Herlufsholm kirke

Tilbage til Liste over kirke

Herlufsholm kirke

Herlufsholm kirke

Øster Flakkebjerg hr., Sorø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kirken er nordfløj i et klosterkompleks, som blev opført i 1200-tallet, kirken er en énfløjet korskirke opført af teglsten med en stor del granitkvadre, som muligvis stammer fra en kvaderstenskirke, der hørte til den jord, som Peder Bodilsen, hans to brødre og mor skænkede til benediktinerne i 1135. Benediktinerklostret Sankt Peders Kloster blev grundlagt 1135 i Næstved, i 1140 skænkede Erik Lam klosteret skattefrihed og herredømme over Næstved. O.1200 flyttedes klosteret ud til Susåen og fik navnet Skovkloster. Det brændte i 1261 og genopførtes som et firefløjet anlæg på en holm, omgivet af beskyttende fiskedamme. I 1261 opstod brand i klosterkirken, hvorved det oprindelige kor blev ødelagt, det nuværende kor blev bygget efter denne brand.

Efter reformationen overgik klosteret til kronen, men der boede munke på klosteret til 1559. I 1560 erhvervede Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret, som de navngav Herlufsholm, klosterkirken blev gjort til sognekirke som afløsning for de to nedlagte kirker i Ladby og Vridsløse. I 1565 skænkede Herluf Trolle og Birgitte Gøye klosteret til oprettelse af en præsteskole, skolen har bestået lige siden og er i dag kostskole.

Det oprindelige kor fra o.1200 havde som afslutningen en stor hovedapside og to par sideapsider på korsarmene, som det oprindelig var planlagt i Ringsted Sankt Bendts kirke, hvor planerne dog blev ændret i 1170. Skibets langmure har haft fem vinduer, hvoraf kun det vestlige i nordmuren er bevaret i brug, de øvrige er tilmuret. Korsarmene har fire rundbuede døre, der alle er blændede, tre i søndre korsarm, én i nordre korsarm, sydgavlens dør har siksakornamenter, den nordligste i vestgavlen har rudemønster over stikket. Tårnet er opført o.1440. Kirken præges af at være begravelseskirke for familierne Trolle og Gøye. Kirken blev restaureret temmelig hårdhændet i 1861-63 under J.D.Herholdt.

Fra kirken var der forbindelse til klostrets østfløj, hvis nederste etage fra 1200-tallet endnu er bevaret; de øvre etager fornyedes 1819-22. Resten af klosteranlægget måtte 1868-70 vige pladsen for to nye fløje af J.D. Herholdt med bl.a. en festsal dekoreret af Georg Hilker.

Herluf Trolle (1516-65) var dansk rigsråd og admiral, i 1544 blev han var gift med Birgitte Gøye (1511-74), datter af Mogens Gøye. Birgitte Gøye voksede op i Ring Nonnekloster og fik undervisning af sine søstre, siden blev hun uddannet i dronning Dorotheas jomfrukammer. Fra Mogens Gøye arvede de hovedgården Hillerødsholm, det senere Frederiksborg. Desuden sad Herluf Trolle i 1544-54 som lensmand på Krogen, men en strid med Peder Oxe bragte ham i unåde. I 1560 mageskiftede ægteparret Hillerødsholm med Frederik II og fik i stedet Skovkloster ved Næstved, som de kaldte Herlufsholm. Under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) blev Trolle i 1564 admiral, og i maj besejrede han ved Öland en overlegen svensk flåde. Ægteparret oprettede i 1565 Herlufsholm Skole, hvor hun var forstander 1565-67. Kort efter blev Herluf Trolle dødeligt såret i et søslag ved Femern. I sin ligprædiken talte Niels Hemmingsens om Danmarks adel, der bar gyldne kæder og havde jordegods, men også satte livet på spil for konge og fædreland. Birgitte Gøyes omfattende brevveksling er bevaret, den tegner et billede af en from, godgørende og lærd frue, der i sine enkeår fra 1565 uden held kæmpede for at bevare tildelte forleninger.

På Herlufsholms hjemmeside kan man læse mere om kirke og kloster. Tryk på nedenstående link.

Herlufsholm

Skibet set mod øst

Hvælv i korsskæringen

Altertavle (1)

Altertavle (2)

Altertavle (3)

Prædikestol

Stolegavl med anevåben

Korstole (1)

Korstole (2)

Gravkor, sarkofag for Herluf Trolle og Birgitte Gøye (1)

Gravkor, sarkofag for Herluf Trolle og Birgitte Gøye (2)

Epitafium for Herluf Trolle og Birgitte Gøye (1)

Epitafium for Herluf Trolle og Birgitte Gøye (2)

Altertavle med Herluf Trolle og Birgitte Gøye

Nordre korsarm

Døbefont

Skibet er landets bredeste med sine 10,75 meter, det har oprindeligt haft fladt træloft. I forbindelse med fornyelsen af koret i 1261 fik kirken indbygget hvælv med profilerede ribber, dværgsøjler og rundstave langs kappernes underkant. I korsskæringens hvælv ses kalkmalede våben for bl.a. Trolle. Under restaureringen i 1861 afdækkedes kalkmalerier fra anden halvdel af 1200-tallet i korets østhvælv, en tronende Maria mellem to engle, kalkmaleriet var så medtaget, at man opgav at restaurere det, det kendes kun fra akvareller.

Det nuværende alterarrangement er opsat i 1863, tegnet af Herholdt, i arrangementet er indsat en række figurer fra en tidligere lektorieprædikestol samt et elfenbenskrucifiks fra 1220-40, kroppen menes at være af fransk oprindelse, armene er af hvalrostand. I alterarrangementet er desuden indsat en malet fremstilling af Korsnedtagelsen fra o.1525. Alterarrangementets midterparti flankeres af et par gennembrudte spir fra korstolene, i søndre korsarm ses yderligere et spir fra korstolene, rester af de sengotiske korstole blev i 1861 opstillet i koret og fik tilføjet figurer fra den gamle lektorieprædikestol. I et værelse ved vestindgangen er ophængt et altertavlemaleri fra 1811, som blev afløst af det nuværende alterarrangement. Prædikestolen er udført på Abel Schrøders værksted i 1623, lydhimlen bærer våben for Palle Rosenkrantz til Glimminge, der var forstander på Herlufsholm 1620-30, og hans to hustruer. Det øverste stoleværk har gavle med anevåben for Trolle og Gøye.

Fra 1565 til 1811 var altertavlen en alabasttavle udført af Cornelius Floris fra Antwerpen og skænket af Birgitte Gøye i forbindelse med indrettelsen af gravkoret bag alteret. Alabasttavlen hænger nu i gravkoret, tavlen er udformet som et epitafium, der fremstiller Birgitte Gøye og hendes mand, Herluf Trolle, knælende foran Kristus på korset. Gravkoret præges af en stor sarkofag udført af Cornelis Floris i 1565, den er udført i sort og rødflammet marmor, på sarkofagen ligger alabastfigurer af Herluf Trolle i rustning og Birgitte Gøye, ved deres fødder ses en løve og en hund, symboler på tapperhed og troskab, sarkofagen omkranses af de fire evangelister. På gravkorets nordvæg er ophængt en sort kalksten i alabastramme, på pladen står en levnedsbeskrivelse for Herluf Trolle og på rammen ses anevåben for Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I gravkoret ses desuden en figursten over Børge Trolle (død 1571) og Pernille Gøye (død 1552) samt Børge Trolles rustninger og en portrætbuste af Pernille Gøye.

På siden Gravsten og epitafier kan man se slægtstavler for Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Tryk på nedenstående link og søg Herlufsholm.

Gravsten og epitafier

I nordre korsarm ses et begravelsesmonument udført i år 1700 af Thomas Quellinus over Marcus Gøye (død 1698) samt jomfru Sophie Gøye (død 1700) og Jytte Thot (død 1717), et langt gravskrift er forfattet af Thomas Kingo. I gravkælderen ligger Mandrup Due begravet, han faldt ved Helsingborg i 1710, i nordre korsarm hænger tre gravfaner, den ene med indskrift over Mandrup Due.

I søndre korsarm står en del gravsten. Følgende gravsten findes i kirken: Ridder Oluf Bjørnsen (død 1389), klosterlærlingen Lambert Jakobsen (død 1408), munken Jens Jakobssøn (død 1409), figursten over Abbed Mattheus (død 1419), Henrik Goltsmet (død 1422), abbed Jakob Germundsøn (død o.1440) o.a. Ved sydvæggen står en Kristusfigur udført af J.A.Jerichau i 1851.

Den gotlandske kalkstensfont har firkløverformet kumme, der bæres af fire søjler med bladkapitæler (Mackeprang s.386), fonten dateres til o.1250 og blev skænket til kirken af Herluf Trolle i 1561. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Glatkummede.