Gethsemane kirke
Gethsemane kirke Vesterbro provsti, Københavns stift. Storkøbenhavn. I 1893-94 opførtes en midlertidig kirke kaldet "Stalden". I år 1900 fik denne kirke en ny facade mod vest tegnet af H.Wrigth, facaden har kamtakgavle og spidsbuet portal, samtidig opførtes tårnet nordvest for kirken. I 1915-16 nedrev man den oprindelige kirke og opførte den nuværende, tegnet af H.Wright i nygotisk stil med spidsbuede vinduer og stræbepiller. Besøg kirken hjemmeside. Tryk på nedenstående link. Tryk på nedenstående link og læs mere om kirkens arkitekter og kunstnere. |
Kirken er treskibet med krydshvælv og pulpiturer i sideskibene, over vestindgangen er der et orgelpulpitur. Koret er hævet fire trin over skibet. Østvæggen er dækket af et freskomaleri af Oscar Matthiesen fra 1929, Kristus og de tre apostle i Gethsemane. Fonten i sandsten er fra begyndelsen af 1900-tallet. Prædikestolen i træ har forgyldte ornamenter. |