Gesing kirke

Tryk på nedenstående link og se kirkens placering på kortet. Vælg Satellit og se kirken fra oven.

Kort til kirken

Tilbage til Liste over kirke

Gesing kirke

Billedserie

Liste over billeder

Skast hr., Ribe amt, Ribe stift. Sydvestjylland. Kirken er opført i 1979-83 ved arkitekterne Niels Munk og Keld Wohlert. Bygningskomplekset består af et kirkerum mod øst og menighedslokaler mod vest, begge under høje tagrejsninger, disse to hovedrum er forbundet af gangstrøg med kontorlokaler og atriumgårde. Syd for bygningen står et klokketårn. Alt er opført i røde mursten. Sognet blev udskilt fra Bryndum sogn i 1979 og blev indtil færdiggørelsen af kirken betjent af en vandrekirke.

Kirkerummet står med åben tagstol og har lysindfald gennem spalter i nord og sydgavl. Væggene er beklædt med hvide plader. Alterbordet af fyrretræ er opstillet foran østvæggen. Bag alterbordet er ophængt et vægtæppe vævet af Jette Nevers, der også har udført vægtæppet bag prædikestolen. Døbefonten i bornholmsk granit er udformet som en gennemskåret cylinder. Menighedssalen blev udsmykket af Bjarke Regn Svendsen i 1991.