Herlev kirke

Tilbage til Månedens kirker

Herlev kirke

Billedserie

Liste over billeder

Herlev kirke

Gladsaxe-Herlev provsti, Københavns amt, Helsingør stift. Nordsjælland. Kirken var i middelalderen viet til Treenigheden. Af den unggotiske kirke opført i munkesten står kun skibets østlige del. I 1400-tallet blev det oprindelige kor nedrevet og det nuværende langhuskor opført, samtidig blev skibet forlænget mod vest. Tårnet, våbenhuset og udbygningen mod syd er sengotiske tilføjelser, sakristiet mod nord er opført i 1961-62. Kirken blev restaureret i 1865 og 1887-88, den seneste ved J.D. Herholdt som lod murene skalmuret, så alle oprindelige detaljer er skjult, restaureringen har dog været ret korrekt, bl.a. de to spidsbuede vinduer og cirkelvinduet i østgavlen. Kirken blev senest restaureret i 1961-62. I våbenhuset ses flere gravsten, bl.a. over kirkeværge Matthis Jensen (død o.1480) og hans to hustruer, Matthis Jensen stod for den store ombygning i 1400-tallet. Kort efter reformationen i 1539 blev kirken skænket til Københavns Universitet, som ejede kirken frem til 1934, da kirken overgik selveje.

Skellet mellem den oprindelige kirke og forlængelsen mod øst fra 1400-tallet ses tydeligt, idet den ældre del har kridstenskonsoller formet som menneskehoveder. Prædikestolen fra o.1600 i renæssance minder om prædikestolen i Gladsaxe kirke. Sandstensfonten fra 1857 er tegnet af Lorenz Frølich. I kirken er opsat et alabastrelief fra 1671 med Treenigheden. Et tidligere altertavlemaleri fra 1845 af Jørgen Roed er nu ophængt over indgangsdøren. I tårnrummet er ophængt en tavle med våben for Caspar Bartholin og Ole Worm samt en beretning om en istandsættelse i 1702.

I midten af 1990'erne ønskede menighedsrådet at få en moderne udsmykning af kirken. Man nåede frem til, at de tre vinduer i østvæggen ikke skulle åbnes med forsynes med malerier. I 1997 kunne man indvie tre malerier i vinduerne og et maleri på alterbordets forside af Bodil Kaalund. I de tre vinduer ser man fra syd Julen, Påsken og Pinsen.

Kalkmalerierne tillægges Isefjords-værkstedet og dateres til 1460-80, de blev afdækket og restaureret af Kornerup i 1880. Ornamenterne på ribberne stammer fra Kornerup. Kalkmalerierne er hårdt restaureret, Georgs kamp mod dragen i vestkappen er næsten en ny udmaling. Kalkmalerierne fik dog væsentlig betydning for dateringen af Isefjordsværkstedet. I østkappen ses Matthis Jensen, hvis gravsten ses i våbenhuset. Han døde o.1480, og da begge hans hustruer ses på kalkmalerierne, må disse være udført, efter hans første hustru døde o.1460. Ved hjælp af kalkmalerierne i Herlev kirke kan man nu datere Isefjordsværkstedet til anden halvdel af 1400-tallet.

I østkappen ses Nådestolen flankeret af Maria og Johannes Evangelisten med bog. Yderst t.v. knæler en mand i fint tøj med pelskantning, hans navn Mathis Jenss står oven over i tekstbåndet med teksten DEUS PATER ESTO MIHI (Gud fader vær med mig). T.h. knæler en yngre og en ældre kvinde, begge med konelin og hustruens nøglepung. Det er Matthis Jensens første og anden kone (Ghyda og Kristina). Matthis Jensen var forpagter af krongodset i landsbyen. Hans gravsten står i våbenhuset, den nævner hans koner samt, at han var kirkeværge og stifter, han døde o.1480. Mads Jensen har betalt udsmykningen af kirken og har ladet sig selv og sin familie afbilde. I vestkappen ses Sankt Georgs kamp mod dragen. T.h. ses Prinsesse Kleodolinde med sit kid, t.v. ses hendes forældre følge dramaet fra borgen, Sankt Georg får hjælp af en engel. Det ser ud som om Sankt Georg har laurbærkrans om hovedet, det er en forkert restaurering fra Kornerup i 1880, han skulle have haft hjelm på.