Gamtofte kirke

Tilbage til Liste over kirke

Gamtofte kirke

Gamtoft kirke

Båg hr., Odense amt, Fyns stift. Nordfyn. Kirken var i middelalderen viet til Vor Frue. Skibet og den vestlige del af koret er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over en profileret sokkel, som på skibets nordøst hjørne har et hoved. De mange krumhugne sokkelsten viser, at den romanske kirke har haft rundt apsis. I murværket ses flere reliefkvadre, som formodentlig stammer fra det nedrevne apsis. I korets sydmur ses en gambespillende engel, i korets østgavl ses løvehoveder og kapitæler samt søjlerester, alle af høj kvalitet og i stil med reliefferne på Øster Starup kirke (Brusk hr.) i Sydøstjylland. I østgavlen ses desuden en kvader med fem fordybningen, formodentlig en olielampe. I korets sydmur ses den retkantede overligger til en præstedør, norddøren er nu indgang til Rantzaus gravkapel, den rundbuede syddør med tympanonfelt er stadig i brug. I skibets nordmur ses tilmurede romanske vinduer.

Tårnet er opført i begyndelsen af 1400-tallet, tårnets østmur havde i alle tre stokværk dobbelt spidsbuet arkade, den øverste fungerede som glamhuller, de to nederste åbnede sig mod skibet, hvilket kunne tyde på, at mellemstokværket har fungeret som herremandspulpitur, tårnets murværk blev ommuret i 1927. I sengotisk tid blev apsiden nedrevet og koret forlænget mod øst. Våbenhuset er opført i 1600-tallet, muligvis som afløsning for et tidligere våbenhus fra 1527, i 1700-tallet blev det ombygget og den vestlige del indrettet som gravkapel for præsten David Seidelin og hans hustru Sophie Elisabeth Brinck, deres epitafium står i gravkapellet. Rantzaus gravkapel mod nord er opført i slutningen af 1700-tallet.

Korets sydmur, Gambespillende engel

Østgavl

Reliefkvadre indsat i østgavlen

Reliefkvadre indsat i østgavlen

Reliefkvadre indsat i østgavlen

Reliefkvadre indsat i østgavlen

Skibets nordøsthjørne, sokkelsten med hoved

Skibet set mod øst

Altertavle

Prædikestol

Krucifiks på nordvæggen

Smedejernsgitter foran indgang til gravkapel

Skibets sydvæg, vindue mod vest

Skibets sydvæg, midterste vindue

Skibets sydvæg, vindue mod øst

Krucifiks af Peter Brandes

Døbefont

Kirken fik indbygget hvælvinger i sengotisk tid, i forbindelse med dette blev korbuen udvidet og gjort spidsbuet. Altertavlen i renæssance er udført 1589-96 af samme værksted, som har udført altertavlen i Køng, malerierne er oprindelige. Prædikestolen i renæssance med evangelistrelieffer og hjørnehermer svarer til prædikestolen i Ørsted (Båg hr.). På nordvæggen ses et korbuekrucifiks og et fragment af en bæreplanke med malet årstal 1482. I indgangen til det nordre gravkapel er indsat et smedejernsgitter med våben for Plessen og Rantzau.

I 2004 fik Gamtofte kirke udsmykket skibets tre vinduer mod syd med glasmalerier af Peter Brandes, der også har udført det lille krucifiks ved prædikestolen, i forbindelse med denne udsmykning blev kirken farvesat af Maja Lisa Engelhardt. I et lille skrift udgivet af menighedsrådet (ISBN 87-90980) fortæller Peter Brandes om udsmykningen.

Vinduerne danner en fortsættelse af Peter Brandes glasmalerier til Vejleå kirken i Ishøj. Hovedfarverne er rød, gul og blå, hvor det vestlige vindue har rød som hovedfarve, det midterste gul og det østlige blå. Motivet i vestvinduet er Veronikas svededug, hvor Kristus ansigt blev gengivet på det klæde, som Veronika rakte Kristus under Korsbæringen. Kristus ansigt er et aftryk og er ikke gjort af menneskehånd, i Gamtofte skabes ansigtet af det gennemtrængende lys. I det østlige vindue ses ligeledes Kristus ansigt, her er det Abgars mandylion, som er udgangspunktet. Abgar var konge 4 f.kr.-50 e.kr. i Edessa nær Eufratfloden, i dag den tyrkiske by Urfa. Abgar blev ramt af spedalskhed, og han bad Jesus om at komme til Edessa for at helbrede sig. Jesus kunne ikke selv komme men sendte en discipel, budbringeren fra Abgar ønskede at tegne et billede af Jesus men blev blændet af lyset, i stedet modtog han et klæde med et aftryk af Jesus ansigt, dette klæde helbredte Abgar. Et af de tidligste kristne samfund blev grundlagt i Edessa, hvor klædet blev opbevaret. Kirken i Edessa blev ødelagt i 202 af en flodbølge og i lang tid var klædet forsvundet men i 525 blev klædet fundet i Edessas bymur, i 944 blev klædet bragt til Konstantinopel. På en ikon fra o.950 i Katarinaklosteret i Sinai ses Abgar med mandyliet. I 1204 blev Konstantinopel angrebet af korsriddere fra Venezia og klædet forsvandt for altid.

I det midterste vindue ses udsmykningens hovedmotiv, Kristus helbreder den blinde. Flere tekststeder har været inspiration til dette glasmaleri, Johannes kap.9 v.1-10 og v.35-41, Markus kap. V.46-52 og Apostlenes gerninger kap.9 v.1.18. Disse tekster taler både om den direkte helbredelse af den blinde men også om lyset, som vækker troen, om de åndeligt blinde, der bliver troende. På billedet ses den blinde knælende og med bagbundne hænder, fra oven kommer Kristus hånd og gør den blinde seende. Igen er det lyset, som trænger gennem ruden, der skaber billedet og troen. Figuren stammer fra en detalje til en bronzeskulptur foran Ballerup rådhus, udført af Peter Brandes. Ved prædikestolen står et lille bronzekors på fod. Korset er inspireret af det romanske krucifiks, Volto Santo, i San Martino kirken i Lucca i Italien. På foden ses referencer til vinduerne i Gamtofte kirke og kirkens sengotiske krucifiks.

Volto Santo: ifølge legenden lod Nikodemus en kunstner skære et billede af den korsfæstede i cedertræ, og kunstnerens hånd blev ført af en engel, igen et portræt af Kristus, som ikke er gjort af menneskehånd. Krucifikset blev gemt i århundreder, men under forfølgelserne af de kristne lagde man det i en båd, som på mirakuløs vis sejlede til kysten nær Lucca. Man lagde korset på en kærre, som blev trukket af to okser, der trak vognen til Lucca. Her har krucifikset siden været et søgt pilgrimsmål. Kristus er skildret med åbne øjne, langt skæg og hår med midterskilning, han er klædt i en lang kjortel, armene er strukket lige ud til siden og fødderne hænger lige ned. Figuren menes skåret af en lombardisk kunstner i midten af 1000-tallet, da pave Alexander II lod kirken i Lucca renovere. Skriftlige kilder næver dog, at dette krucifiks afløste et tidligere, hvis oprindelse er ukendt. I september måned iklædes figuren fornemme stoffer og får en krone på hovedet, d. 13.september bæres det i procession gennem byen.

Tryk på nedenstående link og se Volto Santo

Volto Santo

Peter Brandes (født 1944)

Peter Brandes er som kunstner autodidakt, i 1985 blev han medlem af Grønningen. I sine tidligste arbejder var han inspireret af de ekspressionistiske strømninger, men fra omkring midten af 1960'erne arbejdede han primært med det konkrete maleri. I 1965-66 bosatte han sig ved foden af Saint Victoire-bjerget hvor han opsøgte CÚzannes bjerg som er udgangspunkt for nutidens maleri. Siden har han søgt inspiration i den egyptiske og den græske skulptur, især den græske har fået stor betydning for hans kunst. I 1972 han til Frankrig og bosatte sig i Asger Jorns hus i Colombes uden for Paris. Samtidig vendte han i sin kunst tilbage til den abstrakte ekspressionisme. Peter Brandes har primært ladet sig styre af det spontane, idet han dog foretrækker at arbejde med visse grundlæggende figurer eller strukturer. I 1980 introducerede han en hybridform, der i sig havde optaget både CÚzannes bjerg, de arkaiske løver fra Delos og andre levn fra fortiden, der havde fascineret ham. Torso-motivet er et tilbagevendende udgangspunkt, med dette som skelet har han malet en lang række billeder med en tæt opmuret billedflade af stor koloristisk intensitet. Desuden arbejder han fotografiet som et medium, der udtrykker sig ved hjælp af lys. I slutningen af 1980'erne kom keramikken, skulpturen og glasmosaikken til at spille en større rolle blandt hans udtryksformer.

Kirkeudsmykninger: Pindstrup kirke glasmosaikker 1997, Vejleå kirke totaludsmykning 1998, Sejling kirke altertavle 1998, Gamtofte kirke glasmalerier 2004

Den romanske granitfont har bægerbladslignende udsmykning nederst på kummen og kort skaft som overgang til den runde fod, der næsten er jorddækket. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.