Hårlev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Hårlev kirke

Billedserie

Liste over billeder

Hårlev kirke

Bjæverskov hr., Præstø amt, Roskilde stift. Midt og Sydsjælland. Apsis, kor og skib er opført i senromansk tid af små veltilhugne kridtstenskvadre. Apsis har skråkantsokkel over et rundet led. Koret har retkantet sokkel og ved østhjørnerne lisener, der løber op i en retkantet gesims på skråt afskårne konsoller. Skibet har ligeledes lisener ved østhjørnerne og en gesims med skævt savskifte under et afrundet led. Den vestlige del af skibet har været underdel for et senromansk tårn. Romanske vinduer kan spores i murværket samt bag tilbygningerne. Fra våbenhusets loft ses et firkløverformet vindue med søjler, et tilsvarende vindue kan spores i skibets nordmur, dog uden søjler. Den romanske tårnunderdel menes at have båret tvillingtårne som Fjenneslev og Tveje Merløse, muligvis er kirken blevet opført af Hvideslægten. Begge de oprindelige døre har været rundbuede og falsede med skrå kragsten, den tilmurede norddør er bevaret, syddøren er en rekonstruktion fra 1944. Det oprindelige tårn har formodentlig åbnet sig mod skibet ved en arkadebue båret af søjler som i Fjenneslev. Det nuværende tårn, våbenhus og sakristi er opført i sengotisk tid, tårnet er bæltemuret med mursten og kridtsten, østgavlen er etagedelt med fire cirkelblændinger, vestgavlen har kun n cirkelblænding. Kirken blev senest restaureret i 1982.

På sakristiets nordmur er indhugget en gravskrift af præsten Nicolai Leganger i 1773. Med runer står "Herr Niels Leganger lod her begrave (sin datter) Anna Sylvia (død 1773) og satte træer over hendes grav." På hebraisk står "Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet." Historien bag indskriften er den sørgelige fortælling om præstens datter, som døde af kærestesorger og blev begravet på kirkegården, ved graven plantede præsten fire kastanjetræer.

Vest for kirken ligger en oldtidshøj som kaldes Kongshøjen eller Hothershøj. Højen menes at stamme fra 800-1.000 e.kr. Der knyttes mange sagn til højen, som endnu ikke er udgravet. Det menes dog at være en stormandsgrav, hvor graven har været placeret på toppen, derfor mener man ikke, at graven indeholder nogle gravrester. Muligvis har den såkaldte Tryggevældesten stået på gravhøjen. I 1550 nævnes, at lensmanden til Tryggevælde borggård havde flyttet stenen til gården fra en nærliggende høj. Der kan være tale om Keyserhøjen i Karise eller Kongshøjen i Hårlev. I 1657 flyttede Christen Skeel runestenen til Vallø. I 1810 blev den flyttet til Trinitatis kirkegård i København og i 1867 kom den til Nationalmuseet, hvor den har stået siden. Runerne er tolket som: "Ragnhild, Ulvs søster, satte denne sten og gjorde denne høj - og denne skibssætning - sin mand Gunulv, en veltalende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. Den som ødelægger denne sten eller slæber den herfra skal være forbandet." Der er senere tilføjet fem kegleformede huller i stenen, hvorfor vides ikke. Runeristeren Sete, som har hugget stenen i Glavendrup, menes også at have hugget Tryggevældestenen.

Menighedsrådet har udgivet et glimrende hefte om kirkens historie, som kan købes i kirken. Desværre har heftet intet ISBN nummer, men muligvis kan det anskaffes ved henvendelse til kirken. Tryk på nedenstående link og find kirkens adresse.

Hårlev kirke

Skibet har fladt loft, apsis har oprindeligt halvkuppelhvælv og koret oprindeligt krydshvælv. Det nuværende alterparti i stentøj er udført i 1982 af Gerd Hiort Petersen, på alterbordets forside ses tre felter, der skal symbolisere de fire elementer, på alteret står et stentøjskors, med flere kristne symboler, sommerfuglen symboliserer Opstandelsen, sneglen symboliserer døden, i korsskæringen ses Chi-ro tegnet som er Kristus monogram, desuden ses tegnene for Alfa og Omega samt Helligåndsduen. Prædikestolen fra 1613 er af Tryggevældetypen, den bærer våben for Ditlev Holck og Margrethe Krabbe. Herskabsstolene fra o.1640 bærer våben for Sivert Urne og Helvig Lindenov.

Gerd Hiort Petersen (født 1937)

Hun stod i lære på Michael Andersens keramikfabrik, Rønne 1954-56 Derefter gik hun på Akad. fr angewandte Kunst, Wien 1957-58 og Kunsthåndværkerskolen i København 1962- 65. Hun blev medlem af Kunsthåndværkerrådet i 1973 og blev censor for Kunstnernes Sommerudstilling i 1986. Med udgangspunkt i det tykt udvalsede Rabekkeler har hun skabt sine tunge, kraftfulde fade, der i de senere år har udviklet sig til rent skulpturelle former, desuden har hun arbejdet med tyndt opdrejede skåle i porcelænsler, hvor den grafiske overfladedekoration indgår i en forfinet syntese med materialets sprøde karakter.

Kirkeudsmykninger: Hårlev kirke stentøjskors og antemensale (1982); Roskilde Jacobskirke stentøjsrelief (1986); Rø kirke stentøjskors (1989); Gammelstrup kirke alter (1993); Øsby kirke alterparti (1994- 95).

Kalkstensfonten er et importstykke fra Gotland, på kummen ses runde bægerblade. Fonten er ikke registreret i Mackeprang. Kirken har haft en middelalderfont, hvis kumme var så nedslidt i 1877, at den blev kasseret og erstattet med en cementkumme. I 1958 fandt man den nuværende kumme hos en antikvitetshandler i Køge, kummen var ret slidt men blev restaureret og opstillet i kirken på den gamle fod.