Kirke Stillinge kirke

Tilbage til Liste over kirke

Kirke Stullinge kirke

Billedserie

Liste over billeder

Kirke Stillinge kirke

Slagelse hr., Sorø amt. Sydvestsjælland. Skibets murværk er rester af en romansk kirke opført i rå og kløvet granit med tilhuggede hjørner. Den romanske kirke må være opført sent i 1100-tallet, da der også er detaljer i teglsten, et par stærkt smigede romanske vinduer med stik og glasfals i tegl er delvist bevaret. I begyndelsen af 1400-tallet er det oprindelige kor blevet nedrevet og koret forlænget mod øst. Ved udvidelsen har man genanvendt de oprindelige kampesten og en del munkesten, samtidig har man opført det nordre sakristi. Det nordre våbenhus og dåbskapellet mod syd stammer ligeledes fra 1400-tallet. Det vides ikke om kirken har haft tårn i middelalderen, det nuværende tårn blev opført i 1860. De besynderlige småsten i fugerne er et tiltag fra 1860, da man restaurerede kirkens murværk.

Kirken har tilhørt Antvorskov kloster indtil 1310, hvor det kom under Roskilde. I 1740 blev den købt af Ludvig Holberg, og efter hans død overgik den til Sorø Akademi. Den har muligvis æret viet til Sankt Clemens, og ved kirken har der været en Sankt Clemens brønd.

Ved udvidelsen i 1400-tallet har koret fået indbygget krydshvælv, samtidig fik det gamle skib indbygget tre fag krydshvælv, det midterste er meget smalt. Altertavlen dateres til 1602 og tillægges Bernt Notke, hvilket diskuteres. Egetræsfonten i kirken er fra 1902 og egetræsfonten i dåbskapellet er fra 1612. Prædikestolen er fra 1600-tallet.

Kirkens kalkmalerier er fra fem forskellige perioder. Korets nordvæg har malerier fra o.1430, de tillægges Kongstedværkstedet. I buen til dåbskapellet ses billede fra o.1450. Skibets nordvæg ses fragmenter fra o.1400, før skibet fik indbygget hvælv, over hvælvet kan man se dele af denne udsmykning. Skibets hvælv har malerier fra o.1500. Sydkapellet har nederlandsk inspirerede dekorationer fra o.1510. Kirkens kalkmalerier er hårdt restaureret.

På korets nordvæg ses Fremstillingen i Templet og Kongernes tilbedelse. Skjoldbuens udsmykning er samtidig med kalkmalerierne og man ser her en udsmykning i sin helhed. Tekstilerne er udsøgte. Jesus på alterbordet i Fremstillingen refererer til Nadveren, Kristus legeme er vin og brød. Kongernes tilbedelse er en opfordring til menigheden om at hylde det guddommelige barn ved at bringe gaver til kirken.

I skibets 1.fag ses en Dommedagsmajestas fra o.1500 i østkappen. Dommedagskristus troner på to regnbuer og hviler fødderne på jordkloden. Fra hans mund udspringer Nådens lilje og Straffens sværd. T.v. knæler Maria og bag hende ses de salige og Himmelborgen med Peter i grøn kjortel. Borgen har spir med skifertag og blyindfattede ruder samt en elegant have, det kan minde om franske miniaturemalerier fra o.1475. T.h. knæler Johannes Døberen, bag ham ses Helvedgabet med en djævel, som blæser i et horn, samt de fordømte sjæle og en djævel, som hæver en kølle. I de tre øvrige kapper ses blomsterornamenter med en ugle, papegøjer og fugle. I korbuens søndre vange ses en humleranke og nederst en papegøje. På skibets nordvæg i 1.fag ses rester af en billedfrise som er blevet dækket af det sekundære hvælv. En kvinde med jomfruhår og en bog i hånden vender sig mod et bål, hvor en bøddel står med en stegegaffel. Af bålet ser man kun nogle ildtunger, men over hvælvet er frisen så velbevaret, at man kan fortolke fortællingen som Katarinas legende. Den synlige scene må derfor være Katarina, der trøster de vise mænd, som hun omvendte og som blev brændt på bålet. På skibets sydvæg i 2.fag ses Maria Magdalena med salvekrukken.

I buen til det østlige sydkapel ses et andagtsbillede med Erasmus martyrium fra 1425-50. Under billedet har formodentlig stået et alter. Erasmus står i en gryde og får viklet sine tarme op. I kendte helgenlegender beskrives Erasmus martyrium ikke på denne måde. Kombinationen af kogning og tarmenes udtrækning er enestående for Kirke Stillinge kirke, på Løjt altertavle fra 1520 er de to pinsler skildret i hvert deres felt. At Erasmus martyrium foregik ved kogning og tarmudtrækningen stammer ikke fra kendte kilder. Muligvis har hans attribut med et tov viklet op på en vindsel givet stof til en mundtlig overlevering om tarmudtrækning.

I det søndre dåbskapel ses kalkmalerier fra o.1510 i hvælvet. I vestkappen ses mødet mellem Joakim og Anna. Man ser en portbygning, et palisadeværk med en ung mand bagved og derefter bymuren, som er bestykket med kanoner, den unge mand rækker tunge. Bygninger og klædedragter daterer kalkmalerierne til o.1510 og røber nederlandsk indflydelse. Grenornamenterne i toppen kan minde om Bellinge kirke.

I nordkappen ses Bebudelsen. Maria sidder i en have med små træer, hun læser og drejer hovedet mod Gabriel, der siger AVE GRATIA PLENA DOMINUS TECUM … (:hil dig benådede, Herren er med dig). Maria svarer ECCE ANCELA DOMINI FIAT MIH VERBUM TUUM SECUNDUM … (:se, jeg er Herrens tjenerinde, ske mig efter dit ord.). I østkappen ses t.v. Fødslen og t.h. Besøgelsen. Hvorfor Fødslen kommer før Besøgelsen er der ikke nogen fornuftig forklaring på. I sydkappen ses Kongernes tilbedelse. Maria sidder med barnet og modtager de tre konger, der er angivet med navne, t.h. anes de heste som kongerne er kommet ridende på. I tekstbåndet står EST REX IUDEORUM … (:Han er jødernes konge).

I dåbskapellet ses i en glasmontre et brudstykke af en døbefont fra o.1300 af gotlandsk kalksten Den blev fundet i jorden ved præstegården i 1976. På denne døbefont er Kristus fremstillet som den Korsfæstede og Opstandne i ét, som korsets træ der bliver til livets træ. Kristus har åbne arme, som bliver til grene med blade. Fra hovedet vokser også blade. Kristus er klædt i en kort kjortelagtigt dragt. Han stå på et podium med to trin. Der er grene på begge sider af figuren. Hovedet er nærmest ovalt formet med runde øjne og lang, tynd hage. En romansk figurfremstilling, der minder om Kirkehelsingefontens Sankt Peter. Kirkehelsingefonten er en Fabeldyrfont fra Gotland med fire figurer, Sankt Olav med økse, Sankt Peter med nøgle, Sankt Katarina med hjul samt 4 dyr. Førslevsfontens halvfigur med korslagte arme ligner også, men øjnene ligner ikke, her har han en rund roset i hånden.