Föhr Sankt Laurentius kirke

Tilbage til Liste over kirke

Föhr Laurentius kirke

Föhr Sankt Laurentius kirke

Slesvig. Föhr var i perioden 1435-1721 adskilt politisk i Øst og Vestland. Østlandet hørte under Hertugen af Slesvig-Gottorp og Slesvig stift, vestlandet under den danske konge og Ribe stift. Sankt Nikolaus kirken i Wyk-Boldixum hørte under østlandet, Nieblum Johannes kirke og Sankt Laurentius hørte til vestlandet. Sankt Laurentius kirke er formodentlig opført i anden halvdel af 1100-tallet af granitkvadre. Den oprindelige kirke bestod af skib og kor, formodentlig med rundt apsis. I skibets nordmur ses en tilmuret rundbueportal og et tilmuret rundbuevindue fra denne første byggeperiode. Denne kirke hører stilmæssigt sammen med de jyske kvaderstenskirker. I den første halvdel af 1200-tallet indledtes den anden byggeperiode. Kirken blev forlænget mod vest med genbrug af granitkvadre og teglsten. I begyndelsen af 1200-tallet indførtes teglsten som byggemateriale i Nordfrisland. I murværket ses to senromanske vinduer med svag tilspidsning foroven.

I forbindelse med vestudvidelsen eller kort tid efter blev det oprindelige kor erstattet med det nuværende langhuskor i bredde med skibet og en tresidet apsisafslutning. Apsiden har rundbuefrise under tagudhænget, frisen er dog ret hårdt restaureret. Denne byggeperiode afsluttedes i midten af 1200-tallet med opførelsen af det nordre tværskib. Det sengotiske tårn er opført i sidste halvdel af 1400-tallet. Sydportalen er spidsbuet og stammer formodentlig fra 1400-tallet, ved siden af sydportalen er indmuret en romansk tympanon. Kirken blev hovedrestaureret udvendigt i 1963 og indvendigt i 1980.

Skibet set mod øst

Altertavle

Skib 2.fag østkappe

Døbefont

Den romanske kirke har haft flade bjælkelofter. Korets hvælv kan minde om hvælvet i Ribe domkirke, der stammer fra 1242, så formodentlig stammer korhvælvet fra ombygningen i første halvdel af 1200-tallet. I sidste halvdel af 1400-tallet fik skibet indbygget hvælv. Apsishvælvet blev fornyet i 1990, på apsisvæggen hænger et fragment af apsidens kalkmalerier, som blev aftrukket i forbindelse med nedrivningen af det gamle halvkuppelhvælv. Kalkmaleriet dateres til 1300-tallet og fremstiller en helgeninde, måske Maria, apsiden havde en tronende Kristus mellem evangelister og helgener.

Den trefløjede altertavle dateres til sidste halvdel af 1400-tallet. I midterskabet ses Kristus og den kronede Maria, flankeret af Paulus og en helgeninde med sværd mod syd samt Peter og Johannes evangelisten mod nord. I den sydlige fløj ses Dionysius, Katharina (?) og Laurentius, i den nordlige fløj ses en biskophelgen med bog og palmegren, Barbara og en apostel (Jacob d.æ. ?). Prædikestolen dateres til begyndelsen af 1600-tallet, himlen er et noget rigere snitværk og dateres til anden halvdel af 1600-tallet.

I skibets hvælv ses kalkmalerier fra o.1670. Kalkmalerierne var længe overkalket og blev afdækket i 1954, deres tilstand var meget dårlig, men trods det, besluttede man at restaurere disse sene lutheranske kalkmalerier, som er ret sjældne. Tre af kapperne i skibets vestfag blev opmalet af kirkemaleren Franz Dubbick i 1955-56, i sydkappen ses Sædemanden, i nordkappen Jesus for de skriftkloge og i østkappen Jesus genopvækker ynglingen fra Nain, Johannes Døberens henrettelse over orglet er ikke blevet genopmalet men står urestaureret. I 1957-58 blev skibets 1. og 2.fag restaureret af restaurator Neubert fra Hamburg. Kalkmalerierne er ret fragmentariske, men man genkender Historien om officeren fra Kapernaum, Jesus og samaritanerinden ved brønden samt Arbejderne i vingården.

Den romanske granitfont har glat kumme og terningkapitælformet fod med tovstave og vulst på skaftet.