Hesselager kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hesselager kirke

Hesselager kirke

Gudme hr., Svendborg amt, Fynds stift. Fyn. Af den oprindelige romanske kirke er bevaret skibets kampestensmure over en skråkantsokkel af granit. Af oprindelige enkeltheder ses blændede romanske vinduer med karmkvadre af frådsten i skibets nordmur. Mod vest ses rester af en tårn fra senmiddelalderen. Tårnrummet har formodentlig fungeret som våbenhus. I senmiddelalderen blev det romanske kor nedrevet og erstattet af et langhuskor. Korets blændingsgavl blev opført i 1550 af Johan Friis til Hesselagergård, som også opførte det lille sakristi og den nordre korsarm, hvor sognets kvinder sad. Den søndre korsarm blev opført af Niels Friis i 1597-98. De to korsarme har gavle lig med korets østgavl, blændingerne svarer til stilen på Hesselagergård. Våbenhuset mod nord blev opført o.1600. I nyere tid har man opført et våbenhus vest for tårnet og atter etableret en vestindgang.

Skibet set mod øst

Skibet 2.fag hvælv set mod øst

Skib 2.fag østkappe mod nord, Labyrint og årstal

Døbefont

Kor og skib fik indbygget hvælv i sidste halvdel af 1400-tallet, formodentlig i forbindelse med opførelsen af det nye kor. Altertavlen er en fløjaltertavle af nederlandsk type, malerierne blev i 1700-tallet erstattet med ret simple malerier, men da man flyttede altertavlen i 1927 løsnedes bagklædningen og man fandt de oprindelige malerier fra begyndelsen af 1500-tallet, de er muligvis udført af Jan de Beer. I midterfeltet ses Kristoffer med Jesusbarnet flankeret af Laurentius med risten og Barbara med bog foran sit tårn. Prædikestolen er fra o.1650 og bærer våben for Niels Friis.

I koret ses mod syd en mindesten med Friisernes våben og en dødning som skjoldholder, stenen er sat i 1577 af Johan Friis over hans forældre. På korets nordvæg ses to figurgravsten, den ene er sat over Marine Friis (død 1561) og hendes bror Jesper Friis (død 1561), der druknede i Lunde Mølledam, den anden er sat over Hendrich Friis til Ørbæklund og fru Margrete Bild (begge døde i 1571). I søndre korsarm ses en del kisteplader og en mindesten over Friis-slægten opsat af Niels Friis ved opførelsen af søndre korsarm. Over buen til den nordre korsarm er malet tre skjolde med Friisernes våben og navne med dødsår, Johan Friis (død 1501), Jesper Friis (død 1504) og Henrich Friis (død 1454). I nordre korsarm ses en stentavle opsat af Johan Friis til minde om ombygningen i 1550, desuden ses et epitafium over præsten Poul Landt (død 1756) og hustru (død 1767).

Da kirken skulle kalkes indvendigt i 1970 fandt man kalkmalerier i skibets hvælv i 2. og 3.fag. De blev undersøgt af M. Larsen i 1970, grovafdækket i 1976 og endelig restaureret i 1986 ved K. Vikkelsø Larsen og M. Jensen. Kalkmalerierne er dateret 1481 og tillægges Træskomalerens kreds, selvom man ikke har fundet den typiske træsko. Udsmykningen er primært dekorativ med en enkelt figur og historien om ræven, der er til middag hos storken. Under restaureringen konstaterede man, at den øverste del af hvælvene har fået lagt malerpuds og er blevet malet, inden man sænkede stilladset og udførte den nedre del af hvælvudsmykningen, i sammenstødet mellem øvre og nedre lag kan man se farverester under pudslaget. Man har derfor gjort meget ud af at bevare det oprindelige pudslag ved afrensning.

Mod øst ses en labyrint og rosetter, labyrinten er udført i frihåndstegning mens rosetterne er udført med passer og meget sirligt er udfyldt med farver, ved labyrinten ses årstallet 1481, set mod øst står årstallet på hovedet, firtallet er et åbent ottetal som man skrev det i middelalderen. I nord og sydkappen mod øst ses desuden en figur og historien om ræven og storken samt en stjerne. Rosetten i sydkappen har krone. I det vestlige fag ses en vase med blomster mod syd og rosetter. I de øvrige hvælvkapper ses planteornamentik udført i frihåndstegning. I hvælvene ses desuden flere bomærker. Stjernen, Labyrinten og den kronede roset kan være påmindelser om kirkelige festdage som Jesus fødsel, Påsken og Maria Bebudelse.

Sagnet om labyrinten på Kreta går tilbage til o.500 f.v.t. Kongesønnen Theseus dræbte uhyret Minotauros i kong Minos labyrint og kongens datter Ariadne hjalp Theseus ud af labyrinten ved hjælp af en tråd. Labyrintmotiver ses i middelalderens kristne kirker. I Italien og Frankrig ser man store labyrinter lagt som mønster i gulvets fliser, i Chartres findes en labyrint, der er 12,5 m. i diameter. Disse labyrinter er så store, at man kan gå i dem, man kaldte dem Jerusalemsvejen, og de tjente som erstatning for en pilgrimsrejse til Jerusalem. Kravlede man på knæ ad labyrintens sti, kunne man opnå samme aflad, som hvis man fulgte Kristus passionsvej. Middelalderens labyrinter havde ikke blindgyder, der fandtes kun Ún vej, forløsningens vej gennem Kristus. I den oldkristne kirke sammenlignede man Kristus og Theseus, begge besejrede de Satan og begge vendte tilbage fra Dødsriget. Labyrinten kendes fra flere danske kirker, og på Gotland kender man til labyrinter, som blev lagt i sten ude i landskabet. Der er muligvis en forbindelse fra hedenske forårsritualer til kirkelige påskedanse i labyrinter.

Den store romanske granitfont med seks fremspringende hoveder på kummen er af Storebæltstypen (Mackeprang 112-14). Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn - Storebæltstypen - Udhuggede hoveder.