Ribe Sankt Katarinæ kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sankt Katarinæ set fra domkirketårnet

Ribe Sankt Katarinæ kirke

Ribe hr., Ribe amt, Ribe stift. Thy og Vestjylland. I 1228 grundlagdes et dominikanerkloster på stedet, Sankt Katarinæ kirke var ind til reformationen knyttet til dette kloster. Klosterets dødebog nævner bygmesteren, broder Bjørn. Den oprindelige kirke har været et enskibet langhus på fire krydshvælvede fag. Af denne kirke står de tre østlige fags sydmure, som udgør den nuværende kirkes fire vestlige fag. Kirken blev bygget på et temmelig ustabilt underlag, hvilket har været et tilbagevendende problem. I 1300-tallet måtte man foretage væsentlige ombygninger på grund af sætninger. Pavelige afladsbreve fra 1392 og 1401 nævner, at kirken lå i ruin. Et pavebrev fra 1433 nævner, at kirken var brændt, og denne brand gav stødet til opførelsen af den nuværende kirke i midten af 1400-tallet. Den treskibede kirke er opført af munkesten på kvadersokkel.

Ved reformationen blev klosteret nedlagt og i 1543 blev kirken sognekirke, mens klosteret blev hospital. De ustabile grundforhold bevirkede, at kirken o.1900 var ved at styrte sammen. I 1918 foretog man en større renovering, hvor man bl.a. undergravede østgavlen og funderede til 6 meters dybe. Hele renoveringen stod på til 1932. Fra kirken er der udgang til den smukt bevarede klostergård.

Østgavl

Klostergård

Skib set mod øst

Kor med alter og døbefont

Døbefont

Evangelistnavn på døbefontens munding

Ved den store renovering 1918-32 blev kirkerummet genskabt som i sengotisk tid. De nedstyrtede hvælv blev genopført og vinduerne blev istandsat med nyt stavværk, så de fik deres oprindelige udformning tilbage. De tre skibe er næsten lige høje, hvorfor man kun får lys fra nordre sideskibs vinduer og vinduerne i østgavlen. Da vestvinduet er lukket, og der ikke er vinduer i sydmuren, er kirken ret mørk. Ud over et indvielseskors har man ikke fundet kalkmalerispor i kirken. Korstolene er stort set det eneste middelalderinventar i kirken. Altertavlen med Frederik III's monogram på topstykket er fra 1650. Prædikestolen er et arbejde i højrenæssance med hjørnesøjler og arkadefelter, hvor man ser relieffer fra Kristi barndomshistorie.

Den romanske granitfont (Mackeprang 159) er af den vestjyske type med bægerblade på kummen, den stammer dog næppe fra den oprindelige kirke, der var klosterkirke uden dåbsret. På kummen ses et løverelief over bægerbladene, på kummens rand er indhugget de fire evangelistnavne i versaler. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vestjylland, Salling og Himmerland - Varianter af bægerbladsfonte.