Kor østvæg (2002)

Børglumstift har i store dele af middelalderen været et af landets mest urolige, og ikonografien peger i retning af reform-katolske tanker. Jep Friis var biskop i Børglum 1453-86, han lod kirkens kalkmalerier udføre i 1474. På et tidspunkt i 1400-tallet opmuredes en væg mellem kor og apsis, og over alterbordet blev indsat et monstransskab til opbevaring af nadverbrødet og altervinen. I 1600-tallet blev en altertavle opstillet på alterbordet, altertavlen er nu fjernet og den bemalede østvæg fungerer nu atter som som altertavle. Monstransskabet flankeres mod nord af Thomas af Canteburry og Laurentius, mod syd af Nikolaus og Andreas. Andreas er kirkens skytshelgener. Thomas af Canteburry antyder en vis engelsk påvirkning. Over monstransskabet ses en Korsfæstelse, dette kunne tyde på Corpus Domini dyrkelse. Helvedsscenen med pave og munke kunne tyde på en vis påvirkning fra Wycliffe og Reformatio Sigismunde.

Over monstransskabet ses Dommedagskristus. På Kristus højre side (mod nord) ses Maria og Johannes Døberen med frelste sjæle. På Kristus venstre side (mod syd) er Mikael Sjælevejer ved at veje en sjæl, den fromme sjæl er i stand til at opveje djævlen, selvom denne har en møllesten i hånden. Teksten over Dommedag er speciel "Når tiden er inde vil jeg dømme retfærdigt" (citat fra Vulgata). Den engelske reformator John Wycliffe havde i slutningen af 1300-tallet anklaget den degenererede og pengebegærlige kirke, og denne kritik bredte sig i løbet af 1400-tallet. Man tvivlede på, at den eksisterende samfundsorden var i overensstemmelse med Guds vilje. I 1439 udkom reformskriftet "Reformatio Sigismundi" der krævede social retfærdighed, skriftet blev populært og blev trykt i fire oplag mellem 1476 og 1497. Reformatio Sigismundi rettede en skarp kritik mod pavekirken (Gud fri mig, Paven, kardinaler og munke vandrer sammen til Helvedet). Ved Helvedsgabet under Mikael Sjælevejer ses en pave, en konge og en fed munk med sine friller, de er alle på vej ind i Helvedsgabet.

Tilbage til forside