Klejtrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Klejtrup kirke

Klejtrup kirke

Rinds hr., Viborg amt, Viborg stift. Himmerland. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Den tilmurede norddør er bevaret med overligger, der har omløbende rundstav i buen. Den retkantede syddør er bevaret i brug. I nordmuren ses et par rundbuede vinduer. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid af teglsten og genanvendte kvadre, som muligvis stammer fra den nedbrudte kirke i Hejring. I våbenhusets murværk ses en romansk gravsten med cirkelkors. Bygningen blev hovedistandsat i 1957.

På kirkegården ses et gravsted over handelsmand Peder Pedersen, der blev myrdet i 1879 af Rasmus Mørke, hvis gravsted ligeledes kan ses på kirkegården. Historien om dobbeltmordet i Klejtrup beskrives i "Jacob Christensen: Dobbeltmorderen Rasmus Mørke, forbrydelse og henrettelse (Broløs 1983)"

Peder Pedersen var 66 år gammel og boede på en gård i nærheden af kirken. Her havde han en købmandsbutik med et baglokale, hvor han boede sammen med medhjælperen Anders Jensen Bødker på 62 år. Natten mellem den 29. og 30. juni 1879 blev de myrdet. Peder Pedersen var kendt som en rig mand, og hans formue stammede ikke kun fra købmandshandlen men især fra en omfattende udlånsvirksomhed. Penge og udlånsbeviserne var blevet stjålet fra det, hvor købmanden opbevarede dem. Politiet iværksatte en undersøgelse og pågreb den 38-årige Rasmus Mørke i Randers den 3.juli.

Rasmus Mørke var daglejer og havde bl.a. haft arbejde ved anlægget af jernbanen fra Randers til Ålborg. Rasmus Mørke var flere gange blevet straffet senest i 1878. Han var i besiddelse af Peder Pedersens pung og 100 kr., hvilket i datiden svarede til et års løn for en daglejer. Rasmus Mørke nægtede et hvert kendskab til forbrydelsen, men den 19. september 1879 gik han til bekendelse. Ind til den 25. juni havde han arbejdet som daglejer på en gård i Gundestrup men havde forladt stedet. Den 28. juni om aftenen var han kommet til Peder Pedersens gård, hvor han tidligere havde overnattet. Han bankede på og fik lov til at sove i stuen, hvor købmanden og hans medhjælper sov. Rasmus Mørke havde besluttet at ville stjæle købmandens penge og om nødigt slå de to mænd ihjel med en medbragt tøjrekølle. Da de to mænd atter var faldet i søvn, gik Rasmus Mørke hen til skabet, men købmanden vågnede, og Rasmus Mørke slog begge mænd ihjel med tøjrekøllen og tog en pung med 326 kr. og nogle gældsbeviser fra skabet, derefter flygtede han.

Rasmus Mørke blev dømt til døden og henrettet ved halshugning 5. januar 1881. Henrettelsen nævnes lokalt som den sidste offentlige henrettelse i Danmark, men ifølge Jacob Christensen fandt den sidste offentlige henrettelse i Danmark sted ved Nakskov 22. november 1882. Den lokale tradition fortæller også, at Rasmus Mørke blev begravet uden for kirkegårdsmuren, men hans gravsted kom inden for kirkegårdsmuren, da man udvidede kirkegården. Ifølge Jacob Christensen findes Rasmus Mørkes gravsted i det nordøstlige hjørne af den gamle kirkegård, videre kan han fortælle, at gravstenen over Rasmus Mørke blev opstillet i 1971. Stenen blev fundet på en mark og har et V-formet indsnit, der kan minde om et øksehug, hvorfor den blev valgt som mindesten på Rasmus Mørkes grav. Anders Jensen Bødker blev begravet på Roum kirkegård, hans gravsted er nu nedlagt.

Kirken set fra sydøst

Gravsted for Peder Pedersen

Gravsted for Rasmus Mørke

Skibet set mod øst

Døbefont

Kor og skib har flade lofter. Den oprindelige korbue er bevaret med profilerede kragsten. Altertavlen i renæssance er fra o.1625, malerierne er fra 1699. Prædikestolen er fra o.1600, felternes malede evangelister er oprindelige.

Den romanske granitfont har dobbeltløver med fremspringende hoveder på kummen, den firkantede fod har tovsnoede hjørnesøjler (Mackeprang s.231-32). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Randerstypen - Hovedgruppen.