Hopperstad stavkirke

Tilbage til Liste over kirke

Hopperstad

Billedserie

Liste over billeder

Hopperstad stavkirke

I Norge har man kendskab til mere end 1.000 trækirker, som er opført frem til reformationen, de fleste mellem 1100-1300. I tiden før reformationen har man kun kendskab til opførelsen af 300 stenkirker, hvoraf 150 er bevaret. Den såkaldte stavkirke er en trækonstruktion bestående af lodret stillede stolper, der enten er jordgravet eller placeret på en vandret liggende bjælke, disse stolper bindes sammen med vandrett stave, der beklædes med lodret stillede brædder, som danner vægbeklædningen. Dette giver et højloftet skib hvorpå man har placeret en tagrytter, under loftet har man små lysåbninger, der giver lys til kirkerummet. Koret er ofte tilbygget som en mindre udgave af skibet og mod øst ser man ofte en rund apside, der muligvis er en replik til oktogonen i Nidarosdomen, hvor Olav den Helliges helgenskrin har stået. Ikke alle trækirker er dog bygget efter denne model, flere er opført som laftede trækonstruktioner uden stolper, som de norske bjælkehytter.

I bogen Stavkirker (Grøndahl og Dreyers forlag 1994, ISBN 82-504-2072-1) beskriver Gunnar Bugge indgående de forskellige konstruktioner med både fotografier og konstruktionstegninger. Gunnar Bugge mener, de mere komplicerede stavkirker hænger sammen med skibsbyggertraditionen i vestkysten fjorde, konstruktionen er opbygget, så den kan modstå selv hårde vindpåvirkninger, hvilket også har været vigtigt, når man byggede skibe til havsejlads. De laftede kirker mener han stammer fra de østlige egne, hvor det især har været vigtigt at bygge kirker, der kunne isolere mod de lave frostgrader om vinteren. Bogen giver desuden forslag til rejseruter, hvor man passerer både stavkirker og andre interessante kirker.

Tryk på nedenstående link og læs mere om stavkirkerne og deres konstruktion.

Stavkirker

På nedenstående link kan man også læse om stavkirkerne på Jørgen Jørgensens hjemmeside. Sedlen med ActiveX kan man vælge fra. Man kan vælge Norsk og læse en introduktion eller gå længere ned på siden, hvor man kan se billedserier med tekst fra stavkirker i Norge og andre lande.

Stavkirker

Efter reformationen i 1537 ophørte man med at bygge trækirker. Man fandt, at de symboliserede den mørke middelalder og den katolske kirke. Derfor begyndte man at rive dem ned. I 1650 har man kendskab til 250 bevarede trækirker og i 1850 nævnes 60 trækirker. I 1851 vedtog man en lov, der påbød alle kirker at have plads til mindst 3/10 af sognets beboere, hvilket betød det endelige dødsstød for stavkirkerne, der var meget små. Man oprettede en Fortidsminneforeningen, der skulle kæmpe for bevarelsen af de sidste stavkirker, og det lykkedes at redde 30, hvoraf nogle blev flyttet til museer og en del blev så hårdt restaureret, at man må betegne dem som rekonstruktioner. I dag kan vi se 12 stavkirker, der kan betegnes som rimeligt ægte og som står på det oprindelige sted. Otte kirker ejes af Fortidsminneforeningen og er museer, som man kan besøge i sommerperioden mod entré, man må ikke fotografere inde i kirkerne, men i Gunnar Bugge's bog Stavkirker kan man se et glimrende billedmateriale af kirkernes interiør. Desuden har flere internetsider også billeder fra kirkernes indre.

Tryk på nedenstående link og se Fortidsminneforeningens hjemmeside.

Fortidsminneforeningen

I 1877 byggede man en ny kirke i Vik og ville nedrive de to gamle kirker, Hopperstad stavkirke og Hove stenkirke. Fortidsminneforeningen ville købe Hopperstad stavkirke mod at sognet fjernede alle senere tilføjelser. Men foreningen havde ikke råd til restaureringen og i 1881 kom Peter Blix til Hopperstad og så kirkens elendige forfatning. Kun skibet var tilbage, og taget var så utæt, at regnvandet snart ville ødelægge resten af bygningen. Peter Blix var arkitekt og var en velanskreven restaurator af de gamle kirker, hans ideal var at føre kirkerne tilbage til deres oprindelige udseende, efter den viden man havde på daværende tidspunkt. Han overtog ansvaret for restaureringen og samlede penge til en historisk genopførelse af Hopperstad kirke. Kirkens portaler og skibet med tagrytter var bevaret, svalegangen, koret og apsiden er rekonstrueret af Blix efter stavkirken i Borgund. Vestportalens rankeværk med indflettede fantasidyr er et mesterværk inden for romansk kirkekunst i Norge og stilen knytter sig til den midteuropæiske kirkekunst fra tiden.

Da Blix overtog kirken, var den stort set ribbet for al interiør. Det eneste tilbageværende var en baldakin fra o.1300 over et sidealter. På baldakinens stolper ses udskårne hoveder, nogle af disse stammer muligvis fra en anden baldakin, som har stået over et andet sidealter. På baldakinens inderside fandt man malerier med scener fra Jesus barndom (Bebudelsen, Fødslen, Kongernes tilbedelse, Fremstillingen i templet, Bebudelsen for hyrderne, Barnemordet og Flugten til Ægypten). Disse malerier blev restaureret og kan i dag ses i kirken. På væggene fandt man desuden fragmenter af malerier samt graffiti fra middelalderen, bl.a. et skib med dragehoveder. Fortidsminneforeningen har udgivet et hefte om Hopperstad kirke med et glimrende fotografier, bl.a. af baldakinens malerier.

Tryk på nedenstående link og se Fortidsminneforeningens hjemmeside om Stavkirker, herunder Hopperstad kirke.

Stavkirker

Hopperstad kirke

Da Blix kom til Viken var det ikke primært for at besigtige Hopperstad kirke. Under et restaureringsarbejde på Kong Håkons hal i Bergen blev han tilbudt et parti limsten, men han fik mistanke om, det var sten fra en romansk kirke, han rejste derfor til Viken og opdagede, at stenhandleren ville nedbryde den gamle kirke i Hove og sælge stenene til Blix. Arkitekten købte kirken og stod selv for dens restaurering, idet han førte den tilbage til det oprindelige udseende efter datidens principper. På sydsiden lod han indsætte et relief af en norsk arbejdshest, uden hvilke transporten af sten havde været umulig. Da Blix døde i 1901 blev han begravet i kirken.