Helligåndskirken

Tilbage til Liste over kirke

Helligåndskirken

Billedserie

Liste over billeder

Helligåndskirken

Vor Frue provsti, Københavns stift. Storkøbenhavn. I 1296 stiftede roskildebispen, Jens Krag, et Helligåndshus, som blev opført på stedet, stiftelsen skulle stå for sygepleje og forsorg af hittebørn. I 1469 blev stiftelsen omskabt til et kloster af Christian I, klosteret blev ombygget og en klosterkirke opført. Efter reformationen blev klosteret ophævet, men hospitalet fortsatte sit virke, og klosterkirken blev til sognekirke. Da kirken var centralt placeret i byen, skulle alle rette sig efter dets ur, og klokkespillet fra 1649 med nitten klokker var en væsentlig del af byens hverdag, klokkespillet blev ødelagt under Københavns brand i 1728. Kirken præges af en omfattende istandsættelse fra 1878 ved H.B. Storck, men der er så mange spor i murværket efter den sengotiske kirke, at man med sikkerhed kan beskrive den.

Kirken var oprindelig en treskibet basilika med tresidet afsluttet kor af samme bredde og højde som skibet. Af selve klosteret er bevaret vestfløjen, som nu kaldes Helligåndshuset. I 1582-94 rejste Christoffer Walkendorf tårnet ved skibets nordøsthjørne, spiret brændte i 1728 og blev erstattet med et lavere i 1732, i 1838 blev det nuværende spir opført som kopi af tårnets oprindelige spir, der tilskrives Hans von Steenwinckel d.æ. Indgangen mod syd stammer fra begyndelsen af 1600-tallet, portalens monogram for Christian VI er tilføjet senere. Mod nord opførtes i 1672 et kapel for Griffenfelds familie, arkitekten var Lambert van Haven, her blev Griffenfelds første hustru gravlagt, senere blev hendes kiste flyttet til Vær kirke i Jylland, hvor Griffenfeld ligger begravet. Efter branden i 1728 blev kirken omdannet til en barok kirkehal med tre lige høje skibe, hvis træhvælv hviler på ottekantede piller.

Storcks istandsættelse var ret omfattende. Størsteparten af det ydre murværk blev skalmuret, skibets gavle blev ændret og den gamle vestportal blev nedtaget og erstattet med den nuværende, der rummer enkelte elementer fra den gamle portal. Tagrytteren stammer ligeledes fra Storcks ombygning. Altertavlen fra 1727 stod oprindelig i Christiansborgs slotskirke og kom til Helligåndskirken i 1732, altertavlen er en barok opbygning udført af Didrik Gercken med skulpturer af Just Wiedewelt, maleriet er udført af H. Krock. Alterbordet fra 1732 er dækket af senere panelfyldninger. I korvinduerne indsattes i 1892-94 glasmalerier tegnet af C.N. Overgaard og udført i München, motiverne er Jakob d.æ., Johannes evangelisten og Maria Magdalene. Fonten er et originalt marmorarbejde af Thorvaldsen efter samme model som fonten i Brahe Trolleborg kirke, fonten var oprindelig tænkt til en kirke på Island men kom i stedet til London, hvorfra den blev købt til Helligåndskirken i 1939. Prædikestolen er tegnet af Storck med hjælp af Martin Nyrop, figurerne er udført af H.W. Bissen. Ved prædikestolen er ophængt et krucifiks fra 1969 skåret i moseeg af Henrik Starcke.

På skibets vestvæg malede Joakim Skovgaard Bebudelsen i 1897, i Davidskirken på Østerbro kan man se Skovgaards kartoner til udsmykningen i Helligåndskirken.

Tryk på nedenstående link og læs mere på Helligåndskirken hjemmeside.

Helligåndskirken