Gammelsogn kirke

Tilbage til Liste over kirke

Gammelsogn kirke

Gammelsogn kirke

Hind hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kirken kaldtes i katolsk tid Helligkors kirke, den var muligvis viet til Sankt Mauritius. Kor og skib er opført o.1170 af granitkvadre over dobbeltsokkel, norddøren er bevaret i brug, syddøren er tilmuret, desuden er fire rundbuede vinduer bevaret. I tagværket har man fundet flere egebjælker med tømrerruner, disse bjælker stammer muligvis fra en tidligere trækirke. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid. Kirken blev hovedistandsat i 1968-69.

Skib set mod øst

Korbue og kor

Altertavle

Triumfvæg mod nord

Triumfvæg mod nord, Fødslen

Triumfvæg mod nord, Apostelrække

Triumfvæg mod nord, Tronende Maria

Skibets nordvæg, Marias død

Skibets nordvæg, Marias begravelse

Skibets nordvæg, Tutivillius

Døbefont

Kirken har flade bjælkelofter. Den runde korbue er bevaret med skråkantprofilerede kragbånd. Alterbordet af granit menes at stamme fra o.1170. Altertavlen i renæssance er fra o.1600, i topstykket og sidefelterne ses malerier fra 1700-tallet, i storfeltet er indsat et maleri fra 1885 af Niels Anker Lund. Prædikestolen er fra o.1600, på opgangspanelet ses manieristiske malerier af evangelisterne.

Niels Anker Lund (1840-1922)

Anker Lund blev uddannet på Kunstakademiet i København 1858-66. Han har udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1865-82. Fra 1871 var han leder af dekorationsafdelingen på P. Ipsens Enke Terracottafabrik. Anker Lund var en dygtig historiemaler og hentede især sine motiver fra den nordiske oldtid og middelalder. I 1880'erne kom han ind på at male altertavler, hvilket udviklede sig til en storproduktion med i hvert fald et halvt hundrede kendte eksemplarer, dog med gentagelse af et beskedent antal motiver. Større fortjeneste indlagde han sig i sin tid som kunstnerisk leder af dekorationsafdelingen på P. Ipsens Enkes terracottafabrik, hvor han spillede en betydelig rolle i produktionen af højt estimerede kopier og nyfortolkninger af antikkens vaser og keramik.

Kirkeudsmykning: Avlum kirke altertavle (1882), Søndre Omme kirke altertavle (1883), Lundforlund kirke altertavle (1884), Tånum kirke altertavle (1885), Gammelsogn kirke altertavle (1885), Skørring kirke altertavle (1897).

I 1969 afdækkede R.Smalley kalkmalerier på triumfvæggen mod nord og på skibets nordvæg. Ved afdækningen fandt man 20 lag kalkpuds, som er blevet nedtaget og undersøgt. Ved restaureringen af kalkmalerierne har man fæstnet farverne til underlaget men ikke foretaget retoucheringer eller farvekompletteringer.

På triumfvæggen mod nord ses kalkmalerier fra o.1200. Nederst ses den sovende Josef i en niche, det er rester fra en Fødselsscene, hvoraf man aner en liggende Maria. Over Fødselsscenen ses en apostelfrise. Halvdelen af denne udsmykning er ødelagt af et kakkelovnsrør. Udsmykningen er udført på brunligt puds og har fornem figurtegning. På triumfvæggen længst mod vest ses fragmenter af en stor figur, der tolkes som Tronende Maria med barn, formodentlig et sidealter, som har forbindelse med kalkmalerierne fra o.1275 på skibets nordvæg.

På nordvæggen længst mod øst ses to scener fra Marias død. Øverst samles apostlene om Marias dødsleje, to engle bringer Marias sjæl til Himmels i et klæde. Nederst ses Marias ligfærd. En mand prøver at vælte båren, ifølge legende blev hans arm lam. De to billeder på nordvæggen er hovedsageligt udført i spanskgrønt og er delt med et savtaksmønster, figurtegningen er fornem. Disse kalkmalerier dateres til o.1275.

Mellem de blændede romanske vinduer på nordvæggen ses rester af en udsmykning fra o.1400. Motivet er Tutivillius, der skriver alt ned, hvad de to kvinder snakker om. Tutivillius kendes også fra Fanefjord kirke og Birgitta-kapellet i Roskilde Domkirke. Her ser det ud til, at Tutivillius ikke har skrevet noget alvorligt ned, for på det næste billede står kvinderne sammen med en engel. Denne udsmykning står næsten kun i konturstreger.

Den romanske granitfont har omløbende fletværk under mundingsranden og firkantet fod. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vestjylland, Salling og Himmerland - Den vestjyske type - Bægerbladsfonte (Thybogruppen).