Kirkeby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Kirkeby kirke

Billedserie

Liste over billeder

Kirkeby kirke

Sunds hr., Svendborg amt, Fyns stift. Sydfyn. Kor og skib er opført i romansk tid af kampesten over karnisprofileret sokkel, på hjørner og nederst i murværket ses tilhugne kvadre. Norddøren og rundbuevinduer mod nord og øst er bevaret, alle tilmurede. Våbenhuset med kamtakket blændingsgavl er opført i sengotisk tid Tårnet er opført i 1890 som erstatning for et tidligere tårn fra sengotisk tid.

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirken.

Kirkeby kirke

Skibet fik indbygget hvælv i sengotisk tid. Koret havde ifølge Jacob Madsens visitatsbog fladt loft i 1589. Dekorationen på østvæggen og alteret er udført i 1921 af Johannes Kragh, som også har udført prædikestolen, på østvæggen ses Bebudelsen omkring østvinduets glasmosaik, under vinduet et sandstensrelief med Kristuslammet, alteret er udført som et romansk granitalter med granitplade, fire søjler og skråkantet base.

Den romanske granitfont har rankeværk på kummen (Mackeprang s.125). Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Den midtfynske type - Med ranker.