Helsingør Snact Mariæ kirke

Tilbage til Liste over kirke

Helsingør Sanct Mariæ kirke

Billedserie

Liste over billeder

Helsingør Snact Mariæ kirke

Lynge-Kronborg hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland. Kirken er opført som klosterkirke til det tilstødende karmeliterkloster, der blev stiftet i 1430 af Erik af Pommern som det første karmeliterkloster i Danmark. Klosteret er formodentlig blevet opført kort efter pavens godkendelse i 1431. Klosteret blev raseret af en brand i 1450. I 1488 stiftede Johan Oxe et Treenighedsalter i den delvist færdige kirke. I 1493 skænkede Poul Laxmand et større beløb til kirkens færdiggørelse mod oplæsning af sjælemesser. Dette tyder på at klosteret og kirken stod færdig o.1500. Klosterkirken er et langhus med hovedskib og to sideskibe samt kor mod øst, alt dækket under samme tag og opført i teglsten. De to blændingsgavle mod øst og vest har rige blændinger omkring de store vinduespartier. Klosterkirken er her opført som den sydlige fløj af klosteret, normalt er klosterkirker den nordlige fløj af klosterkomplekset.

Efter reformationen blev klosteret nedlagt og omdannet til hospital, derfor blev kirken overflødig, og i 1573 påtænkte man at nedrive den. Men istedet overdrog Frederik II kirken til tre tyske menigheder og en nederlandsk, som helt frem til 1850 benyttede kirken. I 1901 blev kirken hovedistandsat af H.B. Storck, der i tidens ånd førte bygningen tilbage til det oprindelige, tagrytteren på taget er dog Storcks opfindelse.

Tryk på nedenstående link og læs mere på kirkens hjemmeside.

Sanct Mariæ kirke

Diederik Buxtehude blev ansat som organist ved kirken i 1660 af den tyske menighed. Han sad ved orglet til 1668, da han blev ansat ved Lübeck Maria kirke. Orglet i Helsingør Sanct Mariæ kirke blev bygget i 1635 af Johs. Lorentz, og orgelfacaden er stort set bevaret med rygpositiv og pulpitur med malerier af musicerende damer. Men indmaden er skiftet flere gange siden, efter Buxtehudes ansættelse blev orglet ombygget af den tyske orgelbygger Hans Christoff Frietzsch i 1662-63. Siden blev orglet ombygget i 1834 og igen i 1959. I 1995-98 blev orglet atter ombygget i et forsøg på klangligt at genskabe et orgel fra o.1650.

Tryk på nedenstående link og læs mere om Buxtehude og Helsingør på Helsingør Kommunebiblioteks hjemmeside.

Helsingør og Buxtehude

Det smalle midterskib og de to lavere sideskib er delt ved høje søjler, der bærer fladbuede krydshvælv. Lyset kommer fra østvinduerne og sydvinduerne, idet nordsiden ikke har vinduer p.gr.a. klostergangen. Vestvinduet er delvist dækket af orglet. Vinduerne er spidsbuede med profilerede false. Altertavlen fra 1635 bærer våben for Frederik Urne og Karen Arenfeldt, i topstykket ses Opstandelsen skåret i træ og stafferet som et alabastrelief, i storfeltet ses et maleri af J.L.G. Lund fra midten af 1800-tallet, det tidligere maleri fra o.1700 er ophængt i nordre sideskib. En tidligere altertavle fra 1592 er nu opstillet i Søborg kirke. Et midterstykke af en sengotisk altertavle med Christian II og dronning Elisabeth, der knæler foran en Dommedag, er nu på Nationalmuseet. Fonten i sandsten er fra 1584. Prædikestolen er udført i 1597 af Tyge Snedker, prædikestolen bærer rigsvåbnet samt Ditlev Holcks våben og navn. Kirken har haft talrige herskabspulpiturer, i dag er kun to bevaret, kongepulpituret med Frederik III og Sophie Amalies navnetræk og valgsprog samt et rokokopulpitur fra 1744. I kirken ses desuden et stort antal epitafier.

Under restaureringen i 1901 afdækkede man kalkmalerierne i kirken og i klosteret. Storck lod sin betroede medarbejder, Mads Henriksen, kalkere kalkmalerierne på pergamentpapir mens murerne bankede den løse kalk ned. Nogle af disse kalker har man fundet i forbindelse med restaureringen i 1989. I bogen "Kalkmalerierne i Sct. Mariæ kirke og Vor Frue Kloster" (udgivet af menighedsrådet i 1999 ISBN 87-987311-0-6) skriver Jenny Flensborg om kalkmalerierne og deres restaurering. Over korets østvindue ser man den korsfæstede flankeret af to adelsvåben, Peter Laxmands fædrene og mødrene våben (Laxmand og Brahe), Peter Laxmand skænkede store summer til kirkens udsmykning o.1482, og da man ikke ser våben for hans hustru, som han ægtede i 1484, menes kalkmalerierne i hovedskibet at stamme fra 1482. På østvæggen omkring Korsfæstelsen ses to kvartcirkelblændinger med inskriptioner, mod nord ses en hånd række ned fra himlen og ordet Frater, mod syd ses navnet Godekyn, som var lokalprior for klosteret i perioden 1482- 93. På skibets nord og sydvæg ses tre felter med stregtegninger, en kande med tornekviste, en Pietá og en enhjørning i en krans og øverst en krone, alle tre motiver kan henføres til Maria. Karmeliterordenen var viet til Maria, og Jenny Flensborg mener, de tre motiver er den første udsmykning kirken har fået efter branden i 1450.

Ud over Korsfæstelsen over østhvælvet ses en række vrængmasker omkring svikkelhullerne i hovedskibet. I 1.fag i nordkappens østflig ses en dværg. I 2.fag i østkappens nordflig en langnæset kvinde fra hvis mund et dyr stikker ud, i nordkappens østflig et gabende ansigt hvorfra en nøgen skikkelse kommer ud, i østkappens sydflig et gabende hoved hvorfra kommer en figur, der betragter sig selv i et spejl, i sydkappens østflig et hoved fra hvis mund der kommer en hare. I 3.fag i nordkappens østflig ses et hoved med tryne og åben mund hvorfra kommer en tudse, en hund og en kat med mus, i sydkappens østflig ses et hoved fra hvis mund kommer en fod. I 4.fag i nordkappens østflig ses et hoved fra hvis mund kommer en ræv med en gås i flaben, i sydkappens østflig ses et mandshoved fra hvis mund der kommer en svane. I 5.fag i nordkappens østflig ses et hoved der udspyr en kalv, i sydkappens østflig ses et vrængende hoved med trynenæse, i sydkappens østflig ses et hoved fra hvis mund kommer en underarm der holder en kalv. I 7.fag i sydkappens østflig ses et hoved som udspyr en gris, i sydkappens vestflig ses et hoved med en ølkande ved munden. Disse vrængmasker er blevet diskuteret i flere artikler, Jenny Flensborg påpeger, at Niels Haastrup har fundet tekster i Peder Laales og Peder Syvs ordsprog, der kunne passe fint med vrængmaskerne i Helsingør som f.eks. "Når øllet går ind, går hjernen ud" eller "Ingen stikker så en andens barn i barmen at ikke foden stikker ud". Jenny Flensborg nævner desuden en artikel af Ulla Haastrup om jødisk kunst, hvori påpeges, at jødernes hovedbeklædning var meget varieret i middelalderen og vrængmaskerne muligvis kunne være en hån mod jøderne, der udgjorde en markant gruppe i Helsingørs handelsliv på daværende tidspunkt. Ved den ikonografiske tolkning skal man dog huske, at kalkmalerierne i Sanct Mariæ kirke stort set er en genopmaling af Mads Henriksen i 1901.

I kirken findes desuden fragmenter af kalkmalerier og udsmykninger som behandles i bogen. Men kirkens vigtigste udmaling er kalkmalerierne i søndre sideskibs hvælv. I 1989 fik kirken økonomisk støtte fra Velux-fonden til restaurering af kirkens kalkmalerier og malermester Johs. Kattrups firma fik til opgave at udføre arbejdet under ledelse af Nationalmuseets konservator Robert Smalley. Jenny Flensborg beskriver indgående denne restaurering og motiverne. I 1901 stod Storck for restaureringen af kirke og kloster. Hans betroede medarbejder Mads Henriksen stod for restaureringen af kalkmalerierne. Pudslaget var så medtaget, at man måtte hugge det meste ned og genopmale på ny grund. Derfor kalkerede Mads Henriksen resterne af de gamle kalkmalerier og genopmalede dem på det nye pudslag. Under arbejdet bad han Storck om mere tid, da murerne var for hurtige til at banke pudset ned. Mads Henriksen har været under tidspres, så hvor meget han har nået at kalkere og hvor meget han har tilmalet efter fri fantasi, ved man ikke, da man kun har fundet en del af kalkerne. Ved restaureringen i 1989-92 fjernede man Mads Henriksens bemaling og kunne konstatere, at kun ganske få fragmenter af den oprindelige bemaling var tilbage. I sideskibets 8.fag er kun Kristus kappe og få streger af hovedet bevaret, desuden er enkelte af apostlenes kapper bevaret, her har man genopmalet Mads Henriksen tilføjelser, dog har man ændret liljen fra Kristus mund, idet Mads Henriksen havde tilføjet en gevækst, som ikke var i overensstemmelse med tidens ikonografi. I 6.fag ser man Indtoget i Jerusalem, her er det kun Kristus og æslet som er bevaret fra den oprindelige udmaling, det øvrige er udført af Mads Henriksen på ny grund. I 6.fag i sydkappen ses Nadveren som er en fuldstændig nymaling af Mads Henriksen på ny grund. I bogen "Kalkmalerierne i Sct. Mariæ kirke og Vor Frue Kloster" giver Jenny Flensborg en detaljeret gennemgang af motiverne og giver gennem citater fra restaureringsrapporten et klart billede af restaureringsarbejdet.

Malerierne i søndre sideskib skildrer Dommedag i 8.fag samt scener scener fra Jesus barndomshistorie og scener fra Passionen. I 4.fag ser man et våben med en gryde samt navnet Hans Pothorst, det formodes at være kalkmaleriernes donator. Da klosteret er opført af karmeliterne, der er et Maria-broderskab, skulle man forvente, at kalkmalerierne havde fremstillet scener fra Marias liv som i Vor Frue kirke i Sæby, der også er en karmeliterkirke. Men måske har der i nordre sideskib været scener fra Marias liv.