Herrested kirke

Tilbage til Liste over kirke

Herrested kirke

Herrested kirke

Vindinge hr., Svendborg amt, Fyns stift. Sydfyn. Kirken er stærkt præget af en restaurering i 1870'erne, hvor murværket blev kraftigt omsat og kvadrene omhugget. Apsis, kor og den østlige del af skibet er opført i romansk tid af granitkvadre over rigt profileret sokkel. Den vestlige del af skibet og tårnet er blevet opført i slutningen af middelalderen i teglsten, disse bygningsdele er cementpudset, tårnets overdel blev fornyet i 1870'erne. Ved restaureringen blev en søjleportal fra skibet flyttet til tårnets vestmur, her kan man se to fritstående søjler med kapitæler og baser samt to karmsten med rankeværk og to reliefkvadre med løver, over portalen ses en overligger med kors og dekorativ udsmykning, alt er kraftigt ophugget. I 1636 opførtes et gravkapel for familien Holck på skibets sydside, det blev nedrevet under restaureringen i 1870'erne.

Læs videre på Herrested kirkes hjemmeside, tryk på nedenstående link

Herrested kirkes hjemmeside

Vestportal, løve mod nord

Skibet set mod øst

Epitafium over Niels Bild og Margrethe Urne samt børn

Niels Bild og familie, øverste våben for Bild og Urne

Anevåben for Margrethe Urne

Anevåben for Margrethe Urne

Anevåben for Niels Bild

Døbefont

Den runde korbue er bevaret med profilerede kragbånd, på det søndre kragbånd anes rankeværk. Kirken fik indbygget hvælv i forbindelse med vestforlængelsen i senmiddelalderen. Prædikestolen er fra 1598 og bærer våben for Niels Bild og fru Margrethe Urne. I korgulvet ses en gravsten over Niels Bild til Ravnholt (død 1540) og hustru Birthe Eggersdatter Ulfeldt. I 2001 blev kirkens indre restaureret, østvinduet blev åbnet og den gamle altertavle anbragt i klokkerummet.

På korets nordvæg er ophængt et bemalet sandstensepitafium over Niels Bild til Ravnholt og hustru Margrethe Urne samt deres fire døtre, epitafiet blev opsat af Niels Bild den 12.maj 1594, øverst ses våben for Bild og Urne, derunder ses Niels Bild og hustru samt deres fire døtre knæle foran Kristus på korset, nederst ses tekst og anevåben for Niels Bild og Margrethe Urne.

Niels Bild er født i 1553, han var lensmand for Frederik II og Christian IV på Bergenhus 1586-89, på Visborg 1591-95 og på Laholm 1595-97. Siden opholdt han sig på Ravnholt, hvis nyopførelse han påbegyndte, han ejede desuden Lindholm og en herregård ved Holme, som nu er nedlagt, desuden købte han Ferritslevgård. Han døde i 1622 og blev begravet i Herrested kirke. Niels Bild blev gift med Margrete Urne (født 1547), sammen fik de fire døtre, Margrethe døde i 1620.

I centrum af epitafiet står: Anno 1594, den 12. maj, lod ærlige og velbyrdige Niels Bild til Ravnholt, Evert Bils søn, med sin kære hustru, ærlige og velbyrdige fru Margrethe Urne til Rygård, Christoffer Urnes datter, gøre dette epitafium, dem og deres børn til ihukommelse. Både Niels Bild og Margrethe Urne var i deres bedste alder, så epitafiet må være opsat, da deres yngste datter døde.

Rundt om indskriften ses en række våbenskjolde, der udgør familiens anetavle. Epitafiets midterakse deler mandens og hustruens anevåben, til venstre for beskueren ses våben for Niels Bild, til højre ses våben for Margrethe Urne. Opstillingen virker ikke umiddelbart logisk for nutidens beskuer, idet den ikke fortæller, hvilke personer der var forfædre til Niels Bild og Margrethe Urne. I dag interesserer vi os for stamtavler, der fortæller, hvem vores forfædre var, men i datiden var det ikke vigtigt at knytte sin stamtavle til enkeltpersoner, det var de familiære bånd, som var vigtige, og et epitafium var i datiden ikke en fremhævelse af en person men af familien og dens bånd til andre adelsslægter, dermed fik epitafiet betydning for familien og især børnene.

Et anevåben bæres af den mandlige side, kvinder bærer ikke selvstændige våben men markeres ved deres fædres våben. Dermed bliver mandens anevåben på den fædrene side ligegyldige at markere, Niels Bild har samme våben som sin far, sin farfar, sin farfars far o.s.v. det ville være en gentagelse, hvis man markerede disse våben, derfor udelades de. Niels Bilds forældre var Evert Bild (død1567) og Vibeke Podebusk (død 1596). Evert Bilds var søn af Niels Bild (død 1540) og Berthe Ulfeldt (død 1555), Vibeke Podebuske var datter af Claus Podebusk (død 1540) og Anne Krognos (død 1573). Niels Bild (død 1540) var søn af Jep Bild og Kirsten Skinkel, Berthe Ulfeldt var datter af Eggert Ulfeldt og Karine Væbner, Claus Podebusk var søn af Predbjørn Podebusk og Vibeke Rosenkrantz, Anne Krognos var datter af Oluf Krognos og Anne Gyldenstjerne. I fjerde led findes ingen Bild og nederst markeres på Niels Bilds side våben for Bielke, hvoraf der kun findes en Margrethe Bielke (død1507) i stamtavlen, her markeres ældste led ved spindesiden, selvom der findes flere mandlige aner, hvis våben ikke er markeret på epitafiet.

Margrethe Urne er datter af Christoffer Urne og Kirsten Lykke. Christoffer Urne er søn af Johan Urne og Anne Rønnow, Kirsten Lykke er datter af Peder Lykke og Kirsten Høeg. Johan Urne var søn af Jørgen Urne og Kirsten Krumpstrup, Anne Rønnow var datter af Marquard Rønnow og Mette Hardenberg. Peder Lykke var søn af Hans Lykke og Elne Munk, Kirsten Høeg var datter af Peder Høeg og Kirsten Reberg. Margrethe Urnes nederste våben er for Grubbe, selvom der i fjerde led kan findes en Urne, som dermed kunne markere familien som en gammel adelsslægt, det er vigtigt at få knyttet familien til så mange adelsslægter som muligt. Bemærk desuden, at det eneste Bild-våben på tavlen, ud over våben for Niels Bild øverst, står på Margrethes side, det markerer Johanne Bild, som var tipoldemor til Margrethe Urne og som er den eneste Bild på Margrethes side.

Som det kan ses, er det kvindernes anevåben der markeres, forfædrene er ikke opstillet parvis, og man kan ikke umiddelbart aflæse, hvilke personer det drejer sig om, skal man finde frem til stamtavlens personer, må man ved hjælp af Dansk Biografisk Leksikon og Adelsårbogen kombinere sig frem til de personer, som danner stamtræet.

I forbindelse med 400-året for opsættelsen af epitafiet, udarbejdede Poul Erik Steffansen en plan over familieforholdene. Det lykkedes at genskabe stamtavlen næsten komplet 4 generationer tilbage. Præsten ved Herrested kirke har venligst udlånt denne stamtavle som kilde til de ovenstående oplysninger, for hvilket jeg takker.

Den romanske granitfont har hulkel og rundstav ved mundingsranden, foden er firkantet og har mandshoveder på hjørnerne. Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Vindingetypen.