Gudme kirke

Tilbage til Liste over kirke

Gudme kirke

Gudme kirke

Gudme hr. Svendborg amt, Fyns stift. Fyn. Kirken var viet til Sankt Laurentius i middelalderen. Af den romanske kirke er kun bevaret skibet opført af rå kamp. I nordmuren ses to romanske vinduer med kridtstenskarme. I gotisk tid blev det romanske kor nedrevet og erstattet med det nuværende, der har samme bredde som skibet men har bevaret det oprindelige kors højde. I Jacob Madsens visitatsbog fra 1589 ses en storkerede på korgavlen. Tårnet er bygget af munkesten i sengotisk tid. Tårnrummet har fungeret som forhal til kirken, våbenhuset blev opført i 1603. Våbenhuset blev ændret til fyrrum i 1877, hvorefter tårnets vestindgang atter blev taget i brug.

Skibet set mod øst

Altertavle

Skib 1.fag hvælv, østkappe

Skibets 3.fag hvælv, østkappe mod syd

Skibets 4.fag vestvæg

Døbefont

Koret har ottedelt hvælv. Skibet fik indbygget hvælv før 1488. Altertavlen er en gotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet. Ved alteret står to korstole, som formodentlig er skåret på Claus Bergs værksted. Over korbuen hænger et sengotisk krucifiks. Prædikestolen er fra o.1600. På nordvæggen hænger en slægtstavle for Bille-slægten fra 1693, tavlen er udformet som Jesse rod. I koret hænger flere gravfaner. Under koret er indrettet et gravkapel, hvor bl.a. Jørgen Skeel (død 1696) og hans hustru Lisbeth Bille (død 1714) hviler. I tårnrummet hænger en bjælke med udskåret mandshoved, måske kan den stamme fra en tidligere trækirke.

Alle hvælv er dekoreret med kalkmalerier i 1488, årstallet står over korbuen. Kalkmalerierne i korhvælvet og på skibets vestvæg dateres til 1525-50. I korhvælvet ses blomsterdekorationer i nordvestkappen ses Korsbæringen. På skibets vestvæg ses Sankt Georgs kamp mod dragen, billedet er delvist ødelagt af en sekundær dør, i dag ses kun borgen med kongen og dronningen mod syd og en del af dragen mod nord, Sankt Georg er forsvundet. Kalkmalerierne på skibets vægge og i korbuen blev afdækket og restaureret af Kornerup i 1876-77 men blev atter delvist overkalket, da tilstanden var for dårlig. I 1980-82 blev kalkmalerierne genrestaureret og genafdækket ved C. Gallefant.

Kalkmalerierne i kirkens hvælv tillægges en af de såkaldte træskomalere (1488). Træskomaleren bliver behandlet i flere artikler i Danske Kalkmalerier bind 5 ( Nationalmuseet 1991). Betegnelsen træskomaler skyldes den træsko, som ofte ses som en slags signatur for disse håndværksmalere, der især har virket på Fyn i slutningen af 1400-tallet. I Gudme kirke ses en sådan træsko. Om det er en person, et værksted eller blot betegnelsen for lokale håndværksmestre vides ikke. Udsmykningen er signeret med et monogram og dateret med årstallet 1488. Måske er det maleren Peter Lauritsen, som malede i Ullerslev kirke i 1485.

En finsk forsker har med udgangspunkt i finske kalkmalerier påpeget, at de naivistiske malerier kan være kalendersymboler for kirkelige højtider. I skibets 1.fag i østkkapen ses en enhjørning omgivet af bladløse grene (vintertræer) samt et M. Når Enhjørningen møder en jomfru lægger den hovedet i hendes skød og sover roligt ind. Enhjørningen kan være et Maria-symbol, eller enhjørningen kan sammen med et X kan være et Kristus-symbol og have forbindelse til en Rosenkransmadonna. På hvælvene ses flere kalendersymboler. Flettekorset kan symbolisere Korsmessen 3.maj og 14.oktober. Stjerner kan være Juledag, og de stiliserede træer kan være vinteren (Calixtus 13-14.oktober). En lilje i en vase er Marias uskyld og sammen med Gabriels hilsen "Ave Maria" symboliserer det Maria Bebudelsesdag 25.marts. Rosetter i bevægelse kan være symbol for solens gang over himlen.

I Gudme kirke findes en kombination af den ottetakkede Julestjerne og Pentagrammet. Pentagrammet blev opfattet som en lås ingen dæmonisk kraft kunne gennembryde, ofte blev det brugt på dørtærskler og vægge eller ved fadeburet for at holde hekse og trolde væk. Det blev brugt både i hvid magi (med spidsen opad) og i sort magi (med spidsen nedad mod Helvedet). Femtallet havde en dobbeltfunktion, dels beskyttede det mod dæmoner og dels symboliserede det Jesus fem vunder og den nåde som strømmede fra dem. Femtallet er også knyttet til Mariadyrkelsen som Marias våben, fordi den stiliserede vildrose, der opfattes som Mariasymbol, har fem blade.

Den romanske granitfont har glat, ægformet kumme. Fonten er ikke medtaget i Mackeprangs fortegnelse. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.

I Københavns Universitets database over kalkmalerier kan man læse en artikel af Leif Søndergaard om Træskomaleren med udgangspunkt i Ørbæk kirke. Tryk på nedenstående link og kom frem til artiklen.

Artikel af Leif Søndergaard