Gråmanstorp Mariakirke

Tilbage til Liste over kirke

Gråmanstorp kirke

Billedserie

Liste over billeder

Gråmanstorp Mariakirke

Kirken var i middelalderen viet til Maria. Fund på kirkegården har påvist, at stedet har været gravplads i stenalderen og bronzealderen. Muligvis har en tidligere kirke ligget på stedet, men man har ikke fundet beviser på dette. Formodentlig har cistercienserne fra det nærliggende Herrevadkloster deltaget i opførelsen af den nuværende kirke, apsider hører dog ikke til cisterciensernes byggestil, der krævede flade østmure, heller ikke den rige udsmykning hører til i cisterciensernes kirker, men afstanden til Clairvaux var jo lang, og de lombardiske håndværkere fra Lund var i nærheden. Stilmæssigt peger udsmykningen i Gråmanstorp mod indflydelse fra domkirkebyggeriet i Lund, som blev færdig 1145.

Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af kvadersten over skråkantsokkel. Tårnet er formodentlig opført i sengotisk tid men blev ombygget i 1700-tallet. Våbenhuset mod vest er opført i 1802, da kirken blev gennemgribende ombygget, under denne ombygning blev de to portaler tilmurede, de romanske vinduer lukkede og nye vinduer isat, desuden blev apsiden indrettet som sakristi og en dør blev isat mod øst, hele kirken blev pudset med et tykt pudslag, så alle romanske detaljer forsvandt.

Ved en restaurering i 1950 blev det tykke pudslag fra 1802 hugget ned, og man afdækkede romanske detaljer som hjørnekvadre og stik til romanske vinduer, disse detaljer kan nu ses i murværket. Under denne restaurering fandt man desuden de to portaler mod nord og syd. Portalerne og reliefferne på de to tympanonfelter er tydeligt præget af stilen på Lund Domkirkes portaler. På sydportalens relief ses to dyr omkring et træ, dyrene er bundet til træet med et slyngbånd, der kan minde om sløjfemotivet på de østjyske sløjfeportaler ved Randers, ud af dyrenes munde kommer flammelignende ånde, dyrene har hønselignende forben. Dyrene kunne være basilisker, der er et ondt dyr, hvis ånde dræber på lang afstand, Basilisken symboliserer ondskaben og Djævlen, der bindes ved Nedfarten til Dødsriget. Basilisken kendes fra middelalderens Physiologus-bøger, hvor den beskrives som en hane med lang slangehals, Basilisken beskrives også i Det gamle Testamente i Salmernes bog kap.90 v.13, Esaias kap.13 v.6 og Jeremias kap.8 v.17. De bundne basilisker kunne tolkes som Djævlen, der tøjles ved Nedfarten til Dødsriget. På nordportalens tympanon ses to dyr omkring et træ, dyrene ligner løver, men de er vingede og er formodentlig Griffe, der i Physiologus-bøger beskrives som vingede løver med ørnehoved, den liljeformede haler ses ofte på tidlige fremstillinger af løver, poterne er også løvepoter, men dyrenes hoveder er tydeligt løvehoveder, vingerne gør dog, at man må tolke dyrene som Griffe, der er gode vogterdyr og ofte er typologier på Opstandelsen eller Himmelfarten. Tolkningen af Nordportalen som Opstandelsen og sydportalen som Nedfarten kunne være et glimrende program, der udtrykker fortrøstningen om udfrielsen af Arvesynden ved Kristi død på korset og overvindelsen af ondskaben ved Nedfarten.

I Romanske stenarbejder 2 (Hikuin 1984) skriver Jonna Louis-Jensen om Physiologus-bøgerne.

Tryk på nedenstående link og se sognets hjemmeside.

Gråmanstorp Mariakirke

Kirken har formodentlig fået indbygget krydshvælv i 1400-tallet. Ved ombygningen i 1802 fik koret nylavede korstole langs væggen. Desuden blev nedgangen til Gyldenstjernes gravkapel lukket. Gravkapellet har tilhørt en dansk adelsslægt, der ejede herregården Bjersgård, slægten uddøde i 1700-tallet med Margareta Sophia Gyllenstierna (gift Hästesko). En undersøgelse af gravkammeret har vist, at de ældste kister er fra 1600-tallet, så de tidligste ejere til Bjersgård må være begravet andre steder. I gravkammeret kan man med sikkerhed fastslå begravelser af den ti-årige Ingeborg Gyllenstierna (død 1617), Helena Parsberg gift med Ebbe Gyllenstierna (død 1714), hendes søster Ingeborg gift Brockenhuus (død 1693), Lena Gyllenstierna (død 1678), Nils Gyllenstierna (død 1791) og hans hustru, samt Axel Gyllenstierna (død 1823). I gravkammeret findes desuden en række kister, som muligvis stammer fra tidligere begravelser i kirkegulvet.

Altertavlen er udført i 1768 af Johan Ullberg (1708-78), den er skænket af Nils Gyllestierna og hustru Maria Henrietta Ehrenborg, hvis våbenskjolde ses på fodstykket, maleriet er af nyere dato, en tidligere altertavle fra 1590 skænket af Mogens Gyllenstierna er nu forsvundet. Prædikestolen er ligeledes udført af Johan Ullberg nogle år før altertavlen. Korbuekrucifikset i korbuen er fra sengotisk tid. I skibet nord for korbuen er ophængt en basunspillende engel fra begyndelsen af 1700-tallet, englen var gemt væk i mange år indtil den atter blev ophængt i 1946. Nord for korbuen står en jernbeslået kiste fra 1849, som indeholder kirkesølvet. I våbenhuset er opstillet en kirkedør med nøgle fra 1400-tallet. I våbenhuset ses desuden gravsten over præster og kirkeværger fra 1600-tallet.

Den romanske sandstensfont har et ret markant løvehoved på kummen. På den firkantede fod ses et geometrisk motiv på fladen under løvehovedet. Det geometriske motiv kan minde om et nedlagt ottetal, der er et evighedssymbol og et Paradis-symbol. På hjørnerne omkring det geometriske motiv ses en rygvendt figur, der ser til siden, figuren holder et barn i favnen, over barnet ses flere små hoveder. Denne figur er næsten identisk med den siddende søjlefigur i Lund Domkirkes krypt. I Lund kaldes figuren Finns hustru, i Gråmanstorp er figuren tydeligt en mand med skæg. Historien i Lund om Finn, der klamrer sig til en søjle, og hans hustru, der røber Finn's navn til bygmesteren, er dog en folkelig historie. Muligvis skal den siddende søjlefigur i Lund og den siddende figur i Gråmanstorp fremstille Abraham med sjæle i skødet, et symbol på det himmelske Paradis. På det andet hjørne omkring det geometriske mønster ses en tronende figur flankeret af to siddende figurer. Begge figurer vender ryggen til den tronende figur, den ene sidefigur støtter sit hoved med hænderne, hvilket ofte er tegn på sorg, dette kunne være en fordømt, den tronende figur kunne være Kristus og den tredje figur kunne være en frelst, der ser mod Paradiset, dermed kunne det tolkes som Dommedag. På de to øvrige hjørner ses en vædder og en løve med en mand i munden.

Tryk på nedenstående link og læs om fonten på Historiska Museets hjemmeside.

Gråmanstorp Mariakirke