Halla kirke

Tilbage til Liste over kirke

Halla kirke

Billedserie

Liste over billeder

Halla kirke

Et lille romansk skib fra o.1200 omgives af et noget yngre tårn og et stort gotisk kor. På Gotland kalder man dette en sadelkirke. I begyndelsen af 1300-tallet blomstrede handlen på Gotland og økonomien var god, derfor ønskede man at udbygge kirkerne, man nedrev de små romanske kor og opførte et stort gotisk kor, senere skulle man nedrive skibet og opføre et nyt, der i størrelse passede til det gotiske kor. Men pesten og Valdemar Atterdags invasion ødelagde Gotlands økonomi, derfor blev kirkerne stående med stort kor, lille skib og tårn, som en sadel. På skibets sydside ses en rundbuet portal med et rytterrelief, der kan minde om Sigrafs relieffer i Grötlingbo. Tårnportalen stammer muligvis fra det oprindelig kor. Det nuværende kor er bygget o.1350. Korportalens stil er en mærkelig blanding af stiliserede og naturalistiske motiver. I korets sydøsthjørne er indsat to brudstykker af en billedsten med runer.

Tryk på de to nedenstående links og læs mere om kirken.

Gotlands kirker

Halla kirke

Skibet har fået indsat fladt træloft. Skibets loftmaleri er udført i 1697, i midterfeltet ses Adam og Eva for den treenige domstol. I koret ses rester af kalkmalerier som tillægges Passionsmesteren (o.1450), Georgs kamp mod dragen dateres dog til o.1500. Her ses apostelfigurer, Sankt Kristoffer, Sankt Ursula med pil, Johannes evangelisten med kalk, en kronet kvindelig helgen, Sankt Georg og dragen samt Sankt Martin og tiggeren. I østvinduet ses rester af middelalderlige glasmalerier.

Ved korets nordvæg ses en døbefont tillagt den anonyme stenmester Hegvald (o.1200). De fleste af fontens billeder kan tolkes som scener fra Jesus barndomshistorie, Bebudelsen, Fødslen og Sædekornslegenden samt Tronende Kristus og en person med bog, på kummens underside ses Kongernes rejse, besøget hos Herodes og Kongernes tilbedelse, på foden ses udyr og fire nedslidte relieffer. To motiver har dog skabt problemer, hvad angår tolkningen. På det ene ser man en glorificeret person omgivet af to glorificerede personer, til venstre en person med viekost og kors, til højre en person, som giver den midterste person en oblat, yderst til venstre ses en siddende person, måske en messedreng med røgelseskar. Den vigtige person, som ses frontalt har et knækket spyd i sine hænder.

På den norske katolske hjemmeside kan man finde et stort antal helgenlegender. Søger på opslagsordet "Lanse" får man flere forslag som Georg, apostlen Thomas og Longinus samt Caradoc.

Den hellige Caradoc var født af rige forældre i Sydwales. Som ung mand virkede han ved hoffet, hvor han var harpespiller i slutningen af 1000-tallet. Han passede også fyrstens hunde men var skødesløs og mistede en hund og fyrstens gunst. Han forstod det verdslige livs flygtighed og brød spidsen af sin lanse, hvorefter han brugte skaftet som vandringsstav. Han vandrede til Llandaff og gik i biskoppens tjeneste. Han gjorde tjeneste ved kirken Saint Teilo og blev senere eneboer i Gower. Han blev præsteviet og flyttede til Barry Island men blev fordrevet, da Henrik I (1100-35) invaderede området. Han flygtede til St. Isell, hvor han døde i 1124 og blev gravlagt i St. Davids katedralen. Hans legeme rådnede ikke og forblev velbevaret, derfor prøvede Gerald af Wales at få Caradoc helligkåret, men uden held. Pave Innocens III (1198-1216) igangsatte en undersøgelse, men den førte ikke til helligkåring.

Caradoc er den eneste som forbindes med en knækket lanse på den norske katolske hjemmeside, og da Caradoc dør i 1124 og forsøges helligkåret i anden halvdel af 1100-tallet, kunne det være en mulig tolkning, da Hegvald dateres til o.1200. Dette er selvfølgelig kun en mulighed, har nogen et bedre forslag, så send en mail.

Læs mere på den norske katolske hjemmeside.

Caradoc

På det andet svært tolkelige billede ser man to personer sidde tronende, den ene er tydeligt en konge med kors i hånd, den anden er en kvinde med udslået hår. Til venstre ser man en person som holder tømmerne til æslet i det forrige billede, som er Flugten til Ægypten. Det er Josef, som ankommer til Sotinen med Maria og Jesusbarnet. På fonten i Skelby på Falster ser man Flugten til Ægypten, hvor tømmerne går ind i det næste felt, hvor Josef er nået til Sotinens byport, der står åben. Disse motiver stammer fra de såkaldte apokryfe (skjulte) evangelier, der blev skrevet i perioden 300-700. De mest kendte er Jakobs forevangelium, Det uægte Matthæusevangelium og Det arabiske Barndomsevangelium, hvor også Sædekornslegenden indgår. Sædekornslegenden ses på fonten i Halla.

De apokryfe evangelier fortsætter ofte, hvor de anerkendte evangelier slutter. Således nævnes blot at Den hellige familie flygtede til Ægypten, da Herodes forfølger dem, men hvad der skete under rejsen og hvad der skete i Ægypten fortælles ikke i de anerkendte skrifter. Her giver de apokryfe skrifter et fyldigt svar. Da Den hellige familie ankommer til Sotinen og træder ind i templet for afguderne, falder afguderne ned fra søjlerne, og Sotinens konge anerkender Jesus guddommelighed og gør byen til den første kristne menighed. Knud Banning har oversat Jakobs forevangelium og Det uægte Matthæusevangelium (Gad 1980 ISBN 87-12-05602-2) samt i forordet skrevet en fyldig forklaring på disse apokryfe skrifter. Bogen kan lånes på biblioteket.