Gavnø slotskapel

Tilbage til Liste over kirke

Gavnø slot set fra syd

Gavnø slotskapel

I Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 nævnes Gavnø som tilhørende kronen, borgen blev kaldt en jagthytte. I 1292 blev øen pantsat af Erik Menved, derefter var det under skiftende ejere til Margrethe i 1402 mageskiftede øen med Ida Falk fra Skåne. Under Margrethe blev borgen nedrevet og et dominikanerkloster for nonner opført. Gavnø slot fungerede som nonnekloster til reformationen og det nuværende slotskapel med femsidet korafslutning er stort set identisk med klosterkirken, som dannede sydfløj i et trefløjet klosteranlæg, klosteret var viet til Sankt Agnete, og bygningerne danner grundlag for det nuværende Gavnø slot. Mogens Gøye blev klosterets sidste forstander, og selvom han var en ivrig lutheraner, styrede han klosteret gennem reformationens trængsler. Hans datter var Birgitte Gøye, som stiftede Herlufsholm kostskole i 1565.

I 1583 overdrog Frederik II herregården til Hans Johansen Lindenow, der foretog flere ombygninger, bl.a. byggede han tårnet ved den nordlige fløj. I 1663 blev gården købt af Admiral Niels Trolle, der med sin hustru, Helle Rosenkrantz, satte sit præg på især kirken. I 1737 overtog Grev Otto Thott gården, under ham fik slottet sit nuværende udseende, fløjene blev forhøjet med én etage og murfladerne blev inddelt i gule fag med hvide pilastre, så slottet i dag fremtræder som et rokokoslot. Grev Otto Thott var en af datidens store samlere af malerier og møbler, under ham blev slottets malerisamling på ca. 700 malerier grundlagt, også slottets rokokointeriør stammer fra hans tid. Hans store bibliotek på mere end 200.000 bind var én af datidens største bogsamlinger i privat eje i Europa, ved hans død blev håndskrifter og bøger trykt før 1530 skænket til Det kongelige Bibliotek. I 1960 overgik slot og park til et fond, hvis hovedformål er at bevare denne kulturelle skat. Når man besøger Gavnø slot betaler man en entré for at komme ind i parken, denne entré går til vedligeholdelse af slot og park. Fra parken kan man frit besøge slotskapellet og dele af slottet, hvor man kan se malerisamlingen.

Læs mere om slot og slotspark på Gavnø slots hjemmeside. Tryk på nedenstående link.

Gavnø slot

Slotskapellet, skibet set mod øst

Altertavle

Altertavle, topstykke

Altertavle, Nadveren omgivet af anevåben

Slotskapellet er stort set identisk med den oprindelige klosterkirke, dog er det forkortet med to fag mod vest, hvor nonnernes pulpitur formodentlig har været. Kapellet omfatter en korpolygon og tre krydshvælvede fag. Bygningen blev istandsat i 1913. Slotskapellet bærer præg af den udsmykning, som Helle Rosenkrantz lod foretage efter hendes mand, Niels Trolle, døde i 1667. Prædikestolen er udført på Abel Schrøders værksted i 1670, kurven har snosøjler på hjørnerne og store figurer i felterne, bærestolpen er udformet som Trolle-slægtens våben, en hovedløs trold med ansigt på maven. Fonten af træ dateres til o.1650, den er udformet som et sekskantet bord, der hviler på seks dydehermer omkring en figurgruppe. Stoleværket indeholder dele fra 1575 og 1651-53. Foran alteret ses en gravsten over Margrethe (Ravensberg) Beck til Førslevgård (død 1536), stenen menes udført på Morten Busserts værksted. I kapellet er opsat figurer fra middelalderlige altertavler, nogle fra egnen, nogle indkøbt i Tyskland i nyere tid.

Ifølge sagnet fik familien Trolle sit våbenmærke i 1300-tallet efter en dramatisk hændelse. En ridder af slægten red til kirke en julemorgen, undervejs blev han antastet af en ung pige, der tilbød ham en drik, som skulle give ham evig ungdom. Ridderen tog bægeret og kastede det over venstre skulder, hvorefter han huggede hovedet af pigen. Da han red hjem fra kirke, lå der en hovedløs trold på det sted, hvor pigen havde ligget. Trolden havde forvandlet sig til en ung pige og havde forsøgt at lokke ridderen. Den unge ridder havde gennemskuet troldens list, så når slægten bærer en hovedløs trold i våbenmærket, er det for at vise, at medlemmer af denne slægt kan gennemskue falskheden, når de møder den.

Altertavlen fra 1670 er et arbejde fra Abel Schrøders værksted. Storfeltet med nadveren flankeres af Troen og Håbet. Tavlen bærer 62 anevåben for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz. Stafferingen er formodentlig den oprindelige, som blev restaureret i 1741, da topstykkets maleri blev nymalet. Over altertavlen er anbragt et sengotisk krucifiks fra o.1500. På siden Epitafier og gravsten kan man se anetavler for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz. Tryk på nedenstående link og søg Gavnø.

Gravsten og epitafier