Jørlunde kirke

Tilbage til Liste over kirke

Jørlunde kirke

Jørlunde kirke

Lynge-Frederiksborg hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland og Hornsherred. Den oprindelige romanske frådstenskirke blev opført i begyndelsen af 1100-tallet, formodentlig af Hvide-slægten, der i 1100-tallet ejede byen. Af denne bygning er bevaret skib og kor, som har haft rundt apsis. Den romanske kirke har muligvis haft tårn med herskabsgalleri, men bortset fra et tilmuret nordvindue i koret er de oprindelige detaljer er i dag forsvundet p.gr.a. senere om og tilbygninger. I midten af 1300-tallet blev det nuværende tårn og våbenhus opført, kun den nederste del af det nuværende tårn stammer fra denne tid, den øverste del er senere tilføjelser og omsætninger. Omkring 1500 blev det oprindelige apsis nedrevet og den retkantede korudvidelsen mod øst blev opført i munkesten. Kirken blev restaureret i 1865 og blev ved den lejlighed cementpudset.

I 1964 gennemgik kirken en større restaurering, bl.a. blev gulvlagene undersøgt, og man fandt stolpehuller efter en trækirke på stedet. Denne trækirke har været treskibet og har haft glasvinduer, trækirken er formodentlig blevet opført i 1000-tallet. En del trækul viser, at trækirken må være nedbrændt på et tidspunkt.

Jørlunde kirke har været herredskirke, selvom den ligger i udkanten af herredet, men det skyldes formodentlig at byen har været et centrum i området helt tilbage fra jernalderen. Ifølge en legende lå Paradiset i Jørlunde, efter Syndefaldet flygtede slangen til Slangerup, mens Adam og Eva måtte til henholdsvis Manderup og Kvinderup, som ligger nord for Slangerup. Jørlunde kirke er p.t. lukket på grund af en større restaurering, og forventes først genåbnet i løbet af 2004. Om denne restaurering og andre oplysninger om kirken kan man læse på sognets hjemmeside, klik på nedenstående henvisning. For at vende tilbage til denne side, benyt browserens Tilbage-knap.

Jørlunde sogns hjemmeside

Skibet set mod øst

Triumfvæg, korbue og kor

Brylluppet i Kanae

Korets nordvæg

Døbefont

Den romanske kirke har haft flade lofter men fik indbygget hvælv i 1300-tallet, korbuen er dog bevaret. Dørtrinet mellem koret og sakristiet er formodentlig en tympanon fra frådstenskirken. Skibets gulv har oprindelig skrånet ned mod vestenden med en niveauforskel på 1 meter, når man kom ind i kirken har man set op mod alteret i koret. I sidste halvdel af 1100-tallet blev kirken udsmykket med kalkmalerier af Hvide-slægtens værksted, det såkaldte Jørlunde-værksted. I forbindelse med en større ombygning i midten af 1300-tallet, fik kirken indbygget hvælvinger med dværgsøjler i hjørnerne. Jørlunde-værkstedets udsmykning fra 1150-75 blev delvist dækket af hvælvene, og man må formode, at de synlige kalkmalerier er blevet overkalket, den romanske udsmykning over hvælvene blev dog stående uberørt. Altertavlen er udført i 1613 af Slangerup-snedkeren, i topstykket ses Chr. IV's og dronning Anna Cathrines våben og monogrammer. Prædikestolen er fra 1830.

I skibets 2.fag ses en biskop i hvælvets østkappe. Han har hævet hånden til velsignelse og er ikke glorificeret. Måske er det en gejstlig, som har stået for eller betalt for kirkens ombygning i midten af 1300-tallet. Den unggotiske udsmykning i hvælvet og på dværgsøjlerne stammer fra ombygningen o.1350. Skibets ribbeornamenter er fra o.1450. Ved den store restaurering i 1964 fandt man kalkmalerier fra o.1500 på væggene i skibets 2.fag, de nyfundne kalkmalerier blev aftrukket og kan i dag ses på Spøttrup slot og på Nationalmuseet. Kalkmalerierne i skibets vestfag er formodentlig en del af en større Dommedagsfremstilling. Kalkmalerierne fra nordvæggen øst for vinduet fremstiller Himmelborgen med Sankt Peter, der lukker de frelste ind i Himmeriget. På vestvæggen mod nord og på sydvæggen øst for vinduet har man fundet tre dødssynder og nedenunder den straf, som venter. Kalkmalerierne fra sydvæggen fremstiller to dødssynder og den følgende straf, Superbia (overmod) mod øst og Ira (vrede) mod vest, denne del kan i dag ses på Nationalmuseet i København. Kalkmalerierne fra vestvæggen mod nord fremstiller Avaritia (griskhed) og den følgende straf. Himmelborgen og Avaritia skulle kunne ses på Spøttrup slot.

På kalkmaleridatabasen fra Københavns Universitet (Bolvigs database) kan man se Dødssynderne samt et billede fra den nuværende restaurering, tryk på nedenstående henvisning og søg i Kirkeindex-Roskilde stift-Jørlunde.

Danske kalkmalerier

I 1864 afdækkede og restaurerede Kornerup kalkmalerierne på triumfvæggen og på korets nordvæg samt 1300-tallets hvælvudsmykning, Kornerup fortsatte restaureringen i 1890. Kalkmalerierne blev genrestaureret af E. Rothe i 1915. Ved restaureringen i 1964 fandt man Jesus Fristelser på korets vestvæg, ligesom kalkmalerierne i skibets vestfag blev de også aftrukket og skulle nu kunne ses på Spøttrup slot.

På triumfvæggen ses en del af det øverste bånd, som markerer det oprindelige flade loft, desuden ses dele af Jørlunde-værkstedets udsmykning fra 1150-75, resten er skjult af de sekundære hvælv. Glorier er udført i stuk med forgyldning, hvilket er typisk for Jørlunde-værkstedet. Mod nord ses øverst Lazarus opvækkelse og nederst Brylluppet i Kanae. Mod syd ses øverst Tilfangetagelsen og nederst Korsfæstelsen. Brylluppet i Kanae og Korsfæstelsen kan symbolisere Nadveren, hvor vinen er Kristi blod og Kristi legeme er brødet, men det ikonografiske sammenhæng mellem Lazarus opvækkelse og Tilfangetagelsen er svær at forklare (se Danske kalkmalerier 1985-92).

Brylluppet i Kanae: Maria og Jesus kommer til bryllup i Kanae i Galilæa, under fester slipper vinen op og Maria beder Jesus forvandle vand til vin, hvilket han gør (Johannes 2.1-11). I den normale fremstilling af dette motiv sidder Jesus og Maria midt for bordet sammen med brudeparret, her står Jesus til venstre med en fremstrakt højre hånd og en bogrulle i venstre hånd, bag ham står en person, hvoraf man nu kun kan se en fremstrakt hånd, det er muligvis Maria. Mellem brudeparret og Jesus står en person med oprakt hånd, det er formodentlig en mundskænk der overraskes. Bogrullen i Kristus hånd er et arkaisk træk.

Lazarus opvækkelse: Lazarus var fra Betania og bror til Marta og Maria (der salvede Jesus fødder i Simon den spedalskes hus). Da Lazarus blev syg tilkaldte man Jesus, men Lazarus døde inden Jesus nåede frem. Da Jesus ankom var Lazarus begravet, men Jesus gik hen og opvækkede ham fra de døde (Johannes 11.1-44). Denne begivenhed gav anledning til, at de jødiske ledere blev misundelige på Jesus og besluttede at slå ham ihjel (Johannes 11.45-57). Lazarus deltog i salvingen i Betania (Johannes 12.1). Lazarus nævnes kun i Johannes-evangeliet, hvorfor man har foreslået, at Lazarus er forfatteren til dette evangelium.

Tilfangetagelsen: Judas kommer til Gethsemane Have med soldater og kysser Jesus for at vise soldaterne, hvem der er Jesus. Ypperstepræstens tjener Malkus er med og Peter hugger hans øre af i raseri. Jesus sætter øret på igen og beder Peter stikke sværdet i skeden (Johannes 18.10) kun Johannes-evangeliet nævner Malkus navn, de øvrige evangelier nævner kun hændelsen. Man ser Peter med sværd og to disciple, Malkus øre er blevet skåret af og sættes på igen, resten er skjult under hvælvet.

Korsfæstelsen: Af motivet ses Maria og Longinus stå nord for korset, syd for korset ses Stefaton, som rækker eddikesvampen op til Kristus. Longinus og Stefaton er figurer fra apokryfe helgenlegender, men i Johannes 19.17-37 nævnes både en romersk soldat med eddikesvamp og en romersk soldat med lanse, ingen af de øvrige evangelier har begge figurer med.

Brylluppet i Kanae og Lazarus opvækkelse nævnes kun i Johannes-evangeliet. På Tilfangetagelsen ses Peter skære øret af Malkus, kun Johannes-evangeliet nævner Malkus navn. Om Korsfæstelsen nævner Matthæus 27.48, at man giver Jesus en svamp med eddike på en stang, Markus 15.36 nævner, at man gav Jesus eddike på en svamp, Lukas 23.37 nævner, at de rakte ham en svamp med eddike, kun Johannes-evangeliet nævner i 19.29, at de rækker Jesus en svamp med eddike på en isopstængel og i 19.34 at soldaterne stak ham i siden. Alle fire motiver har altså tilknytning til Johannes-evangeliet. Brylluppet i Kanae og Lazarus opvækkelse er Jesus første og sidste mirakel, vin til vand er det mindste mirakel, opvækkelse fra de døde det største mirakel, Tilfangetagelsen er begyndelsen på Passionen og Korsfæstelsen er afslutningen. Hele triumfbuens udsmykning knytter sig til Johannes-evangeliet, og Johannes attribut er en kalk. Brylluppet i Kanae er knyttet til vinen, Korsfæstelsen til Kristi legeme. Udsmykningen kunne derfor knyttes til Nadveren, som netop foregik i Korbuen ved lægmandsalteret.

I korbuen ses to engle, der bærer en medaljon med Kristuslammet, de kaldes "Dansende engle" på grund af deres meget graciøse stil. Koret er hårdt restaureret. På nordvæggen ses Indtoget i Jerusalem, kvinde med barn og Nadveren. På sydvæggen har man ikke fundet kalkmalerier, men på vestvæggen mod syd har man fundet fragmenter af Fristelsen på bjerget, hvor Satan tilbyder Jesus al verdens rigdomme (3.fristelse). I Danske kalkmalerier 1985-92 fremsættes følgende fortolkning af Triumfvæggen: Hvis der på vestvæggens nordside findes Forklarelsen på bjerget, og der på sydvæggen findes de to første fristelser (1:Satan beder Jesus forvandle stene til brød 2:Satan beder Jesus kaste sig ud fra Jerusalems tage, så englene kan bære ham), kan hele udmalingen hænge sammen: 1.fristelse og Nadveren har sammenhæng med brød, 2.fristelse og Indtoget i Jerusalem hænger sammen omkring Jerusalem.

Indtoget i Jerusalem: Ved vinduet ses Maria med barn, hvilket formodentlig er en fejlfortolkning fra restaurator. På en akvarel fra den første afdækningen ses, at den øverste halvdel af Indtoget i Jerusalem var væk, overkrop og glorie er fri fantasi fra restaurators side. På akvarellen kan man se det nederste af en kvinde og det nederste af et barn, som hun holder i armene. Det er næppe Maria men en kvinde, som indgår i gruppen af mennesker, der modtager Jesus.

Nadveren: Fremstillingen er efter byzantinsk tradition med Jesus for bordenden. På bordet ses en kalk og et fad med en fisk samt runde brød og knive. Johannes har lagt sit hoved i Jesus skød, ved siden af Johannes ses en hvidhåret discipel, som formodentlig er Peter, de øvrige disciple er skjult af hvælvet. En finger peger på kniven eller fisken på fadet.

Den romanske granitfont har rundstav om kummens midte og firkantet fod. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Roskildetypen - Roskildegruppen.