Hagested kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hagested kirke

Hagested kirke

Tuse hr., Holbæk amt, Roskilde stift. Nordvestsjælland. Kirken ligger sydvest for Hagestedgård og er formodentlig opført af en stormandsslægt i 1100-tallet. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af frådsten. Flere højtsiddende romanske vinduer er i behold. Den oprindelige norddør er bevaret og i brug. Sakristi, våbenhus og tårn er opført i sengotisk tid. I våbenhuset er ophængt en del kisteplader, som har forbindelse til Hagestedgård.

Skibet set mod øst

Altertavle

Apsis, Majestas

Kor nordvæg, Marias 2.Bebudelse

Kor nordvæg, Marias død

Triumfvæg mod nord, stifter

Triumfvæg mod syd, Dommedagsengel

Skib 2.fag nordvæg, hejrefrise

Døbefont

I gotisk tid fik kor og skib indbygget hvælv med rundstave langs gjordbuer og skjoldbuer. Alterbordet er af frådsten et antemensale af træ med Kongernes tilbedelse opbevares nu på Nationalmuseet. Fløjaltertavlen med figurer er sengotisk, i midterfeltet ses Korsfæstelsen, i fløjene ses Kristus for Pilatus, Korsbæring, Gravlæggelsen og Opstandelsen, på predellaen ses Kristus og apostle. Prædikestolen er fra o.1650.

I 1862 fandt man kalkmalerier i apsis og på triumfvæggen, de blev afdækket og restaureret af Kornerup. Kalkmalerierne tillægges Jørlunde-værkstedet (1150-75), der har tilknytning til Hvide-slægten. Ved nyrestaureringen i 1973 fandt man på korets nordvæg kalkmalerier, som ikke var blevet afdækket i 1862.

I apsis ses en Majestas med den tronende Kristus i mandorla omgivet af evangelist-symboler. Kristus flankeres af Maria med Gabriel og Johannes døberen med Mikael.

På korets nordvæg ses en Bebudelse og en Dødsscene. Bebudelsen viser en stående glorificeret mand bag en tronende glorificeret kvinde samt en engel med en krum stok i hånden. Dette kan være Marias anden Bebudelse, hvor Gabriel bebuder hendes død, mandspersonen bag Maria er i så fald evangelisten Johannes, der førte Maria til Efesos. Gabriel bringer Maria en palmegren fra Paradis som tegn på, hun skal dø og stige til himmels. Det andet motiv kan være Marias død, en mand holder Marias hånd, det kan være Jesus som bringer Maria til Himlen, de mange fødder kan være apostlene, som samledes om Marias dødsleje.

På Triumfvæggen ses to Basunengle. De har formodentlig indgået i en Dommedagsfremstilling. Nord for korbuen ses en stifter med en kirke, øverst ses Guds hånd. I korbuen ses Korslammet og to bispehelgener.

Basunengle indgår i Dommedagsmotivet som de engle, der vækker de døde ved at blæse i basuner. Ordet Tuba bruges i den latinske bibel Vulgata om alle signalgivende blæseinstrumenter. Ordet Tuba kan også betyde Guds røst. Tuba er blot en betegnelse for engleherolders markering af en begivenhed og kan derfor referere til ethvert signalgivende instrument. I Dommedagsikonografien ses engle benytte et blæseinstrument, men hvad det kaldes og om det netop har haft denne form i middelalderen er usikkert. Tuba er det eneste instrument, som englene bruger i Biblen, antallet kan være syv, som Apokalypsens syv plager og på de ældste fremstillinger af Dommedag ses syv basuner (Mosaik i St.Michele i Affricisco o.500). I Biblen nævnes også, at fire basuner kalder de udvalgte fra de fire verdenshjørner (Utrecht-psalteret o.825). Flere steder i Biblen tales om Ún tuba-engel, der er Guds herold. Biblen nævner ingen steder to engle men en Dommedagsfremstilling i et irsk evangelie-manuskript (St.Gallen 700-tallet) viser to engle, sikkert af kompositionsmæssige årsager. To engle benyttes formodentlig primært af dekorative grunde men kan også have sammenhæng med samtidig opførelsespraksis. Det ældst bevarede eksempel i Norden ses i Finja kirke, hvor to basunblæsende engle ses på triumfvæggen. Basunenglene i Hagested kirke har en anselig størrelse, instrumenterne er delvist skjult af sekundære hvælv, men der er næppe tale om lighed med samtidige instrumenter. (Kilde: Dorthe Falcon Møller: Klang på kalk, Forlaget Falcon 1996, ISBN 87-88802-11-6)

På skibet og korets nordvæg ses rester af en hejrefrise med helgener og prismestave samt læbeblomstudsmykning, der minder om udsmykningen i Jørlunde kirke. Øverst aner man figurer som skjules af de sekundære hvælv.

Den romanske granitfont har stor kedelformet kumme og stor vulst som overgang til den cylindriske fod (Mackeprang s.98). Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, cylindrisk fod.