Halsted klosterkirke

Tilbage til Liste over kirke

Halsted klosterkirke

Halsted klosterkirke

Lollands Nørre hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken har udgjort nordfløjen i et klosterkompleks for benediktinere fra slutningen af 1200-tallet. Kirken var ifølge nogle kilder viet til Sankt Clemens, andre kilder opgiver, at den var viet til Sankt Samson af Konstantinopel. Bygningen har oprindelig været en romansk kvaderstenskirke opført i 1100-tallet, skib og rester af et mindre kor er bevaret i den nuværende kirkes murværk, koret har haft apsis, muligvis har den romanske kirke haft tårn. I skibets murværk mod syd spores rester af en dør, muligvis har tympanonen med Marias himmelfart over korets syddør, oprindelig siddet over skibets syddør. Bag en støttepille mod syd har man fundet en romansk billedkvader, der muligvis forestiller Samsons kamp mod løven. Halsted kirke nævnes første gang 23.maj 1177, da Valdemar den Store giver kaldsretten over Halsted kirke til abbeden i Ringsted.

Da kirken blev klosterkirke i slutningen af 1200-tallet blev koret udvidet mod øst med tresidet afslutning, til forlængelsen har man nederst benyttet de tidligere kvadre, heriblandt apsidens krumhugne kvadre, derover er murværket udført i munkesten og afsluttet øverst med en frise. I korafslutningen mod øst er indsat en kvader med hoved, som senere dannede grundlag for historien om munken, der forelskede sig i en nonne. I 1300-tallet fik også nonner adgang til klosteret, og historien fortæller, at en munk og en nonne mødtes hemmeligt i den nærliggende Munkelund, kærligheden førte til synlige resultater, munken blev pisket ihjel og nonnen muret inde i et hulrum i kirkens apsis, til skræk og advarsel indmuredes et kvindehoved i muren.

Kirken er blevet forlænget mod vest i 1500-tallet, muligvis er tårnet blevet alvorligt skadet efter lybækkerne havde afbrændt klosteret i 1510. Vestforlængelsen har haft et lavt tårn, som blev gennemgribende ombygget i begyndelsen af 1870'erne. I 1636 købte Borkvard Rud retten til at opføre nordkapellet som gravkapel for ejerne til det nærliggende Sæbyholm, hvilket kan undre, da Sæbyholm havde egen sognekirke. Under nordkapellet findes en gravkælder. Kirken blev gennemgribende restaureret i 1868-77.

Efter reformationen overgik Halsted kloster til kronen. Enkedronning Sophie ejede klosteret 1588-1631, Prins Christian fik tillagt Halsted kloster 1632-47. I 1719 blev kirke og kloster mageskiftet og inddraget i det nyoprettede baroni Juellinge, hvis første ejer var Jens Juel Vind. I 1921 overgik baroniet til fri ejendom, og herregården blev atter kaldt Halsted kloster. I 1987 overdrog grev Mogens-Krag-Juel-Vind-Frijs kirken til selveje. Bortset fra klosterkirken er intet bevaret af det oprindelige kloster.

Dør i korets sydmur

Støttepille mod syd

Reliefkvader bag den søndre støttepille

Skibet set mod øst

Altertavle

Altertavle, maleri på nordfløj

Prædikestol

Gitter til nordkapel

Gitter til nordkapel, soldat

Nordkapel, epitafium over Buchard von Papenheim og Birgitte Falster (1)

Nordkapel, epitafium over Buchard von Papenheim og Birgitte Falster (2)

Nordkapel, epitafium over Eiler Rud og Margrethe von Papenheim (1)

Nordkapel, epitafium over Eiler Rud og Margrethe von Papenheim (2)

Nordkapel, epitafium over Borkvad Rud og Helvig Rosenkrantz (1)

Nordkapel, epitafium over Borkvad Rud og Helvig Rosenkrantz (2)

Døbefont

I forbindelse med vestforlængelsen i begyndelsen af 1500-tallet fik kirken indbygget hvælv, skibet tre fag krydshvælv, koret to fag stjernehvælv og et femribbet hvælv i korafslutningen. På alteret står en trefløjet altertavle med udskårne figurer fra slutningen af 1400-tallet, i midterfeltet ses en figurrig Korsfæstelses-scene flankeret af helgener, i fløjene ses apostle, på fløjenes bagside ses oprindelige malerier, Korsbæringen, Gethsemane og Korsfæstelsen. O. 1750 blev den sengotiske altertavle udskiftet med en tavle i rokoko med våben for Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene Gram, i 1877 blev den sengotiske altertavle atter placeret på alteret og rokoko-tavlen ophængt på skibets nordvæg.

Korgitteret med snosøjler samt Kristi Dåb og apostle dateres til 1671 og er formodentlig skåret af Henrik Werner, som har skåret korgitteret i Sorø kirke. Prædikestolen er skåret af Jørgen Ringnis i 1636, på kurven ses våben for Prins Christian og Magdalene Sibylle. Døren til prædikestolens opgang er nu placeret i nordkapellet, den tillægges Hans Gudewerth, der har skåret gitteret til nordkapellet i 1648, på gitteret ses balustre og vogtende soldater. I kirken se to epitafier med snitværk i Henrik Wernes stil, det ene fra 1657 med portrætmaleri over præsten Knud Erichsøn Pontoppidan, det andet over Johan Jørgensen Rasch (død 1684).

I nordkapellet er opsat tre figurgravsten for ejere til Sæbyholm, Borchard von Papenheim (død 1590) og Birgitte Falster (død 1586), Eiler Rud (død 1618) og Margrete Papenheim (død 1618), Borkvad Rud (død 1647) og Helvig Rosenkrantz. Alle tre gravsten har anevåben for mand og hustru, heraldisk er de interessante, fordi de indeholder en del tyske våben, der ikke normalt ses på danske gravsten. Gravstenene har været bemalet men står nu uden farver i grå sten, hvilket gør tydningen af heraldikken besværlig, der er dog skrevet, hvilken familie våbnet tilhører. På siden Epitafier og gravsten er heraldikken vist og de familiemæssige sammenhæng forklaret. Tryk på nedenstående link og søg Halsted.

Gravsten og epitafier

Døbefonten af granitmalet kridtsten har om mundingen en tolvsidet trækant med udskårne englehoveder og blomster, font og træramme samt dåbshimmel stammer muligvis fra o.1750. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.