Fredericia Trinitatis kirke

Tilbage til Liste over kirke

Fredericia Trinitatis kirke

Billedserie

Liste over billeder

Fredericia Trinitatis kirke

Elbo hr., Vejle amt, Haderslev stift. Sydøstjylland. Den oprindelig kirke blev opført i 1655 af bindingsværk i forbindelse med opførelsen af en fæstning, som skulle beskytte den nordlige indsejling til Lillebælt. Ved den lejlighed nedbrød man Ullerup kirke, som blev opført i anden halvdel af 1100-tallet og var en søgt valfartskirke p.gr.a. en hellig kilde. Flere kvadre fra Ullerup kirke er blevet genbrugt i Trinitatis kirkes murværk. I 1685 var Trinitatis kirke så ødelagt p.gr.a. krigshandlinger, at man nedrev bindingsværkskirken og opførte den nuværende kirke, som ligger lidt mere nordøstligt end den oprindelige. Kirken blev indviet i 1689 og er bygget i klassicistisk barok. Bygningen er en langhusbygning uden tårn, idet bygningen ikke måtte rage op over voldene og være sigtepunkt for fjendens artilleri. Omkring vestindgangen ses en sokkel med flere reliefsten fra Ullerup kirke, især trolden mod syd er bemærkelsesværdig, en af reliefstenene kom dog først til kirken i 1952, da man nedrev den gamle skole i Danmarksgade og fandt reliefstenen i fundamentet. Syd for våbenhuset står kirkens nygotiske font, som er blevet afløst af den romanske font fra Ullerup kirke.

Kirkerummet står i dag lyst og venligt, men var oprindeligt fyldt med loger og lukkede stolestader, som blev bortforpagtet hvert år på en stor kirkeauktion. Kun på vestpulpituret kunne menigmand opholde sig. Alt blev fjernet efter Grundlovens indførelse i 1849, og de nuværende stole blev opsat. Kirken var oprindelig lysmalet som nu, men blev i begyndelsen af 1900-tallet udstafferet som en gotisk katedral efter klunketidens ideal. I 1947 blev kirken atter renoveret og fik sit nuværende udseende. Altertavlen fra 1691 er et typisk barokarbejde, i storfeltet ses en kopi af Leonardo da Vinci: Nadveren. Prædikestolen er dateret 1690, kurven bæres af Paulus, i kurvens felter ses de fire evangelister, på trappeopgangen ses Moses og Aron. Dåbshimlen er muligvis tidligere end prædikestol og altertavle. Øverst ses Maria med barn, hvilket kunne tyde på, at dåbshimlen er førreformatorisk, på siderne ses Kristi dåb og to slettede felter, muligvis er de blev slettet efter reformationen. Orgelfacaden stammer fra et orgel bygget af Marcus Christensen i 1695.

I koret og på skibets nordvæg ses 8 glasmalerier, som er udført i perioden 1902-28 og er skænket af familier fra sognet. I koret ses i østvinduerne "Gethsemane" mod nord og "Den gode hyrde" mod syd, disse to vinduer er udført af C.N. Overgaard i 1913, Gethsemane er skænket af Chr. Petersen og hustru, Den gode hyrde er skænket af Carl M. Cohr og hustru. I korets sydvindue ses "Vandringen til Emmaus" udført på Spindlers glasindustri i Fredericia og malet af Carl Spindler i 1928. I korets nordvindue ses "Den barmhjertige samaritaner" udført på Spindlers glasindustri i Fredericia. I skibets fire nordvinduer ses fra øst "Lader de små børn komme til mig" skænket af Theodora Seidelin og udført i Berlin i 1902. I vindue nr.2 fra øst ses "Kristus som verdensdommer", glasmaleriet er skænket af Kgl. Hofdecorationsmaler M.C. Nielsen i 1905, vinduet er formodentlig malet af C.N. Overgaard, idet englene er typisk Overgaard, men skriften på vinduet er dog ikke identisk med skriften på de to øvrige vinduer af Overgaard i Trinitatis kirke. I vindue nr.3 fra øst ses "Han er opstanden" skænket af Gjertrud Marie Nielsen og udført i Berlin i 1909. I vindue nr.4 fra øst ses "Bebudelsen for hyrderne på marken", vinduet er formodentlig udført på Spindlers glasindustri i Fredericia. Da kirken blev renoveret i 1947 var man enige om at bevare de otte glasmalerier, om aftenen bliver vinduerne belyst indefra, så man kan opleve glasmalerierne fra Danmarksgade.

Den romanske granitfont menes at stamme fra den nedbrudte Ullerslev kirke. Stenmesteren er formodentlig den samme, som har hugget reliefkvadrene ved vestindgangen. På kummen ses arkader, der foroven og forneden afgrænses af tovsnoninger. I arkaderne ses figurer og vegetativ udsmykning, man genkender Maria med barn, og Livstræet, de øvrige figurer kan være svære at tolke, man ser en engel med sværd og to omfavnende personer, som kunne være Maria og Elisabeth, men de står frontalt og ikke vendt mod hinanden som normalt. På den firkantede fod med hjørnehoveder ses arkader med vegetativ udsmykning. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Arkadetypen - Med figurer eller ornamenter i arkaderne.