Kolding Sankt Nikolai kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sankt Nikolai kirke

Billedserie

Liste over billeder

Kolding Sankt Nikolai kirke

Brusk hr., Vejle amt, Haderslev stift. Sydøstjylland. Kirken består af et tredelt skib med tresidet korafslutning og et tårn, skibet har flere kapelagtige udbygninger mod nord og syd. I det store og hele er bygningen et resultat af flere tiders hårde restaureringer, men enkelte detaljer samt bygningsarkæologiske undersøgelser og skriftlige kilder giver mulighed for at følge kirkens bygningshistorie. Kernen er en unggotisk teglstenskirke fra midten af 1200-tallet, det oprindelige skib har været tredelt og koret har haft tresidet afslutning, det eneste synlige levn fra den oprindelige kirke er skibets vestgavl, som kan ses fra tårnets mellemstokværk, gavltrekanten har en blændingsdekoration med et stort kløverformet felt, denne gavltype kendes fra den nedbrudte Gråbrødrekirke i Svendborg og har tilknytning til samtidig nederlandsk arkitektur.

Sydkapellet har oprindeligt murværk fra slutningen af 1400-tallet, der har formodentlig stået et Sankt Anna-alter i kapellet. Sakristiet mellem sydkapellet og koret samt kernen i tårnet stammer fra sengotisk tid. Nordkapellet med våben for Frederik II og dronning Sophie er opført i 1575. Kirken blev restaureret i 1600-tallet og delvist ombygget 1753-58. I 1807 blev nordkapellet ombygget til hospital i to stokværk og fungerede i 1808 som fængsel for de fransk-spanske tropper. Nordkapellet blev istandsat i 1858-59 og atter inddraget i kirken. I 1885 iværksatte man en radikal ombygning af kirken, et kostbart projekt af H. B. Storck blev forkastet og ombygningen overdraget til A. Winstrup, der blev efterfulgt af V. Ahlmann. Kirken fremstår i dag som en tysk nygotisk kirke.

Menighedsrådet har udgivet bogen "Skt. Nikolaj kirke Kolding" i 1987 (ISBN 87 7020 0866), her kan man læse en detaljeret beskrivelse af kirken og dens historie.

Tryk på nedenstående link og læs mere på sognets hjemmeside.

Sankt Nikolai kirke

Skibets piller stammer fra en restaurering i 1758. Altertavlen i højrenæssance er fra 1589 og er bekostet af Caspar Markdanner, i felterne ses samtidige malerier, der delvist er inspireret af Goltzius stik, enkelte motiver kan genfindes på altertavlen fra 1601 i Flensborg Mariakirke. Prædikestolen i højrenæssance er skænket af Caspar Markdanner i 1591, hans våben og navnetræk ses i felterne. Den firkantede sandstensfont er udført af Claus Lauritzen i 1620, på foden ses evangelisterne. Ved døbefonten er indsat en mindesten fra 1593 over Caspar Markdanner. I nichen bag døbefonten er opsat en malet tavle fra 1626, skænket af slotsskriver Henrich Splett, på tavlen ses Jesus dåb, udført af Hans Maler. Et epitafium med navnet Jens Christensøn og årstallet 1613 er muligvis opsat af Jens Christensøn over en tidligere afdød, maleriet er en kopi efter et stik af Goltzius. I kirken er ophængt et sengotisk krucifiks. I koret står 12 sengotisk korstole og et panelværk, der er sammensat af fire stolegavle fra 1520, på disse fire stolegavle ses helgenrelieffer under våbenskjolde, Sankt Anna under Kolding byvåben og et gejstligt våben, Sankt Nikolai under våben for Ribe bispestol og biskop Iver Munk (Sankt Nikolai menes at være et portræt af Iver Munk), Sankt Olav under Christian II's forældrevåben og Sankt Jørgen til fods under Oluf Nielsen Rosenkrantz våben. I nordkapellet ses et maleri af Peter Møller fra 1886, Kristus og den kanaæiske kvinde. I kirken ses flere borgerlige epitafier.

I 1945 blev kirkens glasmosaikker ødelagt ved en schalburgtage. De nuværende vinduer i korpartiet er udført af Kræsten Iversen i perioden 1945-50. Vinduerne er tredelt lodret ved svære profiler, kunstneren har valgt at følge denne tredeling vandret ved at inddele hvert vindue i tre motiver. I de to yderste vinduer mod nord og syd skildres Synden, i de to inderste vinduer ses Frelsen og i østvinduet ses Kristus triumf. I nordvinduet ses i midten Syndefaldet, øverst Uddrivelsen og nederst Dansen om Guldkalven, hvor Moses er ved at knuse den ene af lovens tavler. I nordøstvinduet ses Jesus dåb i midten, øverst ses Noah komme ud af arken med dyrene efter Syndfloden, nederst ses Jesus velsigne børnene. I østvinduet ses øverst den tronende Kristus, derunder ses Jakobs drøm og nederst ses Faraos hær drukne i Det røde Hav, nederst på vinduet kan man læse indvielsesteksten af Mads Nielsen: "Efter Danmarks onde år, gav os Gud en maj med freden, Riger blomstrer og forgår, Jesu Kristi rige står, og skal stå i evigheden". I sydøstvinduet ses i midten Nadveren, øverst ses Isaks ofring og nederst ses Melkizedek, som modtager Abraham med brød og druer. I sydvinduet ses i midten Brodermordet, hvor Eva og Adam står ved den døde Abel, mens Kain flygter, øverst ses Lot og hans familie flygte fra Sodoma, Lots hustru vender sig og bliver til en saltstøtte, nederst ses tre af de fire ryttere fra Apokalypsen, Krigen, Døden og Dommen. I 1964 fik sakristiet et glasmaleri af Johan Vilhelm Andersen.

I den vestlige del af søndre sideskib ses et gitter fra 1678 til et gravkapel for oberst Paul Beenfeldt (død 1676) og hustru, hvis epitafium ses i gravkapellet. I kirken ses desuden en del gravsten, bl.a. over lensmand Anders Ebbesen Galt (død ca.1465), over Christoffer Urne til Søgård (død 1548) og oberstløjtnant Joh. Badenhaupt (faldet ved Middelfart 1659). I nordkapellet er opsat en mindeplade fra 1575 med våben for Frederik II og dronning Sophie.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg K og søg Kolding.

Gravsten og epitafier