Helsingborg Sankt Maria kirke

Tilbage til Liste over kirke

Helsingborg Sankt Maria kirke

Billedserie

Liste over billeder

Helsingborg Sankt Maria kirke

Kirken blev påbegyndt i begyndelsen af 1300-tallet og stod færdig o.1450, tårnet blev dog først opført i 1500-tallet. Kirken er bygget af teglsten, dog ses sandstenskvadre i koromgangens murværk og den vestlige del af kirken, disse kvadre menes at stamme fra romansk kirke fra 1100-tallet som stod på stedet. Skibets sydportal har kragbånd med hoveder, de nuværende hoveder af originaler fra 1300-tallet, som kan ses i to nicher i søndre sideskib. I kirken har man under orglet ophængt en tidstavle, der i detaljer fortæller bygningens historie.

Diderik Buxtehude blev formodentlig født i 1637 i Helsingborg, hvor hans far, Hans Jensen Buxtehude, var organist ved Sankt Maria kirke frem til 1642, da han fik stilling i Helsingør i Sankt Olai kirke. Diderik kom tilbage til Helsingborg i 1657, da han blev organist i Sankt Maria kirke. I 1660 rejste han til Helsingør, hvor blev organist i Marie kirke frem til 1668. Det orgel som Diderik Buxtehude spillede på i Sankt Maria kirke blev solgt til Torrslösa kirke i 1849, her har det stået siden. I nyere tid har Sankt Maria kirke tilbudt at købe orglet tilbage, men Torrslösa kirke har afslået. Nu planlægger man at genskabe Buxtehudes orgel i Sankt Maria kirke.

Kirken er en treskibet basilika med hovedskib og to sideskibe, der fortsætter i en koromgang omkring højkoret. De høje piller og de høje flade hvælv knytter sig til det tyske murstenskirker i Østersøområdet, som blev opført i gotikken, Lübeck Maria kirke er formodentlig inspirationskilde. Fløjaltertavlen menes at være et nordtysk arbejde fra o.1450. I den helt åbne stand ser man figurreliffer med scener fra Jesus og Marias liv. I midterfeltet ses Omskærelsen, Kongernes tilbedelse og Barnemordet, nederst ses en apostelrække. I den venstre fløj ser man Marias trolovelse, Bebudelsen, Besøgelsen og Fødslen, Fødslen er Birgittas Fødselsvision med barnet i strålekrans på jorden og Marias fodtøj ved siden. I den højre fløj ses Fremstillingen i templet, Flugten til Ægypten, Jesus som 12-årig i templet og Jesus dåb. Langfredag lukkes skabet helt, på fløjenes ydersider ses malerier af apostle og helgener bl.a. Laurentius og Peter. I påsketiden kan man åbne fløjene, så man ser seksten malerier, der viser Jesus liv fra Indtoget i Jerusalem til Himmelfarten, ved altertavlen er opstillet en model, der viser alle stillinger. Knæfaldet med forgyldte trærelieffer er tegnet i 1931af Hugo Gehlin, der også har udført apostlene på de forreste stolegavle. Prædikestolen er udført i 1615 af Statius Otto fra Lüneburg, i felterne ses Skabelsen, Syndefaldet, Noah forlader arken, Dansen omkring guldkalven, Hyrdernes tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Dommedag. I kirken ses et krucifiks fra middelalderen.

I middelalderen var kirken udsmykket med kalkmalerier, i 1739 blev kirken hvidkalket, i 1898 blev pudset banket ned og murene stod derefter i blank teglstensmur, enkelte kalkmalerier er bevaret i koromgangen. I koromgangen ses en piscina, hvor kalken og Nadverens øvrige ingredienser blev skyllet og det hellige vand blev ledt ned under kirkegulvet. I koromgangen ses en del epitafier, på væggen over indgangen til sakristiet ses en mindetavle over en datter til Tycho Brahe. I skibets vestende ses en gravsten med anevåben over Sten Bille (død 1586) og Kristine Lindenow. Desuden ses et epitafium med anevåben over de samme personer.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens gravsten. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker og søg Helsingborg.

Gravsten og epitafier

I koromgangen ses seks glasmalerier, det midterste er udført 1937 og fremstiller Maria. De øvrige er udført i 1959, de to længst til venstre er udført af Erik Olsson og fremstiller anden og tredje trosartikel, de to næste er udført af Einar Forseth og fremstiller Maria og den første trosartikel, de to længst til højre er udført af Martin Emond og fremstiller kirkens og byens historie. I nordre sideskibs mod vest ses to glasmalerier af Ralph Bergholtz fra 1953, Livets træ og Kundskabens træ.

Døbefonten er en gotlandsk kalkstensfont, formodentlig fra 1300-tallet.