Gislinge kirke

Tilbage til Liste over kirke

Gislinge kirke

Billedserie

Liste over billeder

Gislinge kirke

Tuse hr., Holbæk amt, Roskilde stift. Nordvestsjælland. Kor og skib er opført i senromansk tid af teglsten. Koret har flad østmur med svage rester af vinduer. På skibets nordmur ses rester af to højtsiddende vinduer. Murværket er meget omsat gennem tiderne, men den rundbuede syddør i spidsbuet spejl sidder i oprindeligt leje. Norddøren anes svagt i murværket. Tårnet og våbenhuset er opført i sengotisk tid, fra det mellemste stokværk ses skibets vestgavl, der har tre spidsbuede blændinger med hvidtet bund.

Tryk på nedenstående link og se en side om Gislinge kirke.

Gislinge kirke

I sengotisk tid fik kor og skib indbygget hvælvinger. Det murede alterbord har forsidepanel med malerier fra slutningen af 1500-tallet. På bordet står kirkens unggotiske korbuekrucifiks. Prædikestolen er fra o.1600 og har korintiske hjørnesøjler samt blomstermalerier i felterne. På skibets sydvæg er ophængt to sværd fra begyndelsen af 1700-tallet.

I skibets tre hvælv afdækkede Kornerup kalkmalerier i 1898, de blev nyrestaureret af E. Lind i 1951. Kalkmalerierne dateres til 1400-tallet og viser scener fra Passionen samt en Dommedagsscene, i det vestlige hvælvs flige ses helgeninder. Passionspil blev ofte opført på pladserne foran kirkerne, formodentlig har de givet inspiration til udformningen af kalkmalerierne. I gamle teksthæfter til disse spil kan man se handling og beskrivelse af sætstykker.

I skibets 1.fag i østkappen ses Dommedag, over korbuen står "Alle I som går forbi, stands og se hvilken lidelse" afslutningen på Passionen hang i korbuen i form af lægmandskorset. I sydkappen ses Kristus for Pilatus. I vestkappen ses Korsbæringen, forrest går Ductor, som var en vigtig figur i passionspillene, Simon af Kyrene hjælper Kristus med at bære korset, han har her fået en taske med værktøj og nagler, hvilket er en sammenblanding med bøddelfiguren, der normalt bærer naglerne, Maria og Johannes er på vej ud af Jerusalems byport. I nordkappen ses Korsnaglingen, man er i færd med at nagle Kristus til korset, korset er endnu skråtstillet, en bøddel binder Kristus fødder og stemmer fødderne mod ribbekanten, Kristus korsfæstes nøgen, hvilket efter middelalderens opfattelse var en stor skam, Maria binder sit hovedklæde omkring hans lænd for at skjule hans skam, dette ses sjældent i nordiske kalkmalerier, men kendes fra tyske passionsspil, en lille mand sidder foran korset og slår spidsen på naglerne flade, så det smerter mere, når de slås gennem Kristus lemmer, i engelske passionspil er det bødlens kone, som slår naglespidserne flade, fordi hendes mand ikke vil være med til det.

I skibets 2.fag i østkappen ses Tornekroningen. I sydkappen ses Kristus for ypperstepræsten. I vestkappen ses Piskningen. I nordkappen ses Kristus for Kaifa. Ypperstepræsten og Kaifa sidder på store tronstole og har interessante hovedbeklædninger. Ved passionspillene havde man placeret flere tronstole rundt omkring på kirkepladsen, Kristus og publikum flyttede sig rundt mellem disse stole. I beskrivelsen af Passionen er pinslerne fremstillet med stor voldsomhed. Ribbekanterne bruges som fodfæste for de bødler, som strammer rebet i Piskningen.

I skibets 3.fag ses Tilfangetagelsen i østkappen, Malchus lampe betyder, at scenen foregår om natten, lampen fungerer som tidsangivelse både i passionspil og i kalkmaleriet. I syddkappen ses Fodvasken, Kristus vasker disciplenes fødder som samtidens biskopper vaskede 12 fattiges fødder, og som det blev fremstillet i kirkespillene. I vestkappen ses Nadveren, apostlene sidder ved et langt bord, der er dækket med brød, påskelam og 12 oblater, Judas i den onde profil knæler over for Kristus og modtager en oblat, modtager en synder nadveren uden først at skrifte sin synd, er han evigt fortabt. I samtidens passionsspil fremførte man Nadveren som en stor bordscene med Kristus, der uddelte oblater til apostlene, Judas havde pengepose i bæltet. I nordkappen ses Bønnen i Gethsemane, haven er omkranset med et hegn, til passionspillene brugte man et hegn som sætstykke for at markere haven, Kristus knæler foran en lille klippe, hvorpå der står en kalk med en oblat, Kristus beder Gud om at tage den bitre kalk fra ham, i manuskriptet til passionspillet står som sætstykke til denne scene "klippe og kalk". I fligene ses Katarina, Genevive med lys, ? (en sekundær åbning har ødelagt det næste billede, måske Barbara), Birgitta, Margareta, Dorothea, Gertrud og Apollonia. De otte helgeninder og den vigtige Nadverscene er placeret i vestkappen, hvilket kunne tyde på særlige forhold. Måske har kirken været knyttet til et birgitinerkloster, eller en kvindelig donator har været tilknyttet birgittaordenen, som orienterer deres kirke mod vest. I vestkappens nordlige flig ses netop Birgitta. Fra de to døre kan man gå enten mod øst eller vest, kirken kan have været delt, så østdelen har haft et alter for lægfolk mens vestdelen har haft et alter for birgittanonner eller herskabet.

Den romanske granitfont har glat kumme og tovsnoning under mundingsranden samt omvendt terningkapitælfod med liljeornamenter (Mackeprang s.93 og 94). Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Kalundborgtypen.