, og han er blevet seende (=troende), bliver han et godt menneske. Kirken skabes af Jesus blod = Nadvervinen. Longinus er blevet presset ind i tegningen, formodentlig har forlægget ikke haft en Longinus. Til venstre ses en knælende kvinde med glorie, hun bærer hovedklæde, det kan være Birgitta, der i sine visioner også havde en Korsfæstelsesvision. Hun er nærmest som en tilskuer. Birgitta var gift, derfor bærer hun konelind, men man ved ikke med sikkerhed, om det er Birgitta.

I korets 2.fag ses Bebudelsen og Fødslen, Stefan stalddrengs stening, Kongernes tilbedelse og Fremstillingen i templet. I sviklerne ses otte engle med røgelseskar. På nordvæggen ses Sankt Georgs kamp mod dragen.

I vestkappen ses Bebudelsen og Fødslen. I Bebudelsen udveksler Gabriel og Maria replikker i lange tekstbånd. I Fødslen ses Birgittas vision med barnet i strålekrans, men Maria har ikke taget sine sko af som det beskrives hos Birgitta. Barnet er rykket ind mod læsepulten, der fungerer som et slags alter, krybben er rykket ud til højre. Josef står ved krybben og oksen æder høet, hvorimod æslet ikke vil spise. Kristus var livets brød, han lå i krybben, som dyrene åd af, oksen er i den oldkristne symbolverden hedningen som omvender sig og tager imod Kristus (æder høet), æslet er jøderne som ikke vil tage imod Kristus (æder ikke af høet).

I nordkappen ses Stefan stalddrengs stening, en folkelig legende som formodentlig udspringer fra Sankt Stefans legende. Sankt Stefans helgendag er 26.december, samme dag som man fejrer Stefan stalddreng. Ifølge legenden så Stefan stjernen over Bethlehem, da han vandede Herodes heste. Han gik til Herodes og sagde sin stilling op, fordi han ville følge den nyfødte konge. Herodes blev rasende og sagde, at hanen på hans fad var lige så levende som Stefans ord var sande. Hanen rejste sig og skreg "Puer natur est (Drengen er født). Herodes befalede, at Stefan skulle stenes. Her ses Herodes på en tronstol og Stefan bundet til en marterpæl, mens to bødler kaster sten. I østkappen ses Kongernes tilbedelse. Tilbedelsen forbindes med Nadveren. I sydkappen ses Fremstillingen i templet. Simeon modtager barnet med tildækkede hænder, man må ikke berøre det hellige med bare hænder, Simeon havde hele livet ventet på Jesus fødsel, da han havde holdt barnet, faldt han død om. Fremstillingen i templet knyttes ofte sammen med Marias renselsesfest.

Skibets tre fag er udført af Brarup-værkstedet (o.1490). Brarupværkstedets udsmykning er udført knap 75 år efter Kongsted-vækstedets udmaling, men man bemærker den store forandring i stil, det dekorative er afløst af en ekspressiv udmaling, det forfinede er forsvundet og afløst af passioneret, krads realisme uden symmetri. I kappefligene ses gammeltestamentlige motiver, der blev udlagt som paralleller til de nytestamentlige hovedmotiver. Eksemplerne kunne findes i Biblia Pauperum, hvor 40 episoder fra Det ny Testamente hver er afbildet med to gammeltestamentlige paralleller. Hermed ville man påpege, at det som var sket i Det ny Testamente var forudsagt af profeterne i Det gamle Testamente, hvilket skulle understrege at Jesus var den Messias, som Det gamle Testamente spåede om. Flere af kappefligenes billeder er gået tabt.

I skibets 1. fag ses Kristus som verdensdommer, Helvedet, Mikael sjælevejer og Det himmelske Jerusalem. I skibets 2.fag ses Korsfæstelsen, Korsnedtagelsen og Pietą, Gravlæggelsen og Opstandelsen samt Himmelfarten. I sviklerne ses Isaks ofring, Jonas sluges af hvalfisken og Jonas udspyes af hvalfisken. I skibets 3.fag ses Marias Himmelkroning, en mand foran en port. Maria i solgissel, Marias død og Marias gravlæggelse, desuden ses et martyrium. På nordvæggen ses Den hellige Familie.

I skibets 1.fag i østkappen ses Den dømmende Kristus. Basunblæsende engle forkynder Dommedag, i skriftbåndet står: "Stå op, I døde, kom til doms." Kristus sidder tronende og fremviser sine vunder. Fra munden kommer et sværd og en lilje. Tekstbåndet over sværdet siger "Gå, I forbandede, til den evige ild" over liljen står "Kom, I min faders velsignede, I skal arve det evige rige." Under Kristus ses de døde på vej op af gravene. Maria og Johannes Døberen står omkring Kristus og beder om nåde for menneskeheden, Maria fremviser sit bryst for at gøre Kristus opmærksom på, at han har diet ved dette bryst, hvorfra udspringer barmhjertigheden. Maria og Johannes bistås af apostle, der er barbenede, idet Kristus påbød dem at drage ud i verden uden pung, taske eller sko (Lukas 10.4). I sydkappen ses få fragmenter af en helvedsskildring.

I vestkappen ses Mikael sjælevejer. Motivet ses to gange i vestkappen, det er Den dobbelte sjælevejning. I midten vejer Mikael sjælen, Maria hjælper med en finger, hun er den barmhjertige hjælper på Dommedagen, derfor er det vigtigt at bede til Maria, bag Maria ses en engel med åben bog hvori alle de gode sider står optegnet. Mod syd gentages sjælevejningen, men her sidder en djævel i vægten med en bog med alle de dårlige sider, ved Den dobbelte sjælevejning slås op i bøgerne, de gode og de dårlige sider vejes hver for sig. I nordkappen ses en skildring af de frelstes vandring mod det paradisiske Jerusalem, normalt går sjælene fra øst mod vest i skildringer af Himmelborgen, i Brarup-værkstedets udmaling går de fra vest mod øst, måske er det et levn fra 1300-tallet, hvor de frelste gik mod Kristus i øst.

Tryk på nedenstående link og se siden om Sjælevejningen i Kongsted, her kan man også se detaljer af helvedsskildringen i sydkappen i skibets 1.fag.

Sjælevejningen i Kongsted

I skibets 2.fag ses Korsfæstelsen i østkappen. Over den gode røver ses en engel føre hans sjæl til himmels. I kappefligen mod nord ses Isaks ofring, Abraham er faderen, der er villig til at ofre sin søn for Gud, som Gud ofrede sin søn for menneskeheden. I sydkappen ses Korsnedtagelsen og Pietą. Under Pietį ses i kappefligen toppen af et skib, formodentlig er det Jonas som opsluges af hvalfisken, en gammeltestamentlig typologi på Nedfarten til Dødsriget. I vestkappen ses Gravlæggelsen og Opstandelsen. Gravlæggelsen er meditativ, Opstandelsen er temperamentsfuld. I kappefligene ses fragmenter af to motiver med Jonas, under Gravlæggelsen er Jonas blevet slugt af hvalfisken (Nedfarten til Dødsriget), under Opstandelsen kommer Jonas ud af hvalfisken (Opstandelsen), man kan se hvalfiskens gab. Disse typologier stammer fra Biblia Pauperum. I nordkappen ses Himmelfarten, Maria og apostlene står omkring en sten med Kristus fodaftryk, foroven ser man Kristus forsvinde i en sky, stenen med fodaftryk er en rekvisit, som kendes fra kirkespillene. I nordkappens flige har man ikke brugt motiver fra det gamle testamente, her ses engle med røgelseskar som i Kongsted-værkstedets udmaling.

Skibets 3.fag er helliget Maria, som står i solgissel i midten af vestkappen, det sidste motiv man ser på vej ud af kirken. Brarup-værkstedet understreger Maria i udmalingen i Kongsted. I vestkappen ses Marias død mod nord. I nordkappen fortsætter historien om Marias død med Marias ligfærd. Marias lig bæres til graven, en høvedsmand forsøger at vælte båren, men han lammes, da han berører båren, mod øst ser man ankomsten til Marias grav, hvor en engel er tilstede. På nordvæggen under Marias ligfærd ses en galge, der formodentlig er fragmenter af en martyrlegende, mod vest ses en mand, der peger mod en kvinde, bag kvinden står en mand, motivet er for fragmentarisk til at kunne tolkes, muligvis hører det sammen med martyrlegenden. I østsviklen ses en mand på vej mod øst, dette motiv hænger formodentlig sammen med motivet i østkappens nordsvikkel, hvor man ser en mand foran en åben dør, manden vender sig bagud mod nordkappen, og med fingeren gør han tegn til at komme med. På nordvæggen ses et motiv, der kan mind om Den hellige Familie, motivet flankeres af to apostle i nicher, muligvis Paulus og Bartholomæus.

I østkappen ses Marias himmelkroning. Maria sidder i midten flankeret af Gudfader og Kristus med vunder og fanen fra Opstandelsen, de omkranses af engle og over Maria ses Helligånden. I sydkappen ses arkitektur, muligvis Jerusalems port måske er det Joakim og Anna ved den gyldne port, men motivet er så fragmentarisk at det ikke kan tolkes. På væggen under sydkappen ses apostlen Thomas med lanse. I vestkappen ses Maria i solgissel som det beskrives i Apokalypsen (Johannes Åbenbaring). Mod syd ses en by med tårne og byport, måske det himmelske Jerusalem. Mod nord ses Marias død, apostlene er samlet om Maria, én står med en bog. På vestvæggen mod nord ses Mikael Dragedræber og draperiudsmykning. I Tårnbuen ses mod syd Kristus som stående Smertensmand ved en stige op til korset, på korset hænger tornekronen, bag Kristus står marterpælen. I tårnbuen mod nord ses Kristus som siddende Smertensmand med pinselsredskaber.

Den tolvkantede kalkstensfont har rundbuede fordybninger på kummen, den er formodentlig importeret fra Gotland i 1200-tallet. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Rundbuede bægerbladsfonte.