Kirke Helsinge kirke

Tilbage til Liste over kirke

Kirke Helsinge kirke

Kirke Helsinge kirke

Løve hr., Holbæk amt, Roskilde stift. Nordvestsjælland. I romansk tid opførtes en rektangulær kampestensbygning. I 1250-1300 blev denne bygning udvidet mod nord til den dobbelte bredde og fik tilbygget et kort, bredt korparti. I 1400-tallet blev kirken atter udvidet mod nord med et hvælvet sideskib. Efter 1500 blev det højgotiske kor erstattet med et langhuskor. Tårn og våbenhus er formodentlig tilføjet o.1500 kort før den seneste udvidelse af skibet.

Skib set mod vest

Nordpille mod øst

Døbefont

Altertavlen er fra slutningen af 1600-tallet. Prædikestolen er fra 1588 med senere tilføjelser. I et vindue ses glasmaleri af J. Th. Skovgaard.

Formodentlig fik det brede kampestensskib indbygget to rækker hvælv i 1250-1300, hvælvene har hvilet på en række midterpiller. I 1500-tallet blev de højgotiske hvælv i skibet erstattet af tre rækker hvælv på to rækker piller, samtidig fik koret indbygget hvælv. På hvælvingspillerne ses kalkmalede dekorationer fra midten af 1500-tallet.

Fonten er et gotlandsk eksportstykke med Olav, Katarina og en konge samt fabeldyr i lavt relief (Mackeprang 389). Se detaljer i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Fabeldyrsfonte