Hviding kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hviding kirke

Hviding kirke

Hviding hr., Tønder amt, Ribe stift. Sønderjylland. Apsis, kor og den østlige del af skibet stammer formodentlig fra o.1150, disse bygningsdele er opført af rhinske tufsten over karnisprofileret granitsokkel. I begyndelsen af 1200-tallet blev skibet forlænget mod vest og man opførte et vestparti med to tårne, som flankerede en forhal. Samtidig forhøjedes skibets mure, og man erstattede rundbuevinduerne med højtsiddende lysninger formet som syvdelte blade. Dette kunne tyde på, at man havde planlagt sideskibe, som aldrig er blevet opført. Til disse udvidelser benyttede man munkesten. Tårnene styrtede ned i midten af 1500-tallet og blev ikke erstattet. I midten af 1600-tallet fik skibet en vestforlængelsen opført i munkesten. Apsis blev fornyet i 1907 som en kopi af den oprindelige, rundingen er delt af lisener i syv blændingsfag med tvillingrundbuer. Tilsvarende blændinger med buefriser ses også på kor og skib. Syddøren er ødelagt men den tilmurede norddør står velbevaret med tagformet granitoverligger og rundbuet, mønstermuret tympanonfelt, som kantes af et fremspringende prydskifte. Kirken blev hovedistandsat i 1963. (Oplysningerne er hentet fra et skrift om Hviding kirke udgivet af Hviding Menighedsråd oktober 1998)

Syd for kirkegårdsdiget har man fundet en jernaldergrav og vest for kirken udgravede man i 1986 et stort krumhus fra vikingetiden. Fund af brønde o.l. viser, at der har været bebyggelse på stedet fra 700-tallet. Krumhusets størrelse viser, det har været en storbondes gård og under kirkens gulv har man fundet begravelser, der må stamme fra en tidligere trækirke på stedet. Skriftlige kilder nævner Hviding Nakke som en vigtig ladeplads for udskibning af stude, og stedet har formodentlig været rigt, hvilket begrunder opførelsen af en stor kirke o.1150. (I Skalk 1987 nr.1 s.3 kan man læse om vikingefundene ved Hviding kirke)

Apsis

Skibets nordmur

Skibet set mod øst

Sidealter

Kalkmalerier på skibets nordvæg (1)

Kalkmalerier på skibets nordvæg (2)

Skibet set mod vest

Altertavle (1)

Altertavle (2)

Altertavle (3)

Altertavle (4)

Altertavle (5)

Altertavle (6)

Altertavle (7)

Døbefont

Skib og kor har flade lofter. Over korbuen hænger et korbuekrucifiks fra o.1350. Triumfvæggens nicher er stadig åbne, dog er den sydlige gennembrudt som opgang til prædikestolen. I triumfvægens niche mod nord står et Mariaalter fra slutningen af 1400-tallet. I midten står Anna med Maria og Jesusbarnet. De flankeres af Maria Magdalena med salvekrukke og en martyrinde med palmegren og bog. Magdalena og martyrinden ses også på alterets fløje. Den latinske tekst under alteret siger, at man skal ære men ikke tilbede disse helgener. Prædikestolen er fra 1767. Skibets loft har bemaling fra 1744 med våben for Christian VI og Dronning Sophie Magdalene samt for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise. Vestpulpituret er fra 1704, orgelfacaden er fra 1782.

Kirken har været rig på kalkmalerier. I korrundingen har været kalkmalerier fra 1200-tallet, disse blev ødelagt ved nyopførelsen af apsis under restaureringen 1907-13. På skibets nordvæg ses rester af kalkmalerier fra o.1300, bl.a. en hanseatisk kogge med anker. Her er kun tegnet en af de tre master, men maleren har antydet de to andre ved hjælp af udkikstønderne. Desuden ses tæppedekorationer og ukendte våben. (I Skalk 1964 nr.3 s.14 kan man læse om Hviding kirke og de nedfaldne kalkmalerier i apsis)

I koret står en fløjaltertavle fra o.1520. Hovedfeltet er skåret efter et træsnit fra 1514 af Erhard Schön (som Claus Bergs altertavle i Odense). Den korsfæstede Kristus er omgivet af hellige figurer og indrammes af en rosenkrans. Tavlen står på en dobbelt predella, øverst 15 nødhjælpere nederst en tavle fra 1682 med gode råd til præsten om at forkynde det gode budskab fyndigt, forvalte sakramentet retskaffent og leve et uplettet liv. På alterets sidefløje ses fire scener fra Sankt Mikaels legende i Legenda Aurea.

I midterfeltet er den korsfæstede Kristus centralt placeret. Øverst ses Gud Fader med verdenskuglen. På hans højre hånd ses Maria med barn på månesegl, det kan dels symbolisere den apokalyptiske madonna fra Johannes Åbenbaring og dels Den ubesmittede undfangelse. På Kristus højre side står figurer fra Gamle Testamente, David med harpen, en mand med hat, Moses med lovens tavler, en mand med skæg og Johannes Døberen med lam. Selvom Johannes Døberen hører hjemme i Ny Testamente opfattedes han som den sidste profet. På den venstre side ses figurer fra Ny Testamente, Peter med nøgle, Johannes med kalken, Paulus med sværd og Markus med løve, under løven ses Lukasoksen.

Under figurerne fra Gamle og Ny Testamente kommer martyrer på Kristus højre side og helgener på den venstre. På højre side genkender man Kristoffer med barnet på skulderen, Jørgen i rustning, Panthaleon med hænderne sømmet til hovedet og Laurentius, desuden ses en nøgen dreng, som kunne symbolisere børnene, der blev myrdet i Betlehem af Herodes soldater og som blev de første martyrer. På Kristus venstre side ses kirkefædrene Jeronimus og Gregor, derefter Blasius med lys og Sebaldus med en kirkebygning, Sebaldus var Nürnbergs skytshelgen. Bagest står en ukendt person og franciskanermunken Bernardino fra Siena.

I nederste række ses på Kristus højre side de fire hovedjomfruer. Først en ukendt kronet kvinde, dernæst Margaretha med kors, Barbara med bæger (?) og Katarina med et senere tilføjet tårn, her har oprindeligt været et hjul. På Kristus venstre side ses Den hellige familie (Anna, Maria og Jesus). Bag dem står Elisabeth og Maria Magdalena med salvekrukke.

Denne fremstilling omkranses af en rosenkrans med fem gange ti små perler og fem store perler. Rosenkransen er en bedekrans som kom i brug i 1400-tallet. Ved de små perler bad man Ave Maria, ved de store sagde man et Fader Vor eller fremsagde Trosbekendelsen. De fem store perler kunne også symbolisere de fem vunder. Under rosenkransen ses to knælende grupper, til venstre en pave, en kardinal og en biskop samt en munk og en nonne, til højre en kejser, en konge, en greve og andre verdslige personer.

På altertavlens fløje ses fire scener fra Sankt Mikaels legenden. Øverst på den nordre fløj ses Mikael og engle bekæmpe drager, som i Johannes Åbenbaring 12:7. Nederst ses Mikael føre Moses og Israels folk over Det røde Hav, øverst ses de druknende soldater. Mikael optræder ikke i Mosebogen, den gengivne version stammer fra Legenda Aurea.

Øverst på sydfløjen ses Mikael hjælpe en mand, som skal flytte nogle klippeblokke. Manden har fejlagtigt fået et sværd i hånden ved en restaurering i 1894. Historien stammer fra Legenda Aurea og fortæller om en biskop, der skulle bygge en kirke på det sted, hvor man fandt en tyr, som nogle røvere havde skjult. Dørens bredde skulle svare til tyrens fodspor og det krævede, at man flyttede nogle klippeblokke, som ingen mand kunne flytte, men Sankt Mikael greb ind. Nederst ses beretningen om Antikrist, som ville foregive at være opstået fra de døde. Djævlen bar ham op i luften til Oliebjerget, hvorfra han skulle stige til himmels. På billedet kommer Mikael flyvende med draget sværd for at angribe Antikrist på Oliebjerget.

Nederst ses Nødhjælperne. Nødhjælperne var vigtige mellemled, når man skulle bede Gud om noget. I middelalderen bad man til Gud gennem helgener og martyrer, som havde fået direkte adgang til Paradiset p.gr.a. deres gudsfrygtige liv eller død for kristendommen. Den dobbelte forbøn ses flere steder (bl.a. i Fanefjord kirke på Møn), bønner ved sidealtre var en væsentlig del af hverdagen i middelalderens katolske kirke. Efterhånden udvalgte man en række Nødhjælpere, der hver havde deres "speciale", så man vidste, hvem man skulle henvende sig til i de forskellige situationer, de kendes på deres attributter. Sammensætningen af nødhjælpere kan variere fra sted til sted. I Hviding ses fra nord: Leonard, Eustachius, Cyriacus, Ægidius, Katarina, Blasius, Margaretha, Kristoffer, Dionysius, en helgenbiskop, Jørgen, Barbara, Vitus, Nikolaus og en ukendt helgen (muligvis Panthaleon). I Legenda Aurea kan man finde legender om mange af nødhjælperne, da bogen begyndte at blive trykt i 1400-tallet, kom lokale udgaver med tilføjelse af lokale helgenlegender.

Tryk på nedenstående link og se en liste over Nødhjælperne

Nødhjælperne

Se altertavlerne på siden Danmarks middelalderlige altertavle. Tryk på nedenstående link, vælg Ribe stift, vælg Søg i alle felter, skriv Hviding og tryk på Start søgning.

Danmarks middelalderlige altertavler

Den senromanske font er et importstykke fra Bentheim af Weser-sandsten, kummen er indvendig beklædt med bly. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Vestlig import