Hallund kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hallund kirke

Billedserie

Liste over billeder

Hallund kirke

Dronninglund hr., Hjørring amt, Ålborg stift. Vendsyssel. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over profileret sokkel, hulstav over rundstav. Allerede i romansk tid blev et tårn opført af granitkvadre over profileret sokkel med hulstav. Det romanske tårns overdel blev nedtaget i 1791, i 1911 blev det nuværende tårn opført på det romanske tårns underdel. Begge de oprindelige døre sidder langt mod vest, norddøren er tilmuret, syddøren er stadig i brug men noget ombygget. Det oprindelige østvindue med tynd rundbuet monolitoverligger er tilmuret men står som udvendig niche.

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirken.

Hallund kirke

Kor og skib har flade bjælkelofter, som er fornyede. Det romanske tårnparti åbner sig mod skibet ved en rundbuet dobbeltarkade på firkantet pille med hulstavsprofilerede kragsten. Altertavlen er fra o.1600 og har våben for Stygge Høeg og Anna Ulfstand, storfeltets maleri er udført i 1907 af Fergus Roger Scavenius, som var elev af Willumsen. Kirken har herskabsstole og prædikestol fra o.1625, de bærer samme våben som altertavlen. Prædikestolens himmel er fra 1604.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg H og søg Hallund.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont har halvkugleformet kumme (Mackeprang s. 149 og 150). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vendsyssel - Gruppe A med rund fod.