Hornslet kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hornslet kirke

Billedserie fra kirken

Billedserie med kirkens kalkmalerier

Billedserie med kirkens gravminder

Liste over billeder

Hornslet kirke

Øster Lisbjerg hr., Randers amt, Århus stift. Østjylland. Kirken var i middelalderen viet til Vor Frue og Allehelgener. Byen Hornslet kan tidsfæstes til o.850, formodentlig har der på et tidspunkt stået en trækirke på stedet. Den første stenkirke blev opført i 1100-tallet formodentlig af ukendte ejere til gården Holme, kirken bestod af kor og skib opført af kampesten med tilhugne hjørnekvadre, af denne kirke er skibet bevaret. I nordmuren ses to romanske vinduer, hvoraf det ene har bevaret sin trækarm. Nord og syddør er bevaret men stærkt ændret, norddøren er tilmuret, syddøren er stadig i brug. I anden halvdel af 1400-tallet blev skibet forlænget mod vest og et våbenhus i ét stokværk blev opført foran syddøren.

I 1559 flyttede Jørgen Ottesen Rosenkrantz til egnen og påbegyndte opførelsen af Rosenholm. Samtidig påbegyndte Jørgen Rosenkrantz en gennemgribende ombygning af godsets kirker i Mørke, Krogsbæk og Hornslet. Det oprindelige kor blev erstattet af et langhuskor med tredelt afslutning, og mod syd opførtes et gravkapel for familien Rosenkrantz, gravkapellet har en påfaldende lighed med Pirkentavl på Rosenholm. Jørgen Rosenkrantz ville gøre Hornslet kirke til slægtskirke for familien Rosenkrantz og flyttede familiens begravelser til Hornslet fra bl.a. Mariager, Uth og Lybæk, i alt er 14 generationer af slægten Rosenkrantz begravet i Hornslet, de oprindelige gravsten lå som trædefliser i kirkens gulv. I 1590 opførtes det spinkle tårn, hvis underdel var tænkt som plads for kommende begravelser.

Jørgen Rosenkrantz blev efterfulgt af Holger Rosenkrantz "den lærde" (1559-1642), som opførte en etage på våbenhuset, her indrettede han et bibliotek for det teologiske akademi på Rosenholm, bogsamlingen blev stjålet under den tyske besættelse i 1627, men er delvist blev genetableret på Rosenholm. Kirken blev restaureret i 1960-62.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside.

Hornslet kirke

Skibets fik indbygget krydshvælv på hjørnepiller af den østjyske type i forbindelse med ombygningen i anden halvdel af 1400-tallet. Altertavlen er en femdelt fløjaltertavle fra o.1525, i midterfeltet er indsat en Korsfæstelse, som formodentlig er skåret på Claus Bergs værksted i begyndelsen af 1500-tallet, omkring Korsfæstelsen er indsat relieffer fra en engelsk alabasttavle fra 1400-tallet samt alabastrelieffer signeret Albret Gluxmester, disse er indsat i 1574, på predellaen er malet Gethsemane og årstallet 1574 samt våben for Jørgen Rosenkrantz og Dorte Lange, i fløjene ses malerier fra 1672 signeret Chr. Phil G. maler i Randers, yderst ses scener fra Passionen, åbner man de yderste fløje ses mod nord Kristus som smertensmand samt Matthæus og Lukas, nederst ses anevåben, mod syd ses Den apokalyptiske Kristus samt Markus og Johannes, nederst ses anevåben og årstallet 1672. I koret står en degnestol udført af Mikkel Groeningen på stolens ryg ses våben for Rosenkrantz og Lange. Prædikestolen fra 1567 har senere fået indsat enkelte senbarokke figurer. I sydkapellet ses en nederlandsk altertavle med Opstandelsen i midterfeltet flankeret af Jørgen Rosenkrantz og hustru samt børn. I sydkapellet står en træindfatning til den romanske granitfont, indfatningen blev stafferet af H. C. Thrane og opstillet af Margrethe Krabbe i 1699, på siderne ses årstal og anevåben. Om den romanske font er blevet umoderne, og man har ønsket at skjule den, eller indfatningen er tænkt som beskyttelse, vides ikke.

Med Jørgen Rosenkrantz blev kirken omdannet til gravkirke for slægten Rosenkrantz, hvorfor gravsten og epitafier for familien præger kirkens inventar. Jørgen Rosenkrantz lod nedlægge en række gravsten i gulvet, da han samlede familiens forfædre i Hornslet, disse gravsten er nu ophængt i våbenhuset og i tårnrummet, i våbenhuset ses gravsten over Gunde Lange (død 1564) og Karen Breide, gravsten over Holger Erik Rosenkrantz's hustru Anne Meinstorf (død 1534, dræbt af bønder på Ringsted ting), gravsten over Holger Holgersen Rosenkrantz (død 1534 ved Ålborghus), gravsten over Otte Nielsen Rosenkrantz (død 1477) og Else Holgersdatter Krognos (død 1470) , gravsten over Erik Ottesen Rosenkrantz (død 1503) og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (død 1477), i tårnrummet ses gravsten over Sophie Holgersdatter Rosenkrantz (død 1558) samt gravsten over Otto Holgersen Rosenkrantz (død 1525) og Margrethe Ganz (muligvis død samme år i Lybæk). I sydkapellets gulv er nedlagt en gravsten over Jørgen Rosenkrantz (død 1596) og Dorte Lange. I gravkælderen er opstillet kister med medlemmer af slægten Rosenkrantz. På nordvæggen i korets 1.fag ses længst mod øst en lille sten fra 1532 over lensmanden på Gotland, Henrik Rosenkrantz, dernæst ses en malet figursten over Jørgen Rosenkrantz far og farfar, Otto Holgersen (død 1515) og Holger Eriksen til Boller (død 1496). I korets 2.fag ses et stort epitafium, der oprindelig har siddet på nordvæggen i skibets 2.fag men blev flyttet, da man afdækkede kalkmalerierne i 1960, epitafiet er opsat over Jørgen Rosenkrantz oldefar og tipoldefar, Erik Ottesen (død 1503) og Otte Nielsen (død 1477), på epitafiet ses øverst Dommedag i en oval ramme samt familiens anevåben, den latinske tekst er tilføjet senere. I sydkapellet ses et epitafium over Jørgen Rosenkrantz (død 1596) og Dorte Lange.

I skibets 1.fag ses et epitafium for Holger Rosenkrantz "Den lærde" og hustru Sophie Axeldatter Brahe, øverst ses ægteparret på et maleri af Abraham Wuchter, epitafiet bærer anevåben for Holger Rosenkrantz og Sophie Brahe. I skibets 3.fag ses et epitafium for Holger Rosenkrantz søn, Erik Rosenkrantz og dennes 3 hustruer Margrethe Scheel, Mette Rosenkrantz og Margrethe Krabbe, øverst ses Erik Rosenkrantz med sine 3 hustruer på et maleri af Abraham Wuchter. En bog i kobberbind er fastgjort til epitafiet, her kan man læse begravelsestalen på 343 sider over Erik Rosenkrantz. På skibets sydvæg er opsat en lille mindeplade for Henrik Rosenkrantz i 1732. I skibets vestende på nordvæggen ses et epitafium fra 1607 over provst J.L. Zeuthen og hustru, provsten lod epitafiet opsætte efter hustruens død, i midten holder Kristus to tavler foran den knælende provst og hans hustru, tavlen foran provsten er tom, Zeuthen fik senere embede et andet sted, hvorfor gravskrift og dødsår ikke blev indsat i Hornslet.

Ved restaureringen i 1960-62 fandt man kalkmalerier fra 1250-75 på nordvæggen i skibets 2.fag, kalkmalerierne blev afdækket og konserveret af G. Lind. Kalkmalerierne dækkes delvist af de gotiske hvælv. Kalkmalerierne er i to friser med en palmetbort øverst. I den øverste frise ser man længst mod vest en rytter ride ud af en port, han synes at føre et spyd mod jorden, umiddelbart vest for vinduet ses en person (muligvis kronet) sidde med nøgen overkrop og tale med to stående personer, øst for vinduet ses en liggende person og en stående person, der strækker sin arm ud mod den liggende person. I vinduet ses to personer stå med tekstbånd som øverst holdes af Gudfader eller Kristus i medaljon, over vinduet ses Helligåndsduen. I den nederste frise ses en kampscene, soldater angriber en by, der forsvares fra bymuren, der foregår et kraftigt angreb på byporten, som er umiddelbart under vinduet, mod øst ses to kronede personer, den ene står i en port, den anden fører et sværd mod en person, der bukker sig og er i færd med at stikke sit sværd i noget, som ligger på jorden.

Kalkmalerierne er tidligere udlagt som scener fra sagnet om kong Arthur, men den øverste frise tolkes i Danske Kalkmalerier (Nationalmuseet 1987) som scener fra Esajas kap.36-38 om kong Ezekias (Hizkijas ifølge den nye oversættelse af Biblen) der gjorde oprør mod assyrerkongen Sankerib. Assyrerkongen Sankeribs hærfører Rabsjake går mod Jerusalem, det er muligvis rytteren mod vest, Ezekias sønderriver sit tøj (det midterste billede) og sender bud til Esajas, der siger, at assyrernes overmod vil blive straffet af Gud, og hans profeti går i opfyldelse, om natten sender Gud en engel, der dræber 185.000 assyriske soldater, næste dag trækker assyrerne sig tilbage fra Jerusalem. Senere helbreder Esajas kong Ezekias med håndspålæggelse (det østlige billede). Den underste frise skildrer slagscener, der ikke kan have sammenhæng med Esajas, da der ikke forekommer noget slag om Jerusalem. Kampen koncentrerer sig om byporten under vinduet, der synes at stå i forbindelse med byportens tårn, måske har et glasmaleri i vinduet været centralt i udsmykningen, en kalk ville være en hentydning til legenden om Kong Arthur. Kirkens tilhørsforhold frem til 1400-tallet er ikke beskrevet nøjere, hvorfor det kan være svært at knytte kalkmalerierne til nogen bestemt begivenhed i Danmarkshistorien. Indtil videre må tolkningen derfor være usikker.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens gravminder. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg H og find Hornslet.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont har tovsnoning og dobbelt akantusranke på kummen samt hjørneknopper på den firkantede fod, fonten tillægges stenmesteren Horder. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Djurslandstypen.