Kastrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Kastrup kirke

Billedserie

Liste over billeder

Kastrup kirke

Hammer hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kirken var muligvis viet til Sankt Clemens i middelalderen. Kor og skib er opført i romansk tid af små kampesten med tilhugne hjørnekvadre af granit. Norddøren spores i murværket, syddøren er stadig i brug men helt omdannet. I skibets sydmur og nordmur ses tilmurede rundbuevinduer med karme af kridt. I korets sydmur er indmuret en reliefkvader med dele af et rankemønster. Østgavlen fik kamtakgavl med syv spidsbuede højblændinger og spidsbuet vindue o.1500. Tårn, våbenhus mod syd og sakristi mod nord er opført o.1500. På dørfløjen til våbenhuset ses et dørbeslag fra o.1300 med et dyrehoved mellem fire liljer. I våbenhuset ses en romansk gravsten med hjulkors og en figur. På kirkegården ses et gravmonument for familien Oxholm. Kor og skib blev istandsat 1951-53.

Kor og skib fik indbygget hvælv o.1500, samtidig blev korbuen omdannet til en spidsbue. Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle med figurer, i midterskabet ses Sankt Clemens omgivet af apostle, i fløjene ses apostle. Prædikestolen i højrenæssance er fra o.1600 og er formodentlig skåret af Bertel snedker fra Vordingborg, i felterne ses oprindelige malerier af evangelister og Kristus, på himlen ses våben for Henrik Lykke og Karen Banner, på himlen ses desuden navnetræk for Christian IV's første dronning Anna Cathrine, som døde i 1612. På skibets nordvæg ses et krucifiks fra o.1300, hovedet blev udskiftet i senmiddelalderen til et ansigt med lukkede øjne og den oprindelige krone blev omdannet til en tornekrone, desuden blev brystpartiet udskiftet og man tilføjede et sidesår.

På siden Gravsten og epitafier kan man se slægtstavler for Henrik Lykke og Karen Krabbe. Tryp på nedenstående link, vælg Kirker, vælg K og søg Kastrup.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont er signeret Bondo Friso, hvis signatur står så den øverste halvdel af fonten. Kummen har nederst en krans af svagt udhvælvede blade, som er afrundede foroven, denne udsmykning har stenmesteren formodentlig lånt fra de gotlandske fonte som findes på egnen omkring Skibinge og Kalvehave. På den ellipseformede fod ses hoveder. (Mackeprang s.100). Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, Bonde Friser.

I Danmark findes 19 romanske fonte med indskrift, heraf 9 med runer, Bårse, Egense, Lyngby (Børglum hr.), Ørum (Dronninglund hr.), Skyum, Selde, Hanbjerg, Bryndum (Skats hr.) og Hoptrup. Et forsøg på at datere runeindskriften er ikke lykkedes. Indskrifter med versaler og romanske majuskler giver bedre mulighed for datering. Bårse har foruden runeindksriften en latinsk indskrift, der nævner stifteren og mester Bondo Friso, og fontene i de nærliggende kirker i Lundby og Kastrup (Hammer hr.) er begge signeret af mester Bondo. De tre Bondo Friso fonte kan dateres til 1200-tallet p.gr.a. skriftens karakter, hvilket ornamentikken på fontene bekræfter. De øvrige fonte med latinsk indskrift kan dateres til tiden før år 1200, idet de næsten alle benytter den åbne majuskelform for bogstavet E.

I Danmark kendes syv signerede fonte. I Lundby, Kastrup og Bårse ses runeindskrifter, der fortæller, at Bonde Friser har hugget fontene. På alle står BONDO FRISO ME FECIT, i Lundby står dog kun FRIS. På fonten i Bårse står tillige hvem bestilleren var, ESGERVS RØTH ME FECIT FIERI. På fonten i Åstrup ved Fåborg står HVICMANNE ME FECIT og på fonten i Tikøb står ALEXANDER ME FECIT. På fonten i Grædstrup (Tyrsting hr.) står THROVVEND SCHAMI VUIGHET FECERVNT, her må SCHAMI være et efternavn til THROVVEND, da der ellers har været tre mænd om at hugge fonten, to mænd er muligt, idet kumme og fod er så forskelligt udformet både stilistisk og håndværksmæssigt, at der må være tale om to hænder.

Den skånske stenmester Morten, har udført andet end fonte, det samme kan kun påvises i forbindelse med Mester Bo og et af navnene på Græstrupfonten., idet kirkens løvetympanon har en vis lighed med fontens løver. Det kan dog ikke udelukkes, at mesteren for Skyumfonten også har hugget flere af områdets fonte. Bonde Fris kan også have hugget en lille række sydsjællandske fonte. Bonde Fris er en af de mere interessante mestre, ikke fordi hans fonte har høj kvalitet, tværtimod må fontene i Lundby og Kastrup regnes for middelmådige fonte, kun fonten i Bårse er et hæderligt stykke arbejde. Hans fonte er så forskellige, at hvis de ikke havde været signeret, ville man ikke gætte, der var tale om samme mester. I modsætning til Morten stenmester fra Skåne og andre af hans samtidige, har Bonde Fris ikke haft lyst til at gentage sig selv. Dette er prisværdigt, men for arkæologer og kunsthistorikere er det ret ubehageligt, idet arbejdet primært bygger på at påvise fælles træk i udførelsen, Bonde Fris er en advarsel om, at grupperinger ikke altid omfatter alle arbejder af samme værksted.

Angående selve skriften ser man den for romansk tid normale blanding af versaler og majuskler, navnlig vedrørende E og M, hvor begge former bruges i flæng, således er majusklen E snart åben, snart lukket. Kun Bonde Fris bruger udelukkende den yngre, lukkede form, på hans fonte i Kastrup og Bårse udgår tværstregerne i M og N ikke fra toppen men fra midten, O kan være linseformet i stedet vor oval. Også Tikøbfonten bruger denne variation af N samt et skarpkantet C. Granitten indbyder ikke til den store udsmykning af bogstaverne, dog har T og G en vis udsmykning på fontene i Tikøb og Grædstrup. På fontene i Ribe Sankt Katrine, Vang og Grædstrup forekommer ud over det normale versal-H et H, hvor tværstegen har en bøjle, som er almindelig i den tidlige renæssance. Det kendes dog fra Kong Henrik I af Englands segl fra o.1000, så dette H behøver ikke være omhugget i renæssancen.

(kilde: Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte, 1941)